Holder fast

Devilution har mødt pladeaktuelle Oliver Weers til en snak om sit nye album 'Evil's Back'. Om at indspille med Whitesnake-musikere -og om den modvind, som danske hardrock-bands møder i lille Danmark.

Man skulle jo næste tro, han var masochist, den herboende engelsk-tyske heavysanger Oliver Weers, 40. Men det er han ikke. Han synes ikke, at sisyfos-arbejde er skide skægt. Han synes ikke på nogen måde, at det er en dans på roser at fronte et dansk heavyband. For det er nemlig op ad bakke. I strid modvind. Hele vejen.

Men han kan ikke lade være. Han elsker det så meget, at han ikke kan undvære det: sangen, musikken, skabelsesprocessen.

Og nu har denne treenighed spillet så godt sammen, at han for anden gang på lidt over to år udgiver et album i eget navn. 'Evil's Back' udkommer 21. februar og er en hårdtslående efterfølger til den gedigne og fint hypede 'Get Ready' fra 2008.

'Get Ready' fulgte direkte i kølvandet på Weers' optræden i "X-Factor", hvor han ikke nåede videre end til første runde. Angiveligt, fordi han var for prof og sang for godt.

Men musikbranchen bemærkede den høje, langhårede sanger, der på helt fin vis skrålede sig igennem Dios 'Stand Up and Shout', så Thomas Blachmann nærmest blev blæst bagover.

Whitesnake-folk

Søren Andersen, pt. anerkendt og respekteret som leadguitarist i Glenn Hughes' tourband, opdagede Weers og fik som producer ham til på få måneder at indspille 'Get Ready' - og fik hentet et par kompetente herrer ind: Trommeslageren Tommy Aldridge (Ozzy, Whitesnake, Thin Lizzy) og bassisten Marco Mendoza (Blue Murder, Thin Lizzy, Whitesnake). Ud af det kom der et ganske fint klassisk hardrock album.

I skvulpene efter "X-Factor" og indspilningen af 'Get Ready' landede Oliver Weers også en tour som opvarmning for Whitesnake, hvor især indsatsen i KB-Hallen var mere end godkendt.

Album nummer to

'Get Ready' solgte i omegnen af 6.000 hardcopy-eksemplarer og rigtig mange flere downloads og streaminger. Debuten sikrede ham en deal med Target Records.

Og nu er han så på banen igen, Oliver Weers. Album nummer to, 'Evil's Back', er i handlen 21. februar. Udgivelsen markeres allerede fredag den 18. februar på The Rock i Skindergade i København, hvor Oliver Weers optræder med bl. a. Søren Andersen og Stella Blackrose. Arrangementet dækkes af TV2 Zulus "Ups, det er live". Til lejligheden har Weers også fået brygget sin egen øl, "Evil's Brew".

Devilution.dk har mødt Oliver Weers i hans og bandets tjekkede øvelokale i Gladsaxe - til en snak om det nye album, om det at være heavymusiker i Danmark og om hans største ønske.

Ondskaben vinder indpas

Om sit nye album siger Oliver Weers:

- Der sker meget på pladen, så man skal give den et par chancer. Pladen er mere dyster end 'Get Ready', og det er helt naturligt. For selv er jeg til langt mere dyster rock end den amerikanske eastcoast, som man kunne høre på 'Get Ready'. Jeg er mere den engelske heavytype, vokset op med Black Sabbath og Ozzy Osbourne.

- Det er ikke et decideret conceptalbum, men temaet er fast: Der er sket så meget dårligt i de senere år, finanskrise, krig og spredning af masser af negativ energi. Ondskaben er tilbage og spreder sig over hele kloden.

Græsk guitarist

Denne gang har Weers ikke allieret sig med store kanoner som Aldridge og Mendoza. Men med sit tourband fra 'Get Ready'-touren og så den ukendte, græske superguitarist Laki Ragazas.

- Jeg fik Laki anbefalet af en hollandsk journalist, og vi klikkede lige på stedet. Han er vokset op i samme lokalområde som Ozzys guitarist Gus G - og i samme område som mine børns gudforældre. Et sted, hvor vi er kommet rigtig meget, fortæller Oliver Weers.

- Til at starte med fik jeg en demo på fem numre, og mand, det var jo godt! Laki er en oldschool Marshall-virtuos, som kan spille samtlige danske guitarister af banen. Han kommer herop til realeasepartyet og er klar til at tage med mig på tour.

'Evil's Back' er produceret af Anders Borre Mathiesen, som også spiller bas i bandet. Anden guitarist er Anders Bo Jespersen, mens studiemusikeren Morten Hellborn tager sig af trommerne. Et af de spændende indslag på albummet er duetten med Stella Blackrose-sangerinde Rebecca Louise Armstrong på nummeret 'Hero'.

De er jo bare mennesker

Et lidt andet hold end superstjerneholdet fra 'Get Ready':

- Anders, Anders og Morten var jo mit tourband. En flok unge musikere midt i tyverne, som er rigtig dygtige og spiller godt sammen. Det var helt naturligt at spørge dem, om de havde lyst til at være med denne gang, forklarer Oliver Weers - og siger om oplevelsen med at indspille med verdensstjerner som Aldridge og Mendoza:

- Det var en proces, som fungerede utrolig godt. For de var godt nok prof. Jeg var lidt benovet i starten. De har jo rejst rundt i hele verden og spillet med alt og alle i så mange år. Men efter en halv time var de jo bare helt almindelige mennesker.

- Lidt diva-agtige var de dog. Alt skulle bare være i orden. Efter at jeg havde kørt dem ud til deres hotel den første aften, ringede de morgenen efter og insisterede på at skifte hotel, for det dér var altså ikke godt nok.

- Men de syntes om musikken. Tommy Aldridge var utrolig forberedt til hver session, mens Mendoza mere gik med flowet i musikken. Spændende at se, hvor forskelligt de to arbejde - og alligevel topprofessionelt.

Indspilningen med Aldridge og Mendoza var dog langt fra Weers' første. I 1995 indspillede han et album med det norske progressive hardrockband Diabolus in Musika. Fem år senere indspillede han med Nobody's Business Blues Band - ligeledes i Norge. I Danmark indspillede han i 2008 'At the End of Time' med Ripe.

Inspirationskilderne

Det er tydeligt at høre, at Oliver Weers sværger til oldschool hardrock. Inspirationskilderne er da også helt tydelige:

- Det er Ronnie James Dio, David Coverdale og Bruce Dickinson. Coverdale for bluesen i vokalen, Dio for kanten og den store stemme og Dickinson, fordi det er så teknisk avanceret det, han kan med sin stemme.

Afventer touren

Dansk heavy anno 2011 er på ingen måde den gængse for bands, som stadig venter på det store gennembrud.

Oliver Weers, der har bevist sit værd både på plade og landevej, har han ikke nogen tour i kalenderen nu og her. Og det er helt, helt ufrivilligt, slår han fast.

- Jeg vil rigtig gerne ud at spille, og min drøm er at finde et større band at komme ud og supporte på en tour i Europa. Men i dag er det "pay-to-play", og så skal man betale alle omkostninger selv oveni. En tour på ti dage er et projekt, der koster én 100.000 kroner, fortæller Oliver Weers:

- Så det bliver hårdt arbejde at få bandet ud at spille. Især også når de små rocksteder i Danmark har det svært. Og når hardrocken i Danmark har så svært ved at blive respekteret - når det nærmest er helt umuligt at få spillet en single på DR's P3.

Jeg elsker det jo!

- Men hvad er det så, der får dig til at blive ved, når der er så stor modvind ude på landevejen?

- Jeg elsker det jo! Jeg elsker at synge. Jeg får en kæmpe tilfredsstillelse ved at stå på scenen og levere min egen musik og sprede glæde i salen. Og det er jo helt fantastisk, når jeg kan se og høre publikum synge med på mine numre, siger Oliver Weers og slutter:

- Men jeg bliver ikke rig af det. Jeg kører stadig i Berlingo! Hvis man gør det her for pengenes skyld, kan man lige så godt lade være. Man skal have et stort hjerte - en kæmpe passion - for det.

Læs desuden Oliver Weers' egen gennemgang af 'Evil's Back' nummer for nummer HER!