Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Uge 15: Ugens koncerter og udgivelser

Updated
crown the beast copenhell

Gabestok står for ugens mest spændende udgivelse. Koncerter er der rigeligt af, hvor vi især ser frem til Crown the Beast og Down to None til lørdagens udgave af Ukraine Rocks i Valby.

Fotograf
Peter Troest: Crown the Beast Copenhell 2023

Verdens førende mand i at lukke lort ud, Donald Trump, gik til valg på at ende krigen i Ukraine på 24 timer. Det var selvfølgelig bare bullshit fra narcissisten over dem alle. Ruslands rædsler fortsætter ufortrødent i Ukraine. Vil du støtte det invaderede lands ofre, så er der rig mulighed for det i weekenden, når Ukraine Rocks – metal for fred igen løber af stablen.

Fredag går det løs på Templet i Lyngby, hvor Vulvatorius og Demolizer blandt flere andre er på programmet. Mest spændende bliver arrangementet dog om lørdagen i Valby Kulturhus, hvor der er hele ni bands på programmet for sølle 150 kroner, og overskuddet går til forskellige hjælpeorganisationer i Ukraine.

Trækplasteret er vores fynske dødsfavoritter Crown the Beast, men vi ser mest frem til debutkoncerten med Down to None, der formentligt er opkaldt efter nummeret af samme navn fra Machine Heads klassiker ’The More Things Change …’. Down to Nones ophavsmand er Kasper Sparvath, der har været med i utallige bands i de sidste par årtier. I front står Tan Møhl-Hansen, som vi stadig husker som fremragende sanger i hedengangne By the Patient. Dyrk gruppens første single her.

På sidste års Roskilde Festival leverede de dystopiske japanere i Violent Magic Orchestra en af festivalens mest uforglemmelige indslag. Snyd ikke dig selv for den her bizarre kvartet, der i løbet af ugen gæster både Aalborg, Aarhus og København. 

For et par år siden blev de unge knægte i Neckbreakker spået til at blive dansk metals fremtid. Med supportjobs her til sommer for selveste Slayer og Kerry King, så må man sateme sige, de indfrier forventningerne. Fang på dem på fredag på Bornholm og lørdag på Forbrændingen, hvor de har Persecutor og Helge med. 

Du skal have levet under en sten, hvis ikke du har hørt om succesen HXC Kids – Børnenes metalfestival. Bagmand Johan Tankred melder om rekordsalg af billetter, og kan melde udsolgt til lørdagens udgave på Posten i Odense. Så øv bøv for dig og ungerne, hvis du havde planer om det og ikke har købt billet. Til gengæld er der stadig billetter til næste udgave 1. juni på Voxhall i Aarhus, hvor Enddarken, Ivy Crown, Rottefanger og Smoch er på plakaten. 

Udover overstående, så er der som altid masser af andre muligheder for at høre metalmusik i hele landet i løbet af ugen.

Ugens koncerter. 
Tirsdag:
For the Storms – 1000Fryd, Aalborg.
Föllakzoid – Vega, København.

Onsdag:
Harakiri for the Sky – Lille Vega, København.

Torsdag:
Harakiri for the Sky – Tobakken, Esbjerg.
Devil Cock Festival – Crown the Beast, Hello Pitty, G. Inc, Emesis – Rocken, Aalborg.
Violent Magic Orchestra – Radar, Aarhus.
Self Decpetion, Those Without, Eyes Wide Shut – Beta, København.
Wyatt E: – Det Gule Pakhus, Horsens.

Fredag:
Neckbreakker, Galge – Muzikhuset, Rønne.
Devil Cock Festival – Kollapse, Demersal, Hard Lessons, Silent Fracture, Koya, Viva La Wolfe – Rocken, Aalborg.
Ukraine Rocks – Vulvatorious, Hello Pitty, G. Inc., Demolizer – Templet, Lyngby.
Rust in Peace: Motira, Henret, Nothing Noble, Sansera – Rust, København.
Krypt Vol. 10: Sunken, Svækling, Brandsår – Nicolai Scene, Kolding.
Vesterbro Beatdage: Touching Grace, Lennykalimba, Deafdeafdeaf, The Sonic Dawn, Græns

Lørdag: 
Devil Cock Festival – Mite, Eldprov, Lost Dawning, X Teenage Rebel, Rådden Rektalvæske – Rocken, Aalborg.
Junkyard Drive, Lady – Beta, København.
Neckbreakker, Persecutor, Galge – Forbrændingen, Albertslund.
Violent Magic Orchestra – Alice, København.
Ukraine Rocks – Crown the Beast, Down to None, Split, Mea Culpa, Avarice, Crimson Burial, Hello Pitty, G. Inc., Kaiju – Valby Kulturhus, København.
Death to Aarhus Vol. III: Bloodgutter, Destabilizer, Lightchapter, War of Destruction, Skræk, Livedevil, Death to Seattle, Rottefanger – Voxhall, Aarhus. 
South of Sundays, Fusskalt – Konfus, Esbjerg.
Vesterbro Beatdage: Solens Folk, Uno Soul, Malsten, Orkan, Iggor Cavalera

Ugens udgivelser:

Ugens mest spændende album kommer fra Gabestok, der er klar med deres fjerde fuldlænge ’Alle dør i fremtiden’. Duoen er velfortjent på plakaten på årets Copenhell. Det ser vi frem til! Første track er titelnummeret, der kan høres her på Bandcamp.

Power Metal-festivalen Epic Fest i Roskilde fandt sted i weekenden og var en stor succes. Er du til den genre, så er veteranerne i Epica aktuelle med ’Aspiral’ 

Er du mere til catchy stoner, så skal du høres norske Håndgemeng, der er aktuelle med deres anden fuldlængde ’Satanic Panic Attack’. 

Vi bliver i det norske, hvor kultbandet In the Woods… på fredag udkommer med ’Otra’. Den næsten ni minutter lange førstesingle virker absolut lovende for gruppens syvende fuldlænge. 

Hvis overstående bands er for pænt til dig og du bare gerne vil høre på pilråddent slam, så er amerikanske Vital Flesh ugens bud.

Mere til black metal? Så dyrk Taär, der udkommer med ’Catharsis Till Dawn’.

Ugens udvalgte:
Benthos: From Nothing – Progressive Metal
Buzzard: Mean Bone – Doom/Stoner/Heavy Rock
Caronte: Spiritvs – Doom/Stoner Metal
Cytotoxin: Biographyte – Technical/Brutal Death Metal
Diabolizer: Murderous Revelations – Death Metal
Elvenking: Reader of the Runes – Melodic Power/Folk Metal
Epica: Aspiral – Symphonic Metal
Gabestok: Alle dør i fremtiden – Black Metal/Punk
Håndgemeng: Satanic Panic Attack – Stoner/Sludge Metal
In the Woods…: Otra – Black/Gothic/Progressive Metal
Karçaz: The Sound That Echoes Through The Underworld – Black Metal
Malphas: Extinct – Black Metal
Metempsychosis: Metempsychosis – Death Metal
Nordheim: Nordheim – Black Metal
Putrid Offal: Obliterated Life – Death Metal/Grindcore
Ryoji Shinomoto: Children Of Bushido – Heavy/Sypmhonic Metal
Sonum: The Obscure Light Awaits – Black/Death Metal
Swallow The Sun: Shining Dark Deluxe – Doom/Melodic Death Metal
Taär: Catharsis Till Dawn – Black Metal
Vollmondprozession: Lazarus – Black Metal