At kæmpe for en nobel sag

Everything Is Terrible har skiftet navn og varsler en ny plade, der er ligeså provokerende som bandet i sin grundform. Én udgivelse, der kalder til kamp mod kassetænkning og konservatisme.

Den danske metal-scene er forudsigelig og savner udvikling. Der måtte gerne ske mere. Vi trænger til et friskt pust, der kan rive lidt op i den konservatisme, der præger scenen såvel som publikum. Svarene falder prompte, som de tre medlemmer af Nothing Noble taler sig varme. Med respekt for fortiden, stiller trioen det fornemme spørgsmål, hvordan får vi skubbet og redefineret de faste rammer, der i dag fremstår som hæmmende for udviklingen, inden for dansk metal?

Forsanger Cornelius Qvist, guitarist Lui Broch og bassist Uzay Dinç sidder sikkert i deres øvelokale - samlet for første gang i en menneskealder. Til hvad der skulle have været deres første øve-session siden indspilningen af deres kommende album. Desværre må de vente lidt endnu. Trommeslager Adam Hansen er blevet syg – men hvad er også nogle dage ekstra, når man allerede har ventet et halvt år? I stedet har trioen tid til livligt at berette om deres kommende plade. Et udgangspunkt, der udvikler sig til en snak om dansk metal generelt.

Everthing is Terrible versus Nothing Noble
I starten af august udkommer ‘Modern Dismay’, bandets andet album, og det er en plade, der på mange måder er anderledes end debutten fra 2017. Ikke mindst fordi bandet teknisk set er et helt andet. Fysisk er det kun Dinç, der er kommet til. Resten af medlemmerne er de samme, der dengang provokerede under navnet Everything Is Terrible. Et navn, der sammen med bandets tematik, var tænkt som en parodi og et oprør mod det etablerede ‘core-miljø. En ide og tanke, der viste sig at ramme bandet selv, mere end miljøet:
– Det forvirrede vores publikum mere end det gavnede. Efter vi havde deltaget i Wacken Metal Battle, var der flere der spurgte til navnet. De forklarede, at de ikke havde lyttet meget til os før, fordi vores navn og det visuelle omkring bandet, virkede misvisende i forhold til den musik, der lå bag – men at vi havde spillet en fed koncert. Det var en øjenåbner og et klart signal om, at noget måtte ændres.

I samme moment fortsætter trioen:
– Da vi besluttede at ændre navnet, diskuterede vi i lang tid forskellige muligheder, men det var faktisk først da Dinç præsenterede Nothing Noble, at vi følte, vi havde fundet det helt rigtige navn.

Navnet har ingen dybere betydning, men som Dinç pointerer huskes det, og det passer til bandets lyd. Sammenholdes Everything is Terrible, med det, der i dag, nemlig Nothing Noble, er det netop bandets lyd, der har udviklet sig mest. Den progressive, djentede tilgang er nok den samme, men pladen har et langt mere post-orienteret lydbillede influeret af blackened-elementer.
– Den depressive del, om man vil det, der præger bands som Neurosis, Isis og Sumac, er noget vi har søgt at indarbejde i vores lyd. At kombinere det med et fedt groove og tilføje lidt mere nerve, uden at gå på kompromis.

Qvist fortsætter med et smil:
– Der er nok også lidt mere black-fræs forankret i de tunge riffs, og så har jeg personligt eksperimenteret en del mere med vokalen. Jeg startede som guitarist men blev utålmodig, da vi ikke kunne finde en forsanger. Derfor var mine vokal-kundskaber også lidt begrænsede på debutten. Man kan tydeligt høre en udvikling. Samtidig været vi være så heldige, at få nogle dygtige gæstevokalister med på pladen.

Det er i særdeleshed kompetente gæstevokalister, med virke indenfor hver deres genre. Kim Song Sternkopf fra Møl og Brendan Murphy fra Counterparts og End. Broch fortæller:
– Vi har hørt rigtig meget End. De kan noget virkelig godt, så vi skrev til Murphy, og han var frisk. Det er helt fantastisk, at have fået ham med. Han giver ‘Bond of Blood’ en smadret kant. Det er nok det mest Converge-agtige, vi har lavet. Lidt spøjst var det faktisk først, da vi skrev til ham, at det gik op for os, at han også er forsanger i Counterparts.



Den fortsatte provokation
Den sidste del bliver leveret med et stort smil og et grin på læben. Et element, der generelt er gennemgående for interviewet. Der er ingen tvivl om, at der bag Nothing Nobles brutale facade og tilgang til musikken gemmer sig meget humor, og man forstå den drillende tilgang til tidligere navnevalg. Ditto forstår man valget af det lyserøde, antimetal-cover til singleforløberne.
– Vi vil gerne provokere, men det skal samtidig hænge sammen med musikken. Et band som Deafheaven har haft stor succes med at blande en masse genreelementer sammen og pege i andre retninger, end hvad ellers ligger til black metallen. De har en fed attitude, og gør hvad de vil kunstnerisk, tænk bare på coveret til ‘Sunbather’.
– Det skal nok i samme moment pointeres, at det ikke er der, vi har fundet inspirationen til ‘Modern DIsmay’-coveret, selvom tanken er nærliggende. Det er faktisk fra Tyler, the Creators ‘Igor’.

 

Netop det ønske om at provokere leder til snakken om udvikling inden for dansk metal. Der er ingen tvivl om at Nothing Noble gerne vil bidrage til den udvikling. Ved at stille spørgsmålstegn ved normalen og udfordre deres lyttere. Her er et band, der ikke går på kompromis, som ikke er faldet for tidens core-trend. ‘Modern Dismay’ repræsenterer en brutal lyd, der ikke nødvendigvis er nemt tilgængelig:
– Nogen skal gå i front, nogen skal skubbe lidt til kasserne, hvis vi skal se en udvikling på den danske scene. Ikke at det nødvendigvist er os, men vi føler i hvert fald, at vi har skabt en plade, der er anderledes. En udgivelse, der arbejder med mange forskellige genre-input, som vil udfordre lytteren. Det er det modsatte af kassetænkning, og det har forhåbentlig skabt en dynamisk plade, der er langtidsholdbar.

Om ‘Modern Dismay’ er langtidsholdbar og vil fremstå som lidt tiltrængt benzin på den danske opfindsomhedsgenerator, vil tiden vise. Pladen udkommer den 6. august og indtil da, kan man passende forkæle sig selv med de tre singler, der allerede er udgivet.