At udnytte et renommé til profit
Det er svært at forestille sig en ny Static-X udgivelse, havde Wayne Richard Wells stadig levet. Men hvor er ‘Project Regeneration Volume 1’ da bare en smart og tilsyneladende veleksekveret ide.
Hollow (Project Regeneration)
Worth Dyin For
Terminator Oscillator
All These Years
Accelerate
Bring You Down (Project Regeneration)
My Destruction
Something of My Own (Project Regeneration)
Otsego Placebo
Follow
Dead Souls
“The unexpected thing tragedy gives us is the opportunity to rebuild” .
Således indledes Static-X's 7. fuldlængdeudgivelse. ‘Project Regeneration Volume 1’ er, som titlen angiver det, første genoprettelses-udgivelse, med en opfølgende volume 2 varslet til næste år. Det er altså en genopbygning, der tager sin tid, men der er naturligvis også det lille aber dabei, at forsanger og alt overskyggende primus motor Wayne Static som bekendt er død.
Static, eller Wayne Richard Wells, som han så borgerligt var døbt, sov ind i 2014, godt bedøvet af receptmedicin og alkohol – fire år efter, at Static-X officielt blev lagt i graven. Det stoppede dog ikke de tre resterende original-medlemmer i at genoplive bandet i 2018 og tage på 20 års-jubilæums turné med debuten ’Wisconsin Death Trip’ (1999). En plade som Static, under eget kunstnernavn, selv var på 15 års-jubilæums-tour med op til sin død.
Med hjælp fra den nok så mystiske Xer0, senere afsløret som Edsel Dope, var de resterende medlemmers jubilæumstour åbenbart så stor en succes, at nogen fik den gode ide at skrive nyt materiale. Musik bygget op omkring den noget simple tematik at genskabe Static-X. Måske er ideen netop afledt af Dopes noget makabre maske og udseende, der i høj grad mindede om Statics karakteristiske look. En Wayne Static v. 2.0 med tilsvarende band. Måske er det blot gætteri. Sikkert er det dog, at vi nu sidder med et nyt Static-X-album, endda med Wayne Statics vokal på 8 ud af 12 numre.
Herved fremme til det næste tryllenummer i denne noget rodede affære: Vokal-arrangementerne på pladen. Ud af det blå blev fundet en række unikke optagelser af Statics vokal, frasorteret ’Start a War’ (2005). Oprindeligt skulle disse optagelser akkompagneres af vokal fra en række mere eller mindre prominente gæstevokalister. David Draiman, Ivan Moody og Dez Fafara blev tilknyttet projektet, for blot at nævne enkelte.
Tilfældighederne ville dog, at der blev fundet endnu flere rene lydspor med Statics vokal. Nok til at droppe ideen om de mange gæstevokalister og endda udgive to plader. Genopbygningen af Static-X var en realitet. Ligesom det mellem linjerne er en klar realitet, at en genforening næppe var kommet på tale, stod det til Static selv. Held i uheld for Koichi Fukuda, Tony Campos og Ken Jay.
Nu kan man muligvis spore en form for kritisk distancering til Static-X anno 2020 og hele den noget specielle affære, der har dannet baggrund for bandets revitalisering. Men før det hele kommer til at lyde som om, at en død mand får udnyttet sit renommé på det groveste, skal det naturligvis understreges, at Statics familie har givet godkendelse til denne Static-X version 2.
Static-X anno 2020
Nuvel, hvilken størrelse er ’Project Regeneration Volume 1’ så? Musikalsk er det en plade, der følger fint op på, hvad Static-X var. Det er industrial drevet af fræsende guitarer, pumpende tromme-beats og godt med industrial-synths og EDM. Man fristes til at sige, at amerikanernes 7. fuldlængdeplade lyder som noget, der kunne være udgivet i 90’erne, hvilket desværre ikke er positivt.
Netop den elektroniske del af universet er helt fortabt. Gennem pladen præsenteres man for EDM og synths, der lyder som aflagte beats fra Antiloops ’LP’ (1997) – og det klæder ingenlunde en 2020-udgivelse. Især ikke, når man tager i betragtning hvor mange andre bands, der succesfuldt implementerer nutidig EDM i metal.
Det være sagt er der så alligevel blot lidt interessant at finde på ’Project Regeneration Volume 1’? Ikke rigtig. Føles pladen og bandets genopstandelse i det mindste relevant? Slet ikke. Det nærmeste, bandet kommer spændende og ørefængende kompositioner er singlen ’Hollow’, der trods alt kan et eller andet. Derudover er højdepunkterne den noget monotone, men dog insisterende ’Accelerate’ og de to kraftanstrengelser ’Terminator Oscillator’ og ’Otsego Placebo’. Herudover er det småt med decideret berusende oplevelser. Den afsluttende ’Dead Souls’ med Al Jourgensen på gæstevokal er endda skudt helt ved siden af, fuldstændigt ude af takt med resten af pladen. Static-X lyder mest af alt som et spøgelse af sig selv.
Spørgsmålet er så, om man rent musikalsk kan forvente andet af vokal-fragmenter, der er blevet frasorteret tidligere udgivelser? Static-X lykkes i hvert fald ikke med at ændre på det åbenlyse svar. Det kan godt være, de tre tilbageværende originalmedlemmer har succes med at genskabe bandet, og til en vis grad også lykkes med at skabe et lydbillede matchende Static-X-universet, dengang Static-X var spændende, men de kan trods alt ikke trylle de døde levende. Wayne Statics flair for sangskrivning savnes.
Én ting er dog sikkert; ’Project Regeneration Volume 1’ er en vanvittig smart ide. Det er godt tænkt at tage en afdød mands arv og opsætte en revitalisering. At bruge Statics ry og omdømme som argument for at udgive nyt materiale – og endda introducere en ny forsanger. For mon ikke vi får Edsel Dope at se i rollen som Xer0 igen? Mon ikke han bliver fast forsanger i forlængelse af denne genopbygning? Som bandet selv har udtalt, er Dopes bizarre og noget morbide fremtoning en hyldest til Static og fuldstændig i tråd med Statics personlighed og karakter. Fuldstændigt i tråd med den ellers introverte Wayne Richard Wells, der fik luft for dæmonerne gennem karakteren Wayne Static.
Det er smart. Nogen vil nok mene, at det er lidt for smart. Nogen vil måske endda påstå, at det handler om penge frem for kunstnerisk integritet. Nogen vil måske bare nyde at få nyt Static-X-materiale, og så endda med Wayne Static på vokal.
Money talks…
I 2016 spillede Dio Disciples på Wacken – med Ronnie James Dio som hologram. Han tronede frem og gav det fremmødte publikum en anden oplevelse. Et sus af nostalgi. De herrer i Dio Disciples havde fået familiens officielle godkendelse til brugen af Dio. Senere kom det frem, at bandet ville tage på tour med hologrammet, sandsynligvis også godkendt af familien. En unik mulighed for at opleve ”Dio”, hvis man ikke var så heldig, dengang han levede. Sådan kunne det i hvert fald sælges, havde man behov for penge og ikke selv kundskaberne til at skabe ny musik.
Der er naturligvis ingen direkte sammenhæng mellem Dio Disciples' hologram-tour og Static-Xs genopbygning, ligesom der heller ikke er nogen direkte sammenhæng mellem Ronnie James Dio og Wayne Richard Wells, men…