Turnédagbog: Raunchy, del 2

Ud fra devisen bedre sent end aldrig bringer vi her anden og sidste del af fortællingen om Raunchys rejse rundt i Europa, skrevet af guitarist Lars Christensen.

TORSDAG:

Vågner i min køje iført alt mit tøj og konstaterer, at jeg har sovet oven på 11 Underberg - FLOT!!!! Showet i Berlin blev sluttet af med en god fest, hvor alle bands gik til stålet. Før buscall havde Flemming og jeg spankuleret rundt for at finde noget at spise uden held, da vi ikke havde lyst til at spise daggamle schnitzler, før vi væltede om i køjen.

Dagens show er i Aalen, Tyskland og vi ankommer til spillestedet i god tid. Gearet bli'r sat op, og vi får lavet en god lydprøve. Da min forstærker hostede og brokkede sig på jobbet i Berlin, har yderst flotte Patrick (Diamond Drive) stillet sin forstærker til rådighed resten af turnéen - jeg skal sikkert nok få den ødelagt, inden turen er omme.

Aalen er liiidt tunge i det, selvom det er en torsdag, men vi gi'r den gas og spiller en god koncert. Bagefter hilser vi på nogle meget dedikerede fans, som jævnligt tropper op, når vi spiller i Tyskland, og som ikke har noget imod at køre 500-600 kilometer for at se Raunchy spille - det er virkelig værdsat.

Da jeg ikke har fået det helt store at spise i løbet af dagen, begynder jeg pludselig at ryste og have det mærkeligt. Jeg får fat i vores tour manager, og han får skaffet nogle sandwiches og noget frugt, som jeg rystende, dehydreret og helt udmattet får indtaget siddende på gulvet foran min køje. Rystende og udmattet kæmper jeg mig i seng og er væk med det samme og sover 10 timer i et træk.

FREDAG:

Vågner ved at Jeppe snakker om pølsemix og finder ud af, at vi er cirka 90 kilometer fra dagens spillested i Chemnitz, Tyskland. Vi holder igen på en rasteplads og skal være der i tre timer, før vi kører videre. Patrick, Molle og jeg indlogerer os på den nærliggende restaurant, hvor vi får ladet batterierne op med Spiegeleier, Bratkartoffeln, friskpresset juice og en kop kaffe, mens vi iagttager Jesper, Flemming, Jeppe og Lars Mayland se veltilfredse ud på Burger King. Hele bussen får badet, børstet tænder og gjort dagens gøremål, før vi kører videre til dagens spillested.

Da vi ankommer til spillestedet, er man ikke et sekund i tvivl om, at vi er i Østtyskland. Det ligger i et smadret industriområde, og efter bare fem minutters gåtur i området konstaterer Flemming og jeg, at det sikkert er her den første 'HOSTEL'-film er blevet optaget. Efter en del teorier om, hvilken slags "business" der foregår i området, får vi lavet en lydprøve på stedet "Sanitätsstelle", og vi får knappet op for den lokale øl, som mildest talt smager ganske forfærdeligt – øllet afspejler vel bare området!!!

Aftenens job går efter planen, og der bli'r 'banget godt igennem fra publikum. Da det er næstsidste aften, er alle bands og crew samlet i baren, og der bli'r skålet og sagt tak for en god tur, selvom turnéen reelt først stopper dagen efter på KB18 i København. Vi forlader spillestedet kl. 02.30, da vi skal nå færgen ved Rostock kl. 9.00. Alle medvirkende på bussen befinder sig efter buscall i bussens lounge, og der festes virkelig igennem med høj musik på anlægget. Troels fra Diamond Drive er i nudisthjørnet og står med røven bar i loungen og råber SKÅÅÅÅÅÅÅÅLLLLLLLL!, mens der breder sig en interessant lugt. Måske er det 10 dage uden det store baderi, der kommer til overfladen.

LØRDAG:

Kl. 9.00 bli'r hele bussen vækket af tour manager Jörg, da vi skal ombord på færgen i Rostock. Hele flokken ligner noget fra 'The Walking Dead' og der bli'r ikke sagt meget, da trætheden efter 10 dages fest tydeligt kan spores. Vi (Raunchy) slår os ned ved et bord på færgen, og mens nogen spiser rejemadder til morgenmad, er Jesper Kvist og jeg blevet enige om, at det kun er Schnitzel mit Pommes und Gemüse, der kan redde os.

Efter at have spist en genial schnitzel nyder vi synet af Danmark fra skibsdækket. Da vi ankommer til Gedser, hopper alle i køjen igen for at sove den sidste strækning til København. Vi ankommer kl. 13.30 til turens sidste job på KB18 i Kbh. Da vi først har get-in kl. 16.30, hopper Flemming og jeg hurtigt i en taxi for at tage hjem til mig for at bade og komme til os selv. Velduftende og friske nupper vi lige hurtig en bagel på turen tilbage til KB18, og jeg har sørget for at vi begge har en øl + en Underberg i lommen (man må aldrig gå ned på Underberg). Vi får lavet lydprøve, spist pizza og går så småt i gang med at varme op til at skulle på scenen kl 23.

Kl. 23 går vi scenen til et mildest talt veloplagt publikum, som fra første nummer gi'r den gas. På et tidspunkt må jeg fjerne mine pedaler, som står fremme på scenen da, folk simpelthen vælter ind over monitor og pedaler. Det er helt tydeligt, at publikum er i topform og er spændte på at høre vores nye sanger Mike. Efter godt og vel en time med fuld skrald på,takker vi af. Vi får pakket vores gear og hænger ud med venner og de fremmødte. Det er næsten lidt vemodigt at 10 dages turné nu er forbi.

Sidste stop er et smut forbi øvelokalet hvor vi får læsset vores udstyr af. Vi får sagt farvel til hele turholdet, og Flemming og jeg vurderer, at en taxi hjem er det helt rigtige frem for bodega. Alt i alt en helt genial turné på trods af, at denne tur var præget af en del "last minute"-ændringer fra vores tour manager ...