Ugens bandbillede: Static-X

StaticX

Point for at vedgå sig gravrøveri up front. Minuspoint for ikke at gennemføre det: Static-X balancerer på en knivsæg mellem at ville være farlige og bare hygge sig.

Static-X er sådan et band, som du næsten kan huske, at du engang vidste fandtes. 

De var nemme at undgå, og det var kun, når Wayne Static stak sit fjæs helt op i skærmen på M2, at du lod dig irritere af dem. I dag huskes Static-X for to ting: Wayne Statics hår, der selv på 00’ernes numetal-scene stod ud – pun intended – og Wayne Statics død. Det sidste primært, fordi det mindede dig om, at den musik, du havde hørt som teenager, nu lå så langt tilbage, at folk kunne begynde at dø. Du hørte hitsinglen ‘Push It’ en enkelt gang, rystede på hovedet, mærkede din egen dødelighed og gik så videre med, hvad du end var i gang med. 

Som var noget helt andet end Static-X.

Sådan har alle omkring dig det. Det var først, da dine venner begyndte at blive gift og skilt og forældre og få fitnesskort, det kunne vække noget nostalgisk i dig at høre den sang igen. Det fik dig til at føle, at du havde bevæget dig i livet: Du havde smidt cargobukserne til frelleren, du havde lagt dit hår ned eller taget konsekvensen af din tiltagende skaldethed og barberet det af, fået dig et komplet skæg og pillet næseringen ud for først at sætte den i igen, når 40-årskrisen ramte dig. 

Men resten af Static-X har ikke glemt dengang, hvor de en kort stund var ved at blive næsten lige så store som Korn, Disturbed, System of a Down, Papa Roach og alle de andre, som er glemt i dag. Bassisten Tony Campos har skabt sig en lidet misundelsesværdig karriere ud af at spille med has-beens som Fear Factory, Soulfly, Ministry og Prong, og forrige år mente han så, at det var på tide at genoplive Static-X i anledning af 20-årsjubilæet for debutpladen ‘Wisconsin Death Trip’.

Hvordan gør man det, når frontmanden, ham, der for alle andre end Tony Campos var synonym med Static-X, forlængst har lavet en Judy Garland? Når det eneste, folk husker ens band for, er det der hår på ham der psykotypen?

Man får en fyr ind fra et endnu mere glemt band fra samme periode. Dope? Kan du huske Dope? Dem med Edsel Dope? Nej, vel? Og fordi man godt ved at det, folk eventuelt vil komme for, er mindet om ham med håret, klæder man ham ud som Wayne Static. Ikke bare som i et eller andet AC/DC-jamband, hvor forsangeren tager en sixpence på: Man laver en paryk, en falsk skægpisk, en ansigtsmaske. 

Resultatet er … makabert. Det ville være dårlig stil, hvis ikke det var fordi, at Static-X i sig selv er dårlig stil. Med vilje. 

Så der står han, som en zombie, der har rejst sig fra numetal-graven. Og du må ikke tænke på manden bag masken, men tænk på ham alligevel: Endelig får Edsel Dope lov til at spille med et bare lidt større navn, og så skal han skjule sin identitet. Udgive sig for at være en anden end dén, ingen nogensinde har lagt mærke til, at han var. 

Jeg føler med Edsel Dope.

Endnu mere når man ser på de andre på bandbilledet. Forestil dig den dag, han er mødt op til fotoshoot, har fået maske, paryk og Adidas-træningstrøje på og så kommer ud og ser de andre i bandet. 

De har taget sort på. Det var det. Her står han og ligner en zombie, og de står som respektable familiefædre, der er taget en tur ned på den lokale heavybar for at minde sig selv om, hvad de engang var.

Værre endnu: De har taget deres instrumenter på. Der er intet, der signalerer ærgerligt bandbillede som et band, der står i et fotostudie med instrumenterne på. Selvfølgelig ikke trommeslageren, han har bare sine trommestikker. De to andre står med guitaren og bassen spændt på for at vise, at de eddermame er klar til at rocke, som var det 1999.

Det er det sørgeligste bandbillede nogensinde. Det viser et band, der ikke rigtig gider, men alligevel har overbevist hinanden om, at det var en brandgod idé at gøre det her. Nu gør de allesammen en indsats for at vise, at ja mand, det her er fedt. Men øjnene afslører dem. Det her var Tony Campos’ idé, og nu har han rodet dem ind i det. Han kan sagtens selv mærke det: Det her var en dårlig idé. Hvorfor har Spineshank ikke svaret på hans beskeder? Mudvayne? Han kan sagtens spille med dem, han skal ikke noget.

Men nu ruller det. Meget langsomt. De vil lave en plade til, det var sikkert guitaristens betingelse for at gå med i det igen, og så skal de også forsøge at gøre folk interesserede i det. Og det vil ikke lykkes.

Alle i Static-X har dødsmasker på. Edsel Dope er bare den eneste, der får lov at gemme sig bag sin. 

Se flere bandbilledanalyser her.