Sammenstødet mellem drengedrømme og konformitet

I forbindelse udgivelsen af tegneserien Punk Life Crisis har vi talt med forfatter og tegner Simon Petersen om skabelsen af værket, om tegneserier og om punk.

Tillykke med Punk Life Crisis, som vi jo også gav nogle pæne ord med på vejen i Devilution. Hvordan har responsen været på udgivelsen? Og hvem har modtaget den bedst – musik- eller tegneseriemiljøet?

"Responsen har været virkelig god, bogen har faktisk ikke fået en eneste dårlig eller bare "lunken" anmeldelse. Jeg er så glad for at have fået en hel side i Politiken, og at Jacob Stegelmann fra Troldspejlet roser den til skyerne i sin podcast. Den sælger supergodt, når jeg er ude til cons.

Det er tegneserie-miljøet, der har modtaget den bedst. Vi har kæmpet en brav kamp for at få den ud til pladebutikkerne, men foreløbig er der kun en enkelt vinylbutik som har bidt på. Vi sendte den til Gaffa, Soundvenue og mange andre, uden at høre tilbage. Så herfra vil jeg opfordre musik-miljøet til at taget et kig på "Punk Life Crisis", fordi den handler trods alt om dem! (Vi har naturligvis anmeldt den på Devilution, – Red)."

Din beskrivelse af bandlivet føles meget ægte, så jeg sidder med en fornemmelse af, at du har prøvet en stor del af handlingen i Punk Life Crisis på egen krop og sjæl – særligt nu når hovedpersonen også hedder Simon. Hvor autentisk er det? Er det autofiction eller en slags biografi?

"Jeg har selv haft livet som musiker tæt på, da jeg var forsanger i Helsingør-bandet Microbes. Vi spillede sammen i en tre års tid, lavede et album og tog på tour. Jeg har selv været helt nede i den beskidte sovepose på de tyske motorveje. Det var en vild oplevelse, som de færreste tegneserie-tegnere har prøvet. Jeg er fandeme glad for, at jeg nåede at få det eventyr med. 

"Punk Life Crisis" handler dog ikke om mit gamle band som sådan, men der er følelser, stemninger og fragmenter fra dengang."

Kan man så vælge at se Punk Life Crisis som en advarsel mod at tage på tour, eller er det i virkeligheden en opfordring til at opsøge eventyret på landevejen?

"Hvis man spiller i et band, er det jo en del af pakken. Der findes næppe en musiker som vil advare imod at tage på tour. På tour finder man ud af, om kemien og sammenholdet i bandet er stærkt nok til at holde. Selv hvis det bliver en fiasko, har man haft den oplevelse. Ligesom at rejse på ’tommelfingeren’, som jeg gjorde som teenager. What doesn't kill you...

Man skal bare være indstillet på, at det kræver enorm planlægning, når man selv skal arrangere en tour. Det ser man også i bogen."

Du kalder konsekvent Punk Life Crisis for 'bogen' – hvorfor ikke 'tegneserien'?

"Den er på over 100 sider, så jeg kalder det for en bog – det er også for at undgå at forvirre de mennesker, som tror der er en forskel på tegneserier og graphic novels. Så er det nemmere bare at sige "bogen"."

Hvad er din egen baggrund? Hvad vil du fremhæve fra dit bagkatalog som serietegner, og som rockmusiker?

"Min egen baggrund er meget typisk for tegneserieskabere. Jeg voksede op i en lille by ude på landet, og eftersom jeg ikke er til hverken fodbold eller knallerter, stod jeg alene.
De ensomme år blev brugt ved tegnebordet, og det var først da jeg begyndte at komme i Ungdomshuset i København, at jeg fandt et sted at høre hjemme. Jeg var til en million koncerter i det gamle hus på Jagtvej, (RIP) men jeg husker dem ikke. Jeg var altid pissefuld. Men det var fantastisk at finde et sted, hvor det var cool at være en freak og en outsider. Hvis jeg var teenager idag, ville jeg bare sidde og stirre ind i computeren i et slags virtuelt Ungdomshus. Meget trist.

Fra de 30-40 hæfter og albums jeg har fået udgivet, vil jeg fremhæve "Necropolis", som jeg skrev, og nu afdøde Cav Bøgelund tegnede. Det er blevet albummet, som folk kender mig for.
Men det er også værd at nævne mere obskure ting som "Inside Danish Prisons", et zine jeg lavede baseret på samtaler med en lærer, som arbejder i Vestre Fængsel. Jeg prøvede at få det udgivet i USA, men de mente, at det var racistisk, fordi der står noget negativt om indvandrere i fængsel. Typisk yankees... Jeg afskyr tabuer, og jeg har ikke berøringsangst for nogen emner i min kunst.

Som rockmusiker har jeg ikke noget stort bagkatalog... Da jeg var forsanger i "Microbes" lavede vi en del sange, men nu hvor jeg ser tilbage på det, ville det have været godt, hvis min vokal var blevet kørt igennem et filter, eller noget distortion af en slags. Min drengede stemme egner sig ikke så godt til at skrige igennem med punkrock. Men det var jo også mit første og eneste band, så selvfølgelig er der plads til forbedring."

Hvordan lyder bandet i Punk Life Crisis? Hvilket virkeligt band hørte du for dit indre øre, mens du arbejdede på tegneserien?

"Jamen, det står på side 20. Bandet vil gerne lyde som Ramones. Der er også en fan på side 84 som namedropper dem. Om de så virkelig lyder som Ramones, det må være op til læserens fantasi. Med numre som "Doctor Chainsaw" og "a hippie named Dolphin (she's a tuna head)", så kan man selv forestille sig musikken.  Imens jeg arbejdede på bogen fik jeg god pånk energi fra bands som The Spits og The Adolescents, No Hope For The Kids, og nyere bands som Liquids."

Er der flere bands, du vil anbefale, at man lytter til under læsningen af Punk Life Crisis?

"Ja, jeg vil anbefale, at man lytter til de bands, som hovedpersonen har på hans t-shirts."

Hvem har inspireret din tegne og fortælle-stil?

"Den måde jeg fortæller på, er inspireret af forfattere som fx Peter Bagge, Jan Strnad, John Wagner, Dennis Eichhorn og Simon Hanselmann.
Fælles for disse tegneserieforfattere er, at de ikke fortæller i det normale narrativ. Der er ingen helte og skurke i deres verden. De fortæller ikke ud fra modellen om helten med de 1000 ansigter (Jospeh Campbell), som går igen lige fra Jesus til "Twilight".

På den anden side er deres historier heller ikke afrundet af det typiske ironiske 'twist', som rigtignok lige vender det hele på hovedet – som fx "vampyren viser sig at være allergisk overfor gluten istedet for hvidløg". Den slags "twist" er desværre meget udbredt, men jeg har kun foragt tilovers for den slags dovent venstrehåndsarbejde.

Men her kan det så være en balancegang, at man som forfatter ikke bare forfalder til det nemme, kyniske synspunkt om at der ikke er nogen værdier og alt er lige meget – at balancere på den knivsæg er det virkelig spændende.

Min inspiration til at tegne er det klassiske, de rene sværvægtere som læserne bedes google: Robert Crumb, Jack Kirby, Simon Bisley, Alex Toth, Bob Fingerman, tidlig Frank Miller, Eddie Campbell."

Dit band i Punk Life Crisis er jo ikke bare et band, men også fire personer med stærke holdninger til både musik og verden – er band-historien i grunden bare en ramme for et portræt af sammenstødet mellem drengedrømme og konformitet og ikke mindst mellem at være oprører/rebel og være sat i middelklassen?

"Det er helt bestemt en fortælling om sammenstødet mellem drengedrømme og konformitet. Men det var vigtigt for mig, at det ikke skulle handle om at vælge imellem de 2.

Det typiske ville være at fremstille en af de to livsstile som væsentligt ringere end den anden. For eksempel at punk-livet kan være hårdt, men det er bedre end at være undertrykt vatnisse derhjemme. Om ikke andet, så for underholdningsværdiens skyld. Men jeg viser netop også positive sider af det "konforme" familieliv, når hovedpersonen besøger sin gamle ven. Jeg tror på teorien om, at et menneske bør være "afrundet", at man bør blive påvirket af mange forskellige ting uden at erklære noget som den eneste sande vej eller det perfekte mål. Årh, hvor jeg lyder som en gammel pædagog-hippie...
I den forbindelse vil jeg gerne takke mine venner igen, ikke for at være pædagog-hippier, men for de lange samtaler vi havde om min historie, og hvordan der skulle bindes knude på den."

Hvad kan man forvente fra din hånd i fremtiden? Tegneserier, musik eller verdensturne?

"Lige nu arbejder jeg på den næste bog for Forlaget Eudor, som udgav "Punk Life Crisis". Den kommer til at handle om mine oplevelser som skolelærer. Målgruppen er enhver pædagog eller lærer i det danske land, så det vil være en del.

Jeg har endvidere samlet materiale til en tredje bog, som kommer til at handle om de danske fængsler. Den er baseret på omfattende interviews og research, men der går nok nogen år, inden den kommer ud.

Hvad angår fremtiden så er der altid nye mål at arbejde imod. Nu har jeg fået ros og respekt fra Politiken, Troldspejlet, Nummer9 (tegneserie-website) og fra Marvel-Morten. (Legendarisk person i tegneserie-miljøet). Næste mål er at komme i TV, sælge flere bøger, måske at få lavet en animeret serie eller lave tegneseriehistorien om Sort Sol eller D:A:D."

Du kan finde Punk Life Crisis her:

www.eudor.dk
www.williamdam.dk
www.faraos.dk
www.fantask.dk
www.fynsantikvariat.dk

Faraos Cigarer, København/Lyngby/Aarhus
Fantask, København
Mephisto, København
Fyns Antikvariat, Odense
Faraos Cigarer, Odense
Stribeladen, Aarhus