Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Roskilde Festival 2012

Populær
Updated
Roskilde Festival 2012
Roskilde Festival 2012
Roskilde Festival 2012
Roskilde Festival 2012
Roskilde Festival 2012

Institutionen over dem alle på den danske - ja, internationale - festivalscene, Roskilde Festival, er slut i sin 2012-version. Vi bringer et hurtigt tilbageblik.

Dato
05-07-2012
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen

”Wall of death! Wall of death! Wall of death!” Sådan gjaldede det fra publikum, da amerikanske Warbringer lørdag aften leverede, hvad et sultent publikum så ud til at have trængt til i umindelige tider. Og lørdagen på festivalen var måske heller ikke den allermest interessante for metalleren. Mere interessant var den voldsomme aktivitet blandt publikum, hvor flere kom galt af sted. Blandt andet en pige, som blev båret over hegnet og ud til samaritterne. Og det var langt fra eneste energiudladning fra publikum til årets koncerter.

Roskilde Festival virkede i høj grad som et eldorado for metal-elskeren, som har det fysiske element som en vigtig del af en god koncert. Interessant er det, at det er tilladt på festivalen, når steder som Wacken for eksempel har forbudt det (bl.a. pga. de mange døde til noget så ikke-metallisk som Love Parade i 2010). Det er fascinerende med mosh- og circle-pits samt ikke mindst wall of death og det er fedt, at det må foregå, og det sker da også med et vågent øje fra sikkerhedsfolkene, som af og til smider de lidt for vilde væk.

Risiko for skader er selvklart til stede, og det må være op til den enkelte at vurdere sikkerheden i en deltagelse. Men fedt ser det ud og store dele af publikum elsker det, hvilket også var tydeligt til årets Copenhell. Fotograf Dinesen fangede en del af stemningen under den slags i denne fotoreportage.

TORSDAG UDEN RIGTIG METAL

Så metallens traditioner og sjæl havde altså gode vilkår på festivalen, men var der så nok på programmet? Torsdag bød på hardcore med Trash Talk og Today is the Day, mens åbningen med rockbandet Kellermensch bød på en frontmand der var metal værdigt, men samlet set et show, der ikke levede op til fortidens gunst. Men stadig et show, der fik solgt bandet godt og viste berettigelsen til det ærefulde hverv. Det var måske en lidt stille start for metalfanatikeren, men så var der jo fredagen at se frem til.

Torsdagens anmeldte bands:
Kellermensch, Trash Talk, Today is the Day

ODEON-OMRÅDET INDTAGET AF METALFOLKET

En fantastisk fredag, hvor man nærmest fik en Copenhell-agtig stemning, fordi alt relevant fra 12-19 foregik på Odeon, der har det økologiske område foran sig. Den smarte programlægning betød, at der var en overvægt af rock- og metalglade folk, hvorfor det var umuligt ikke at rende på adskillige bekendte. Sært var det, at alt mad og drikke skulle købes på kort og at fadøllene kom i genbrugskrus til en 10’er i pant. Musikken stod i sludge og stoner-metallens tegn med tunge, tunge Weedeater, de hypede Red Fang og de melodisk lokkende Baroness. Og til de mere musikalsk åbne kunne man slutte af med country/hillbilly-rock fra den underfundige personage Hank Williams III.

AT TRÆFFE ET VALG

Så gik den heller ikke længere, og det blev nødvendigt at træffe et valg: rock med The Cult på Orange, stemning med Of The Wand and Moon på Pavilion? Herefter overlappende dessert med Devildriver på Arena, hvor der naturligvis opstod stærke mosh pits og deslige foran scenen.

Jack White kunne herefter behage det bredere publikum, men ikke helt så vores anmelder var tilfreds. Fuld valuta var der til gengæld med Crowbar, hvis man ellers havde holdt sig vågen og opmærksom på, at der var tung musik klokken lidt i tre. Der var da også flere sovende folk på pladsen foran Odeon, men Kirk Windsteins stemme og guitar har nok været et effektivt vækkeur for syvsoverne.

Fredagens anmeldte bands:
Weedeater, Red Fang, Baroness, Hank Williams III, Of the Wand and the Moon, The Cult, Devildriver, Jack White, Crowbar.

TIDLIGT OP TIL MORGENHOP

Lørdag … Normalt en stor festdag, men som allerede nævnt med et umådeligt tyndt program, hvis man har interesse inden for det, som Devilution har i fokus. Hvis søvn ikke blev prioriteret kunne man lægge ud med det unge New Yorker-band Cerebral Ballzy, hvis forsanger nærmest selv så ud til at sove. Heldigvis havde han stadig stor charme, og showet var energisk og endnu en pit opstod foran scenen.

Refused
blev modtaget, som havde man ikke ventet på andet siden bandet valgte at blive opløst i 1998. Forsangeren var et studie ud i interessant og  fremragende frontmandship. Vor anmelder købte den ikke helt, men den stopfyldte Arena-pit, så nu overordentlig lykkelige ud. Historierne om shows for 45 mennesker på Stengade tilbage i bandets første år var svære at tro på, når man så fremmødet denne lørdag.

Sveden var måske tørret ind til saltkrystaller på huden, men kirtlerne måtte i gang igen. For Warbringer var i byen, og i modsætning til mennesketomme koncerter på The Rock, så fik bandet sin retmæssige behandling. En særdeles aktiv crowd, der åd det hele råt. Bandet ydede over evne og spillet uventet et cover af Motörheads ’We are the Road Crew’ da publikum havde svært ved at give slip på amerikanerne, der sendte en kærlig hilsen til Orange Scene: "We're Warbringer and we're born in the USA".

Man må nemlig ikke glemme en stor rock-mand. Selveste Bruce Springsteen gav en festivalkoncert. En utroligt lovprist koncert, men den tre timer lange koncert imponerede ikke Devilutions anmelder i samme grad, selvom præstationen bestemt blev godkendt. For nogle gik det udover Warbringer, andre nåede lidt af det hele, da man kunne nå lidt Bruce før og en del efter.

Natten kan være magisk på Roskilde Festival, og endnu en sen koncert ventede. Men et amputeret Liturgy fik ikke udnyttet det nok. En trommemaskine og ingen bassist … Så kan meningen være nok så god, men mange gik skuffede derfra. Heldigvis kunne man derefter syre ud til Dead Skeletons klokken endnu mere lort. Pavilion var stedet hvor slaget stod. Det var skævt og ganske godt, siger den udsendte skribent.

Lørdagens anmeldte bands:
Cerebral Ballzy, Refused, Bruce Springsteen, Warbringer, Liturgy, Dead Skeletons.

GODT MED STØJ PÅ EN SOLRIG DAG

Søndag. Det lugter af hviledag. Men ikke dette år, for her stod dagen i skarp konkurrence med fredagens mægtige program. Og så var sommeren sørme også kommet på pladsen. Sol, ahh! Og husk at drikke vand, som Red Warszawa synger, men der var nu også mulighed for at indtage det via øregangen med H20. En punket start, akkurat som om lørdagen. Der skulle dog mere til for rigtig at åbne helvedespitten.

Behemoth
havde ild i omvendte kors, og prøvede ihærdigt at få gang i Arena, som var lige stort nok for bandet. Resultatet var dog stadig fornemt.

Var Orange Scene så også lige en tand for stor for Machine Head? Endda i fuldt dagslys? Tja, det kan man mene, men bandet stod jo netop på dén scene, fordi kæmpe festival-koncerter (bl.a. på Wacken) ikke er bandet uvant. Og der blev skam også leveret en fuldfed vare. Det gjorde i hvert fald absolut ingenting for bandet, at hele Dyrskuepladsen ikke var fyldt ud.

Nasum skruede hidsigheden op med sin grindcore. Det var godt, men der var måske en pointe i anmelderens indirekte kritik af at placere Behemoth, Machine Head og Nasum klods op ad hinanden. Endda på forskellige scener. Og specielt med den sløve lørdag taget i betragtning. Men nuvel, det meste af de koncerter kunne nås, hvis man ville det.

Og så farvel og tak ... Overraskende mange havde stadig energi til mere, og Suicide Silence fik smagt på Pavilions varme energi. En scene, hvor de fleste bands oplever medvind. Et solidt show, hvor sangene måske ikke adskilte sig nok fra hinanden, men hvor band og publikum til gengæld skabte en stor fest og et fint metal-farvel til en Roskilde Festival, hvor regn nu havde afløst solskin.

Søndagens anmeldte bands:
H20, Behemoth, Machine Head, Nasum, Suicide Silence


VI KOMMER JO NOK IGEN


Programlægning er en kunst, og nogle gange må kompromiset vælges frem for den optimale løsning. Det havde dog gavnet med lidt rokeringer, så der havde været et decideret metalband på åbningsdagen, ligesom søndagens  kompakte program med fordel kunne have doneret lidt til en ret tam lørdag.

Det er også uheldigt at flere bands spiller i Danmark allerede senere på sommeren eller til efteråret. Men det er nok svært for festivalen at sikre eksklusivitet, og man klarer helt sikkert også at se Crowbar, Baroness, Nasum m.fl. mere end én gang i år. Så alt i alt: tradition og lidt fornyelse på Roskilde. Som altid. Og vi ses jo nok igen til næste år.

Som altid.