Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Logoet er vigtigere end os

Updated
Logoet er vigtigere end os

Vi interviewede Obituary, hvor vi kom ind på den nye plade, deres logo og turnéplaner. Her fik de afsløret, at de bl.a. spiller på Wacken og With Full Force næste sommer.

Kunstner
Dato
04-11-2014
Label
Fotograf
Jacob Dinesen

Obituary udsendte for en måned siden pladen 'Inked In Blood'. En uge efter fik vi os en snak med trommeslager Donald Tardy om pladen og nogle spørgsmål fra jer læsere, der meldte jer på Facebook, da vi spurgte, hvad vi skulle spørge Obituary om. Det kom der en snak ud af, der både fik berørt de nye bandmedlemmer, naturligvis den nye plade, coveret til denne, deres letgenkendelige logo samt fremtidsplaner på den korte bane, også bedre kendt som koncerter. Her kom Donald Tardy endda til at røbe, hvilke europæiske festivaler de spiller på til sommer, førend festivalerne selv har fået bekræftet dem. Det kan du læse mere om i interviewet her.

- Hejsa. Det er Donald Tardy fra Obituary. Hvordan er vejret?

Det regner, det er forfærdeligt. Hvordan er det i Florida?
- I Florida er det smukt, men vi er i Raleigh, North Carolina sammen med Carcass på turné, og her er der også flot.

Hvordan går den turné?
- Det er helt vildt. Vi har kun spillet 4-5 shows, men det er helt suverænt. Obituary, Carcass og Exhumed. De amerikanske fans er ellevilde, og de ser ud til at kunne lide den nye plade, så det kører bare!

Hvor mange shows har i alt i alt sammen med Carcass?
- Carcass-turnéen er 11 shows og derefter 21 shows med Death To All. Alt sammen i USA.

Kommer I tilbage til Europa for at promovere 'Inked In Blood'?
- Ja, vi kommer tilbage i januar og februar. Og så bekræfter vi lige nu de store sommerfestivaler. With Full Force, Hellfest, Wacken Open Air og en håndfuld andre. Men først og fremmest gælder det Europa i januar og februar, hvor vi headliner.

Angående pladen. Hvordan fungerer sangskrivningsprocessen til en Obituary-plade?
- Det er min bror John Tardy, mig og Trevor Perez. Sådan har det altid været. Vi får alle riffs samlet, og så samler vi Ken Andrews og Terry Butler omkring os, og så lytter vi og stykker tingene sammen. Vi havde faktisk indspillet nogle af sangene, som vi kunne lytte til. Så da vi skulle indspille, var vi allerede trygge ved materialet og vidste, hvordan det skulle være. Det var en god proces.

Som du siger, så har I fået et par nye medlemmer. Hvordan fungerer det?
- Det fungerer virkelig godt, mand. Terry har været en ven af bandet i snart 30 år, så det var ret nemt. Superprofessionel, en fed bassist og bare generelt et dejlig venligt menneske, så det kunne ikke være bedre. Ken har været en af mine bedste venner i lang tid, og da han fik muligheden, slog han til. Han er virkelig en god guitarist og tog det meget seriøst. Han analyserede, hvad Allen West og James Murphy gjorde på de plader, de medvirkede på, og fik begge deres stilarter med på en smuk måde, så dette album blev større og bedre, end det ellers var blevet.

Du nævnte, at de amerikanske fans var vilde med pladen. Hvordan har I selv oplevet modtagelsen af pladen rundt omkring i verden?
- Det er helt uvirkeligt. Da pladen udkom, turnerede vi på festivaler, og vi spillede nogle af de nye sange, hvor folk i sagens natur hørte dem første gang. Det gjorde, at vi fandt ud af, at vi havde nogle ret catchy sange. Når vi var halvvejs igennem sangen, og John skulle til at synge andet vers, kunne fans allerede være med, og på den måde kunne vi godt regne ud, at vi havde fat i noget. Vi har aldrig været vildt tekniske og forlanger ikke så meget af vores fans. Vi kan godt lide, at det er simpelt, midttempo og groovy med fede riffs, og den nye plade fortsætter ud ad det spor, og vores fans reagerer præcis, som vi gerne vil have, på det.

Som du nævnte, så spillede I noget af det nye, og det gjorde jo også, at de danske fans fik muligheden for at lytte lidt til det da I spillede på Copenhell i sommer. Hvordan var det at være tilbage i Danmark?
- Det var fedt, og hvilken fed festival! Det hele var virkelig professionelt skruet sammen og organiseret godt. Scenen og lydanlægget var pissefede. De danske fans er heldige at have så god en produktion. Jeg kan huske, at det blæste ret meget den dag. Det er sjovt, hvordan vinden kan tage lyden i et splitsekund, og det var en ret vild oplevelse. Jeg husker tydeligt den dag, og hvordan publikum reagerede på den nye sang. Derfor vidste vi også godt, at vi havde en ret god plade her. 

Titelsangen 'Inked In Blood' fra netop koncerten på Copenhell i 2014 kan ses og høres her:

">

Man fristes til at sige, at I altid har nogle ret gode covers. Hvem fandt på den nye?
- Æren skal helt og holdent tilfalde Andreas Marschall. Han er vores kunstner og har lavet alt siden 'The End Complete'. Vi har skrevet på pladen i et stykke tid, og vi tænker ikke på sangtitler, pladetitler eller noget. Min bror, John, skriver alle sangteksterne, men han holder dem for sig selv. Så vi havde en hel plade klar, før vi begyndte at tænke på titler. Da vi kom til det, kiggede vi på Johns tekster. Vi kunne godt regne ud, at 'Inked In Blood' var en ret fed sangtitel, men da vi så først viste det til Andreas, skrev han med det samme tilbage, at han havde en genial ide til den. Og vi blev ikke overraskende blæst bort, da vi så hans første blyanttegning. Det er måske ikke helt i stil med tidligere Obituary-covers, men når en kunstner siger, at han har en virkelig god ide, så betyder det, at de er begejstrede for det, og vi ved, at Andreas er en fantastisk kunstner. Så da vi så det færdige maleri, røg samtlige kæber bare til jorden. Det er efter min mening det mest kraftfulde cover, han nogensinde har lavet. Det er ren kunst. Det passer fuldstændig perfekt til titlen.

Når vi taler om covers og logoer, så er Obituary-logoet jo nærmest ikonisk. Hvem er egentlig ophavsmand til det?
- Godt spørgsmål og et ret interessant svar. Som fans vil huske, så hed vi stadig Executioner, da vi skrev materialet til 'Slowly We Rot'. Det hed vi også, da vi skrev kontrakt med Roadrunner Records. Vi var så klar til at hedde Executioner, at kunstneren, der lavede coveret til 'Slowly We Rot', også lavede logoet til Executioner. Han hedder Rob Mayworth, og han havde gjort det hele klar, malet med Executioner-logoet. Så kom pladeselskabet og sagde, at der var omkring 10-12 bands, der allerede hed det, og vi måtte skifte navn. Jeg kan ikke helt huske, hvem der kom på navnet Obituary. Måske var det Trevor eller min bror, og vi syntes alle, at det lød godt. Så Rob Mayworth måtte tilbage til maleriet og fjernede Executioner og lavede i stedet Obituary lige på stedet. Så al ære tilfalder Rob Mayworth, der virkelig lavede et fantastisk logo. Det har nærmest fået sit eget liv, og det er stærkere end hvert enkelt bandmedlem. Vi ved, at det betyder rigtig meget for folk, og der er nogen, der har det tatoveret, så det går de rundt med resten af livet. Det holder os også fast, når vi skriver plader. Vi kunne aldrig finde på at ændre på vores stil eller logo. Vi tager det seriøst og er glade for, at det betyder noget for dem. For mange er det et symbol på en hel genre, på dødsmetal og fødslen af en genre. Det tager vi ikke let på.

Du nævner genren dødsmetal. Hvad er dine tanker om, hvordan genren har udviklet sig de sidste 30 år?
- Jeg ved ikke om jeg er den rette til at forklare det, for jeg er lige så overvældet over den udvikling, der er sket siden Celtic Frost og Venom til Florida-bølgen, og hvordan vi 30 år senere stadig udsender relevante plader. Jeg er bare glad for, at vi er her. Vi nyder det, vi laver, vi er bedste venner, og vi har det bare skidegodt med, at vi har det sjovt på scenen og kan lave gode plader. 

Du nævnte det med at have det sjovt. Vi skrev på vores Facebook-side, at vi ville interviewe dig og spurgte vores læsere, om de havde nogle spørgsmål. En læser sagde, at han havde det rigtig sjovt på et af de 70.000 Tons of Metal-krydstogter, hvor I spillede, og kunne se, at I også havde det sjovt. Så er det noget I kunne forestille jer at gentage?
- Vi har gjort det to gange nu. Vi var på den første og den tredje tur. Jeg er ikke den store fan af skibe og af at være ude midt på havet, men jeg må indrømme, at det er et utrolig fedt koncept, virkelig godt skruet sammen og en stærk samling af bands. Det at bands og fans er så tæt på hinanden og ikke kan gemme sig for hinanden. Det var faktisk en bekymring for os og de andre bands, men jeg må sige, at publikum er utroligt respektfulde overfor os. Vi ville gøre det igen uden at blinke med øjnene.

Vi skal også tale om, hvordan pladen blev til. I tog en noget anderledes rute ved tilblivelsen af 'Inked In Blood' ved at bruge en Kickstarter-kampagne. Hvordan gik det til?'
- Vi anede ikke, hvad det var. Vi havde skrevet på pladen i flere år, før vi fandt ud af, hvad Kickstarter var. Da vi vidste, vi var klar til at gå i studiet og kontakte pladeselskaber med henblik på en kontrakt, tænkte vi, at vi ville passe på os selv i skærende kontrast til det, der skete for os ved de tidligste plader. Vi ville prøve noget andet. Vi tænkte på vores produkt og vores fremtid, og med Kickstarter fik vi penge nok til både at gå i studiet, mixe, producere og masterere uden hjælp fra nogen, og slutteligt stå med et færdigt produkt. Det var et magtfuldt værktøj at have, for så kunne vi gå til pladeselskaberne og sige: "Det her er, hvad vi har. Nu kan I vise, hvad I kan tilbyde os." Det var så Relapse Records, der forstod, hvad vi ville have, og at vi ville have kontrol over det. Alt, hvad de sagde, de ville gøre, har de gjort perfekt, og vi har et godt samarbejde.

Angående Kickstarter viser det bare, at vores fans er utroligt loyale. De er helt maniske. De støtter os 100 %, og de ville virkelig gerne være en del af processen. 

Hvor lang tid gik der, før I vidste, at det ville lykkes med at skrabe penge nok sammen til at producere pladen osv.?
- Det var helt vildt. Vi anede ikke, hvad vi kunne forvente. Vi havde lavet en del research om, hvad vi skulle gøre, og hvad vi ikke skulle gøre. Så vi satte et realistisk mål for at få sangene indspillet. Derefter kunne vi så vurdere, om vi skulle hyre en producer og færdiggøre det. Så vi bad kun om $ 10.000. Selvom målet er nået, kan vi stadig køre videre. Så vi lavede små pakker, hvor folk kunne forudbestille pladen, ønske sig specifikke ting, og vi gav en masse udstyr væk. Faktisk var de $ 10.000 hjemme allerede på den første dag! Helt uvirkeligt. Så da vidste vi, at det ville blive en succesfuld ide, og alle fans fik præcis, hvad de havde drømt om og spurgt om. Om det var en specialfabrikeret t-shirt, en plakat eller et bækken fra mit trommesæt, som jeg indspillede de første plader på. Så det er vi meget stolte af, og det var et kæmpe arbejde for bandet.

Jeg så godt jeres billede på Facebook, hvor I bar store kasser ud med ting, der skulle sendes.
- Haha, ja. Lige præcis. Vi skulle bearbejde og sende over 900 individuelle ordrer fra fans, så det var en vild opgave. Bare fem bandmedlemmer, der skulle opfylde de ordrer. Kæmpe udfordring. Så vi kan igen kun opfordre folk til at følge os på Facebook og obituary.cc, hvor man kan få al den info om bandet, som man har lyst til, inklusive bekræftede koncertdatoer.

Dermed sagde Devilution farvel og tak til Donald Tardy, trommeslageren i Obituary. Han fik til sidst nævnt, at man på deres hjemmeside kan se, hvilke datoer der er bekræftet. De har bekræftet deres Europa-turné i januar og februar, hvor man skal helt til Bremen i Tyskland eller London for at fange dem. Desværre er Danmark og Skandinavien ikke med i denne omgang.

Heldigvis talte Donald over sig i interviewet og fik sagt, at de kommer til Wacken Open Air i 2015. Mens Hellfest er blevet bekræftet, er det altså Obituary selv, der lige fik fortalt, at de også spiller på Wacken og With Full Force. Begge festivaler har endnu ikke meldt ud, at Obituary spiller. Det virker dog ret sandsynligt, at de er med i den julekalender, som begge benytter sig af hvert år i december, hvor de hver dag offentliggør ét eller flere bands.

Her til sidst får du lige 'Visions In My Head' fra den nye plade: