En mangfoldig forretning

"Der er sindssygt meget hjerteblod i den her festival, men det er også en forretning," siger Copenhells festivalchef Jeppe Nissen. Vi har talt med ham om, hvordan man får programmet til at gå op, og hvad visionen er for festivalen efter fem års eksistens.

De gennemsigtige glasvægge, der opdeler kontorerne på etagen, som Live Nation ligger på, gør det ikke svært at spotte, hvor Jeppe Nissen sidder henne. Copenhells festivalleders kontor ligner næsten mere et drengeværelse end en arbejdsplads, sådan som rummet er indrettet med Mastodon-plakater, cd’er og alverdens merchandise med Copenhells logo.

Passionen for metal og glæden ved arbejdet er åbenlyst til stede hos Jeppe Nissen.

”Du skal lige se den her,” siger den 40-årige promoter og hiver et stearinlys formet som en norsk stavkirke frem, da Devilutions udsendte ankommer til en snak om årets kommende og største metalbegivenhed i Danmark. Den sjette udgave af Copenhell finder sted fra 18.-20. juni, og festivalen har efter dens relativt korte levetid allerede slået sig fast som en institution i dansk metalkultur og i den bredere offentlighed.

Fra Go’Morgen Danmark over de store dagblade til metalmedierne er festivalen blevet en begivenhed, der fylder mere og mere. Især på de sociale medier er Copenhell blandt metalfans nærmest året rundt blevet et varmt emne at diskutere og ikke mindst dissekere, når det gælder programmet.

Størrelsen kræver mangfoldighed

Alle har en mening. Var det i orden at fremrykke festivalen, så Iron Maiden kunne spille om onsdagen? Hører D-A-D overhovedet hjemme i ”Helvede”, og hvad skal det der gøgleri med Smadreland egentlig være godt for?

Jeppe Nissen fortæller, at han læser og lytter til alt, hvad der bliver skrevet om festivalen, men tager det stille og roligt, når det kommer til kritikken af, at Copenhell er et gøglerland fuld af såkaldte metalturister.

”Der er sindssygt meget hjerteblod i den her festival, men det er også en forretning. Hvis jeg skal lave en festival uden ”gøgl” og kun med det sandeste af det sandeste metal på programmet, så kan det ikke lade sig gøre i den her størrelse. Så har man i stedet  en lille festival som Kill-Town Death Fest eller Metal Magic, og det er også rigtig fedt, men det er bare ikke vores mission.

Personligt synes jeg også, det er klart mere interessant med en mere mangfoldig festival med noget for dem, som er til glam, vikinger, heltemetal, dødsmetal eller, for those of the unlight, black metal. Men selvom Copenhell bliver større, så mener jeg stadig, vi holder fast i kernen og er en metalfestival. Vi har Cannibal Corpse, At The Gates og Bloodbath på i år, så det bliver da nærmest en ren world funeral!”

D-A-D kostede søvnløse nætter

Mange rystede på hovedet over D-A-D sidste år. Men da musikken så spillede, havde folk alligevel en gevaldig fest. Var det en svær beslutning at føje dem til?

”Er du sindssyg! Det kostede nogle søvnløse nætter af dark endless karakter og mange overvejelser. Men det var også et spørgsmål om det muliges kunst. Megadeth aflyste meget tæt på festivalen, og er man pludselig så sent ude, kan man ikke få nogen bands i den her størrelsesorden. Så er løbet stort set kørt.

Men ville det være en fed afslutning med D-A-D, der spiller hele ’No Fuel Left For the Pilgrims’, efter publikum har stået der i tre dage og drukket bajere? Det mente vi, for rigtig mange har et forhold til den plade og det band, for D-A-D har jo også selv deres rødder i det, Copenhell står for. Og de var også selv hamrende nervøse, for for dem var det ikke bare endnu en Grøn Koncert. Men det endte som en stor succes for både band og publikum.”

Hård konkurrence blandt festivalerne

Hvad angår det muliges kunst: Er det svært at få programmet til at gå op, siden festivalen også er blevet rykket frem?

”Bands bliver dyrere og dyrere, sådan helt stille og roligt, fordi pladesalget er faldet så drastisk, og så turnerer de mere, og der kommer flere festivaler til, som grupperne kan spille ud mod hinanden. Vi har rykket til samme weekend som Hellfest i Frankrig, og det var cool nok, men så rykkede Graspop i Belgien også til den weekend, og de har rigtig mange penge. Så det var pludselig temmelig irriterende.

Men der er mange faktorer i spil. I de sidste par år har Copenhell ligget på samme tid som Northside, og så har alle landets musikjournalister været sendt til Århus, og det mistede vi megen presseomtale på. I år ligger Copenhell isoleret, så vi gerne skulle få den bedst mulige dækning af festivalen.”

 Hvordan fungerer booking af bands rent praktisk?

"Hvert band er repræsenteret af nogle agenter, som typisk er i London eller USA for de helt store navne. Og så sender de deres bands i udbud. Og så starter der en strategisk krig om penge og placering."

Som man afgiver et bud på en lejlighed til en ejendomsmægler?

”Det kan man godt sige. Det er et komplekst spil med en økonomisk vurdering af, hvor langt vil man gå for at få et band. Det er både spændende og frustrerende, for de store festivaler har rigtig mange penge at gøre godt med. Og så handler det selvfølgelig også om, hvorvidt bandet kan i vores weekend. Jeg ville gerne have haft Corrosion of Conformity med Pepper Keenan til at spille på Copenhell, men de spiller ikke i løbet af sommeren, og så er den jo ikke længere.”

Visionen er ikke Wacken

Med Iron Maiden sidste år og 14.000 gæster... er du overrasket over, hvor I er efter fem år?

”Jeg er ikke overrasket, men utroligt stolt over det, vi har sat i verden. Folk er glade og hygger sig og har virkelig taget Copenhell til sig. Det er blevet et frirum for mange, der kommer og lukker gas ud, og som ikke gør det dagligt som eksempelvis dig og mig, der hele tiden er ude til koncerter.”

Hvad er visionen? Skal det være Wacken på Amager?

”Vi skal ikke op i panzerdivisionen og være Wacken på Amager. Visionen har været en festival, der ligger stabilt omkring 12-15.000 gæster hvert år, og som er en god forretning for os og et fedt sted at være for publikum. Måske lidt større end vi er nu, men vi skal ikke op i 30.000-40.000 gæster.

Men selvfølgelig ville det være fantastisk med de helt store navne som Rammstein eller System of a Down, der kan trække en masse mennesker, og det går vi da også efter, når de er ude at spille, selvfølgelig gør vi det. Men vi  har heller ikke markedet for det. Vi er et underernæret metalfolk i Danmark, hvor de har en helt anden mentalitet i Tyskland.” 

Selvom Danmark stadig er et mindre metalland, så forventer gæsterne vel alligevel noget stort, når I sidste år har haft Iron Maiden på plakaten?

”Bestemt. Det må jeg jo se, om jeg kan gøre noget ved!”