Mød bookeren: Jeppe Greve, Basement CPH

Du har nok set ham, hvis du har gæstet Basement CPH eller Råhuset. Smilende, imødekommende, nogle gange i døren for at tjekke billetter og andre gange bag bardisken. Mød Jeppe Greve, der til dagligt står for at fylde programmet på Basement CPH og Råhuset med al den musik, du ikke vidste, du elsker. 

I denne serie sætter vi fokus på bookere på danske spillesteder. Dem, der sørger for at booke de bands, vi kender - og som udfordrer os til at høre noget, vi ikke kender. Fra de små lokale spillesteder drevet af frivillighed til de store og landskendte spillesteder. Fælles for dem alle er, at de har en bred musikalsk profil, som kræver, at bookeren kan begå sig i mange genrer.
 
Vi giver nu ordet til Jeppe Greve, der til daglig står for størstedelen af Basement CPH og Råhusets musikalske profil og spørger om, hvordan han bringer arrangører og ildsjæle sammen, når årets program skal lægges. 
 
Hvorfor blev du booker? 

Jeg vil lige starte med at sige, at jeg arbejder med to begreber. Et er, at jeg er booker, men jeg er også, og måske primært, musikredaktør. 
Det vil sige, at dele af programmet booker jeg gennem mit eget internationale netværk af agenter, primært her i Europa. Men en meget stor del af koncerterne især på Basement, men nok også en 50-60 % af dem på Råhuset, bliver til i samarbejde med Københavns mange musikalske undergrundsmiljøer.

Så i den forbindelse kan man sige, at jeg ”booker” en arrangør, eller måske mere kører en redaktionel linje for, hvem vi samarbejder med. 
Når det så er sagt, så blev jeg en del af musikscenen i København for ret mange år siden efterhånden. Tilbage i starten af 2010'erne, var jeg afvikler på Beta, og gennem det arbejde fik jeg kontakt til mange musikere og agenter her i byen og fik opbygget mit netværk. Sideløbende spillede jeg i et band, Total Heels, hvor vi spillede rigtig mange shows i DK og Europa, hvilket yderligere gav mig netværk og interesse i at sætte shows op. 
Det var i afviklerarbejdet, og som aktiv musiker at jeg begyndte at arbejde målrettet henimod selv at kunne sætte shows op her i København.




Hvordan blev du booker? 


Jeg var egentlig ansat på Kulturstationen Vanløse, hvor jeg sad med projektet Stairway, som var noget jeg tegnede og projekterede sammen med min daværende leder. Midt i processen med at få Stairway åbnet, rykkede det så over i DIT:KBH, som på daværende tidspunkt talte venues som Råhuset, Underwerket, HUSET-KBH, Union og Basement. Skæbnen ville at jeg rykkede ind på Vesterbro med projektet, og blev en del af det team der bl.a. også kørte Råhuset og Basement.


I min tid som turnerende musiker fandt jeg ud af, at hvis ikke man gør noget aktivt for at bringe tournerende artister til KBH, jamen så spiller de her bare ikke. Det er jo nemmere ofte, bare at spille Tyskland/Frankrig/Holland osv. Der skal være nogle ildsjæle i en by som København før, at det giver mening for de her mindre DIY-bands at lægge vejen herop. 



Hvad er du inspireret af i dit arbejde som booker? 

Det er meget motiverende for mig, at vi gennem Råhuset og Basement, kan præsentere artister som ellers aldrig ville lægge vejen forbi København. Som jeg ynder at sige: Jeg synes, Råhuset er bedst, når vi bruger det som internationale bands' første møde med København som musikby.

Derudover har Råhuset en meget stærk Vesterbroidentitet, så vi præsenterer også mange lokale bands og artister, og har et stærkt lokalt netværk.



I starten sad jeg og bookede rigtig meget, men langsomt fik jeg flere og flere arrangører på, som hver især er eksperter i deres respektive genreområder, hvilket jo også øger diversiteten og udbuddet af koncerter. Det er superfedt at se nye arrangører prøve kræfter med det at lave shows, og når det så bliver en stor succes, med fuldt venue, gode bands, og glade publikummer, så føler man virkelig at man som venue har en betydning for bands, arrangører og publikum.


 
Er der begrænsninger, som du skal tage hensyn til, når du booker? 

Altså det er der jo, men som udgangspunkt har jeg egentlig kun en regel. Vi huser ikke coverbands! Det er jo ofte arrangører der sætter shows op, og der er det typisk bands og projekter, som jeg aldrig har hørt om, eller helt nye projekter, der spiller nogle af deres første shows hos os. Så på den måde er vi ofte et springbræt til at spille større scener. 


Jeg har også en begrænsning i, at vi ikke er sat i verden for at ligge i konkurrence med andre venues i København. Vi er et meget rummeligt venue, og fordi vi er et kommunalt venue, har vi også mulighed for at sige ja til meget snævre projekter, som normalt vil have svært ved at finde ind på mere kommercielle venues.
 Arrangører kan også relativt nemt sætte shows op hos os, vi prøver at gøre skellet mellem venue, arrangør, band og publikum så lille som over hovedet muligt.
 
I hvor høj grad booker du med afsæt i dit spillesteds musikalske profil? 

I høj grad! Altså vi har jo en musikalsk profil, som i udgangspunktet er meget dynamisk, alt efter hvilke arrangørgrupper der er aktive. Så der kan være sæsoner, hvor vi har en overvægt af punk, metal, hardcore etc., men så kan det sagtens skifte til at være mere over i meget unge hiphopting, indie rock og psych, og på Basement også elektroniske genrer. 

Man kan sige, at profilen i høj grad er defineret som arbejdsmetoden, og det, at vi giver plads og rum til undergrundsarrangører og løfter deres projekter i vores ramme. 
Vi har dog nogle pejlemærker, og traditioner som vi også kommer til at fortsætte med, og her er der meget rock, metal, hardcore, og psych. Det er bl.a. samarbejdet med Dark Metal festival, Blackwork Tattoo Convention, Vesterbro Beatdage og vores nye festival Sonic Ritual.




Oplever du en ændring i livescenen i dag i forhold til, da du startede?

Det synes jeg i høj grad, der er. Jeg oplever, at de yngre generationer er mega gode til selv at arrangere og lave shows, der er meget målrettet deres egen generation. Det er sgu fedt at se nogle unge arrangører, der laver et eller andet underligt skævt projekt, hvor jeg med mine 40 år, står og fatter absolut intet! 
Men lokalet er fyldt, og publikum er super diverst, der er alle former for kønsidentiteter, og genrerne er helt smasket ind i hinanden. Det er sgu på mange måder moderne punk! Det er jo musik, der på en eller anden måde ret bevidst er skabt for at pisse min generation af, og det er jo fedt! 




Hvornår er det rigtig fedt at være booker? 

Det er fedt at se når nye arrangører, eller unge bands får en succesoplevelse! Det er fedt at se et band, der aldrig før har spillet i København, stå og spille for et fyldt venue til f.eks. Vesterbro Beatdage, og totalt vælte lokalet! 
Jeg havde et band på Råhuset i foråret, Snailmate hedder de. Det er et helt fucked projekt fra Arizona et sted. Ingen kendte dem, men efter to numre, kogte Råhuset! 
Det er også fedt at se, når Angry Cat booker en af deres store helte, og har mulighed for at sætte sådan et show op på Råhuset …
 Det er naturligvis også ualmindeligt fedt fra tid til anden at lave rigtige profilshows. Vi havde Stephen O'Malley på Basement her sidste år. Det var ArtFreq der satte det show op, og det var helt magisk! 
Der er også koncerter under f.eks. A Colossal Weekend, hvor man lige skal knibe sig i armen over. hvor vildt det egentlig er!




 …Og hvornår er det mindre fedt at være booker? 

Haha, altså man skriver MANGE mails som booker, og der er meget rutine (tidsplaner, get-in, tech-ridere, afregning osv!). Det kan godt være hårdt at lave nogle koncerter, og have mega fede samarbejder, og når man står og afvikler det, har man begge hænder over hovedet, for så at møde ind til afregninger, ansøgninger, og 10.000 mails om parkering, og produktion om mandagen, men sådan er det jo. Der går ualmindeligt meget arbejde forud, før bandet står på scenen, det er alt det usynlige, som folk ikke ser. Der er også meget drift ved at drive venue. F.eks. blev Basement lukket ned fra den ene dag til den anden her i foråret pga. noget meget presserende asbestsanering, som vi heldigvis har fået styr på nu! Men der er sgu altid et eller andet der skal fikses, eller en fadølshane, der ikke virker! Men sådan er det jo, og det er jo også en del af jobbet!


 
Hvilken booking er du allermest stolt af? 

Uhh, den er svær. Jeg er meget stolt af det show med Khanate. De spillede på den store scene på Roadburn, hos os på Basement og så Berghain dagen efter. Og så er Stephen (O'Malley, red.) jo også en af mine personlige helte!
 Men der er også andre lidt mere underlige bookinger som har været helt vilde. Vi havde f.eks. We Are The Asteroid på til Vesterbro Beatdage for et par år siden. Det var et helt sygt show, og jeg tror måske ikke helt det var gået op for mig at det jo faktisk er folk fra Butthole Surfers og Meat Puppets, så i virkeligheden nogle legender inden for den scene! 
Men der er også en artist som Neil Francis, som jeg er meget glad for at have præsenteret!
 Og her i foråret fik jeg mulighed for at få Iggor Cavalera på til Vesterbro Beatdage med hans elektroniske projekt! Det var også stort.



Er der et band, du aldrig nåede at booke før de forsvandt eller blev for store? 
Uhh, der er mange! Jeg skælder jo stadig Orm ud over, at de aldrig har spillet på Basement, men de var jo nok for store allerede dengang, jeg startede på Basement. Men der er jo mange projekter, som man af en eller anden grund kommer til at overse, eller hvor sol og måne bare ikke står rigtigt ift. at få det præsenteret, før det vokser ud af vores ramme.
 
Hvad er den største chance, du nogensinde har taget? 

Jeg tror vores sats nok har været Vesterbro Beatdage, det er jo mange penge man bruger på projektet, og der er ingen garantier for, at folk køber billet til det. Det er jo en festival med mange ukendte og små bands, så at kunne sælge det ud er jo virkelig fedt, primært fordi man finder ud af, at der er mange musiknørder her i København, som ikke har noget imod at tage en chance ved at tage til shows med bands, de nok ikke rigtig kender.
 
Hvad skal der til for at få succes som booker? 

Jeg tror man skal være meget åben i sin tilgang til genrer, mennesker, projekter og ideer. Hvis det kun var det, som jeg personligt bedst kunne lide, der stod på vores scener vil det jo meget hurtigt blive et kedeligt program. 
Så tror jeg mere på, at man tager nogle chancer, og siger ja til nogle projekter, som man måske ikke helt forstår, men hvor man kan mærke, at en arrangør er meget passioneret omkring det. Så plejer det jo for det meste at blive til gode shows.

Mit fokus som booker og musikredaktør er altid på ”showet”. Det skal være en god oplevelse både for band, publikum, men også for venue. Den ramme, vi tilbyder musikere, er skabt til, at de i tidsrummet fra get-in til de går af scenen, kommer til at præstere bedst muligt! De skal føle sig velkomne. Typisk har et band jo også kørt i mange timer for at nå frem til get-in. De kan være trætte, der kan have været kø på motorvejen, de kan have spillet fire dårlige shows, med få gæster og dårlig forplejning, og sådan noget kan jo sagtens sætte sig i et band. Så det er vigtigt for os at tage os godt af vores artister. Jeg gør også meget ud af at orientere artister om forsalget i ugerne op til show. Så kan de også mentalt forberede sig, hvis nu der f.eks. ikke er solgt specielt mange billetter.



Har du nogle gode råd til bands, der gerne vil spille på dit spillested?

Altså de skal endelig bare skrive! Det handler om at komme ud af starthullerne. Typisk vil de få et svar, at det lyder fedt, og det kan vi nok godt prøve, men at det er federe, hvis de selv sætter showet op, og finder et par bands mere, og så står de for at sammensætte en fed aften på Råhuset eller Basement. På den måde får bands også en ide om, at det altså ikke er så svært at lave shows. 
 
Og sidst men ikke mindst: Hvad er den underligste oplevelse du har haft?  

Haha, dem har der sgu været nogle stykker af. Der var på et band, der aflyste dagen før et show med en SMS, hvor der stod noget i retning af ”Det andet band vi er på tour med er gået i opløsning og de fleste af dem er rejst tilbage til USA, vores egen bil er brudt ned, så resten af vores tour er aflyst”. 
Eller et band, der valgte at smøre sig ind i griseblod, som i den grad ikke var frisk, til en koncert. Den koncert er jo efterfølgende blevet nærmest legendarisk, da lokalet var HELT proppet og på 30 sek. stod der kun fem tilbage foran scenen. Resten stod udenfor venue og prøvede at få vejret igen. Det lugtede så fælt, at jeg aldrig tror jeg har lugtet noget så slemt! Det var lidt sådan en koncert, var du der, eller var du der ikke? Men lige hvis der er andre bands, der synes, at det kunne være en god idé, så lad være! I får en regning fra skadeservice, hvis der kommer blod på vores mikrofoner, og det er dyrt skulle jeg hilse og sige!