Uge 42: Ugens koncerter og udgivelser
Afsky og Gorgoroth skider højt og uhelligt på efterårsferien. Derudover kan du blandt andet fornøje dig med nyt fra Biohazard og An Abstract Illusion ... og så er der Sabaton.
Er du den der irriterende type, der kan bryste dig med at have fri, så ændrer det dog ikke videre på det store i Koncertland, hvis du går efter noget af tungere karakter. I det mindste ikke før på onsdag, hvor Nick Olivieri (ex-QOTSA, ex-Kyuss) fyrer de fede stonerriffs af på Basement med sit band Mondo Generator, mens torsdagens udbud for sjællændernes vedkommende står imellem Gorgoroth og diverse blackede åndsfæller på Gimle eller core-galimatias på Lille VEGA med Defeater og Crime in Stereo.
I Aarhus byder torsdagen både på albumaktuelle Heathe på Radar, mens Gennem Taagen og Røkkr leverer deres takes på hhv. black og vikingemetal på HeadQuarters.
Gemmer du hellere krudtet til weekenden, så kan du betrygge dig med, at Heathe fortsætter videre til Studenterhuset i Aalborg og Xenon i København de efterfølgende dage, imens du samme fredag i Nordens Paris kan gå mere punket til værks på 1000Fryd med de garvede rotter fra Guddommelig Galskab og War of Destruction.
Derudover kan du også få smæk for skillingen lørdag i Bygningen i Vejle, hvor Neckbreakker og Gutteral Disgorge kigger forbi, mens fynboerne primært har StrafBar i Vester Skerninge at ty til denne uge, hvis det vel at mærke skal gå hårdt for sig. Fredagsmenuen består i så fald på UxDxS, Sewer Haul, Scourge og Lesion – sådan et heftigt firkløver skulle da også kunne ruske tilstrækkeligt op i provinsen.
På Djævleøen fortsætter UxDxS og Sewer Haul galskaben dagen efter sammen med Smertegrænsens Toldere på Gimle, mens der i Slagelse står Eyes og Dethrxner på programmet. Samme aften går der mere progressive tendenser i den på Lygten Station i København med Advocacy, mens det nok skal blive svedigt og intenst på Märkbar, hvor Slyngel fyrer op for deres blackede speed metal. Lidt flere muligheder er der i hovedstaden dagen før, hvor SPekTR byder på horrorficeret instrumentalrock på Stengade, Cabal core’r Lille VEGA op sammen med Gradience og Dethrxner, og Afsky kører release på deres nye album ‘Fællesskab’ i Pumpehuset – det kan man da kalde lidt for enhver smag!
Ugens udgivelser
Er du mere sulten efter nyt at krydre øregangene med, så er der faktisk en hel del at se frem til på fredag. Er du fx mere thrash-inklineret, så har schweiziske Coroner pudset formerne af og er tilbage efter over 20 års albumpause med ‘Dissonance Theory’ – har det mon så været ventetiden værd?
Er du mere core-anlagt, så kan du få den moderne deathcore-variant dækket denne uge med Extortionist, der allerede er klar med efterfølgeren til sidste års ‘Devoid of Love & Light’, mens de mere NYHC-inklinerede næppe har overset, at Biohazard er lige på trapperne med ‘Divided We Fall’ – lad os håbe, den slår lige så hårdt som, da vi så dem i Amager Bio tidligere på året!
I den mere melodisk ende finder du bl.a. også nyt fra Battle Beast og Sabaton, hvis du vil forberede dig til deres shows på Sjælland senere på året, mens Unto Others endnu engang tæller ned til Halloween med en EP af passende, gothede toner til højtiden.
Er det ikke sort nok til dig, jamen så er Belgiens okkulte doom-rockere fra Wolvennest da også klar med et nyt dobbeltalbum, der efter sigende skal blive soundtracket til menneskehedens udryddelse. Lad os håbe, vi i det mindste lige når at leve indtil på fredag så …
Sidst, men absolut ikke mindst, er de svenske prog metallere fra An Abstract Illusion endelig klar med opfølgeren til 2022s fænomenalt oversete ‘Woe’. Kender du den/dem ikke, og/eller var du der ikke, da de varmede op for IOTUNN i Pumpehuset tidligere på året, så forvent dig prog i den storladne ende, med dynamik i højsædet – og singlen ‘Emmett’ nedenfor er en glimrende forsmag på, hvad der er i vente!
Som altid er dette blot et beskedent udpluk af en uge med masser af koncerter og udgivelser i vente.
Ønsker du et overblik over alt ovenstående, og hvad ugen ellers har i vente på metalfronten, så kan du slå dig løs nedenfor.
Koncerter/arrangementer:
Onsdag
Mondo Generator (US) + Abraham (CH) + Tungsind, Basement, Kbh
Torsdag
Annisokay (D), Pumpehuset, Kbh
Defeater (US) + Crime In Stereo (US), Lille VEGA, Kbh
Gorgoroth (N) + Bliss of Flesh (F) + Carved Memories (CR) + Shemhamforash (MEX), Gimle, Roskilde
Heathe, Radar, Aarhus
Gennem Taagen + Røkkr, HeadQuarters, Aarhus
Bloodred Hourglass (SF), Tobakken, Esbjerg
Fredag
Afsky-release, Pumpehuset, Kbh
Cabal + Gradience + Dethrxner, Lille VEGA, Kbh
SPekTR w/ Nils Gröndahl, Stengade, Kbh
Heathe, Studenterhuset, Aalborg
Guddommelig Galskab + War of Destruction, 1000Fryd, Aalborg
Asera + Archon + Bonejammer, Walthers Musikcafé, Skanderborg
UxDxS + Lesion + Sewer Haul + Scourge, Strafbar, Vester Skerninge
Lørdag
Heathe, Xenon, Huset, Kbh
Advocacy + Kaiju + Wojtek, Lygten Station, Kbh
Slyngel, Märkbar, Kbh
Sturle Dagsland, Ideal Bar, Kbh
Smertegrænsens Toldere + UxDxS + Sewer Haul, Gimle, Roskilde
Slag-Town Slays: Eyes + Dethrxner, Badeanstalten, Slagelse
Neckbreakker + Gutteral Disgorge, Bygningen, Vejle
Statement, Platform K, Horsens
Søndag
Enter Shikari, Pumpehuset, Kbh
Udgivelser:
Mandag
Sulphuria - L’odore del Sangue (black)
Tirsdag
Van Diemen - Van Diemen III (melodød)
Onsdag
Easters Screams - Zar EP (death)
Expurge - Infected Internal Cyst Eruption (slam/brutal death)
Gorleben - Menetekel (death/doom/hardcore)
Haadeen - Varjo (black)
Hizaki - Eidolon EP (symfonisk power)
Humanity Zero - Cursed Be the Gift of Life (death/doom)
Moriendi - Canticus EP (death/doom)
Owls Woods Graves - Strix (black/punk)
Penthos - Erevos (black)
Sanity’s Rage - The Dead Don’t Run (thrash)
Scriptures - In The World Below (brutal death)
Torsdag
Drillworm - Бежать EP (thrash/hardcore)
Entrøpia - Down in the Swamp of Human Bleakness (sludge/death)
Impermanence - Anicca (teknisk death/black)
Saüc - Catarsi (heavy/hard rock)
Soul Grinder - Frozen Halls (death)
Fredag
Afsky - Fællesskab (black)
An Abstract Illusion - The Sleeping City (progressive death)
Battle Beast - Steelbound (heavy/power/hard rock)
Biohazard - Divided We Fall (NYHC)
Carach Angren - The Cult of Kariba EP (symfonisk black)
Coroner - Dissonance Theory (tech thrash)
Evoken - Mendacium (funeral death/doom)
Extortionist - Stare into the Seething Wounds (deathcore)
GraveRipper - From Welin to Tundra (black/thrash/speed)
Sabaton - Legends (power)
Unto Others - I Believe in Halloween II EP (heavy/goth)
Wolvennest - Procession (psych black)
Age of Ruin - Nothingman (melodød/metalcore)
Argesk - Moonlight Pyromancy (melodisk black)
Atonement - Ripping Death demo (black/thrash)
Azell - Astralis (doom)
Bliss of Flesh - Metempsychosis (black/death)
Brain Dead - Satanic Penetration (black/speed)
Celesterre - Horror and Hope (heavy/black/doom)
Death Has Spoken - Elegy (death(doom)
Defigurement - Endbryo (teknisk grind)
DET - Destructive Elite Terror (black/speed)
Dysylumn - Abstraction (prog black/death)
Flitcraft - Transmission Echo (heavy/hard rock)
Frantic Aggressor - Extinction (black/thrash)
Godskill - Unterm Scharlachroten Mond EP (blackened death)
Grailknights - Forever (power)
Haddah - Aeterea (melodød)
Human Fortress - Stronghold (episk power)
Immortal Disfigurement - Hell is Right in Front of Us EP (symfonisk deathcore)
Infinity Dream - Silver Lining (melodisk heavy)
Internal Bleeding - Settle All Scores (slam/brutal death)
Kaksonen - Valo-olento (prog thrash/sludge)
Kaupe - Destroyer of Worlds (prog)
Kivisydän - Kuoleva Aurinko (symfonisk prog)
Knüppelknecht - Swamp of Delirium EP ((black/speed/punk)
Kontagion - Szpont (industrial/groove)
Le Ceneri - Nessun Dogma (death)
Meteora - Broken Mind EP (symfonisk metal)
Perishing - Malicious Acropolis Unveiled (death/doom)
Rotten Terror - No More Blood to Bleed (death/grind)
Sadism - Necrology (death)
Silent Tombs - Mourning Hymns From Beyond (death/doom)
Sintage - Unbound Triumph (heavy)
Tombs - Feral Darkness (black/post-metal)
Tribal Gaze - Inveighing Brilliance (death)
Violent Testimony - Aggravate (grind/death/thrash)
Wild Beyond - Black Sites in Lower Chambers EP (black/thrash)
Wings Of Steel - Winds of Time (heavy)
Worldview - Invincible (prog/power)
Wretched - Decay (teknisk melodød)
Æternia - Into the Golden Halls (heavy/power)
Lørdag
Morgue - Terre de Cauchemars (death/black)
Rostorchester - Tränen Aus Stahl EP (black)
Spiritual Ravishment - Exit Humanity (deathcore)
Søndag
Khatano - In Shackles (death/hardcore)
