Svagere kroppe, stærkere bånd

Devilution har været i London og mødt riffmester Tony Iommi til en snak om Black Sabbath og den aktuelle turné, der bringer selve heavy metals grundlæggere til København i morgen aften.

LONDON: Det er torsdag eftermiddag i London. Inde på det fem-stjernede, majestætisk fornemme og nærmest slotsagtige St. Pancras Hotel i Nordlondon holder kongen af heavy metal hof. Samme aften skal Black Sabbath modtage en hæderspris fra det superbe britiske rockmagasin Classic Rock.

Inden da har guitarist, komponist og riffmester af Alle Metalguders Nåde, Tony Iommi, indvilget i et par interviewsessioner. En af dem tilfalder undertegnede, der starter interviewet ved starten af bandets karriere, som også er den absolutte begyndelse for heavy metal, som vi kender genren i dag.

- Husker du jeres første koncert som Earth i København i 1969, hvor I spillede på Revolution Club på Åboulevarden?

 "Ja, jeg husker bestemt, da vi spillede i Revolution Club og kan se det for mig i dag. Det var i de meget tidlige dage og en af de første gange, vi spillede i udlandet. Dengang spillede vi nogle af tingene fra det første Black Sabbath-album, men sammen med noget blues, og så jammede vi meget dengang. Findes Revolution Club stadigvæk?

- Nej, men I skal spille i Forum rundt om hjørnet derfra ...

"Okay, men det var gode tider dengang, vi havde masser af sjov."

KRÆFTEN OG ALBUMMET

Mindre sjov var udgangen af året 2011 for Tony Iommi. Den 11.11 2011 havde han og Black Sabbath offentliggjort deres opsigtsvækkende planer for deres længe ventede comeback-album sammen med navnkundige Rick Rubin - det første med Ozzy Osbourne ved mikrofonen siden 'Never Say Die' fra 1978. Desuden blev en turné annonceret for sommeren 2012.

Men kort efter fik Tony Iommi en chokerende melding: Han havde lymfekræft og måtte straks i behandling! Black Sabbath-turneen blev omdøbt til en Ozzy & Friends-turné med Ozzy og bassist Geezer Butler sammen med gode rockvenner, mens album-planerne måtte på stand-by. I hvert fald indtil Tony Iommi meldte sig rask nok til at skrive og indspille, indimellem kræftbehandlingerne. 

Arbejdet foregik i Iommis hjemmestudie i England (hvor han modsat de andre gamle medlemmer stadigvæk bor), for at han kunne passe sine ofte belastende behandlinger. Arbejdet resulterede i det vellykkede og helstøbte album '13', der udkom i juni.

"Jeg er meget tilfreds med albummet," bekræfter Tony Iommi. "På mange måder har hele den proces med at lave albummet været en fin oplevelse. Men det var selvfølgelig også en svær og pudsig tid for mig, fordi jeg både skulle lave albummet, skrive sange og så passe mine kræftbehandlinger. Men det var en stor hjælp for mig at være sammen med mit band, for da kunne jeg fokusere på musikken, i modsætning til at skulle og sidde tænke på det, der var galt med mig."

"På den måde var hele den proces en meget positiv ting, også for bandet, der virkelig fik arbejdet på projektet. Og det var dejligt at se, at vi alle virkelig var 100 % fokuserede på dette her album; Ozzy, Geezer og jeg og vores trommeslager (Brad Wilk- red.). Det var en meget fornøjelig ting."

TROMMESLAGER-SAGAEN

Som det er de fleste bekendt, lykkedes det ikke at samle hele Black Sabbath til albummet eller den aktuelle turné. Trommeslager Bill Ward var med i starten af projektet, men hoppede hurtigt fra.

Tony Iommi forklarer: "Bill var ikke tilfreds med aftalen, hvad den end gik ud på, jeg ved det ikke, for den blev lavet af advokater og managements. Så vi ved ikke, hvad dealen var for Bill, men hvad den end var, så skete genforeningen med ham ikke. Og det er en skam, for det ville da have været rart at have haft Bill med."

"Men vi havde allerede ventet på ham og gav ham også endnu en chance for at være med, men i sidste ende kunne vi ikke vente længere. Vi måtte komme videre med bandet."

Tony Iommi understreger dog, at der intet ondt blod er mellem ham, Ozzy og bassist Geezer Butler versus trommeslageren:

"Bill bruger sjældent telefon, så vi kommunikerer sammen pr. e-mail. Jeg fik en mail fra ham i siste uge, og det er sådan, vi holder kontakt. Han har ikke haft det så godt på det seneste, og har lige været på hospitalet for at blive opereret for diverticulitis (tyktarmsudposninger, også kaldet divertikler, red.)."

"Det er hårdt at tage på turné i vores alder, og endnu mere for en trommeslager," fortsætter Iommi - og pointerer: "Og havde vi haft Bill med, så havde vi måtte aflyse denne turné på grund af hans sygdom."

GINGER, BRAD OG TOMMY

Uden Bill Ward, men med indspilningsparate numre skulle Black Sabbath hastigt finde sig en ny trommelsager til '13'. Det endte som nævnt med Brad Wilk, men efter adskillige overvejelser og flere auditions:

"Rick Rubin ville have haft en ældre trommeslager med. Han nævnte endda Ginger Baker,  som er fra samme æra som os, endda en smule før (kendt fra især powertrioen Cream, en af det tidlige Earths/Sabbaths inspirationskilder - red.) . Men det ville ikke have fungeret, vi ville have skændtes hele tiden, det kunne vi ikke have klaret. Vi prøvede nogle andre, herunder nogle store, store navne, der var virkelig gode."

"Men Rick sagde så, vi skulle prøve Brad, som vi ikke kendte så godt, andet end lidt fra Rage Against The Machine og Audioslave. Han var først ukomfortabel, men i nogle dage spillede jeg bare i en duo sammen med Brad, så han skulle føle sig mere tryg, end når alle folk stod og så på ham. Og Rick blev ved at skubbe på, for at det skulle fungere."

"Det gode var, vi ikke ville lade Brad høre, hvad Bill før havde spillet eller noget. Han måtte selv finde på, hvordan trommespillet skulle lyde til de sange, vi spillede, men Brad passede virkelig fint ind, og Rick var meget tilfreds med ham."

- Som musikfan synes jeg da, det kunne have været sjovt at høre Ginger Baker spille sammen med Black Sabbath!?

"Men du ved ikke, hvordan det ville være med hans "fuck you, fuck this!". Og vi har før været igennem sådanne situationer i bandet. I dag vil vi bare have det sjovt i bandet og spille," svarer Tony Iommi med en let ironisk mine.

På den aktuelle turné medvirker Tommy Clufetos fra Ozzys soloband  - en 33-årig amerikansk trommeslager, som Tony Iommi slet og ret beskriver som "fænomenal" og "brillant".

Hvilket leder os hen til den aktuelle turné, herunder morgendagens forlængst udsolgte show i Københavns Forum.

TURNÉ I FLERE STADIER

- Du modtager stadigvæk kræftbehandlinger; hvilke overvejelser har I haft om at turnere?

"Vi bygger turnéen omkring min behandling, som fortsætter frem til marts. Jeg får behandlinger hver anden måned, så vi turnérer to måneder ad gangen, hvorefter jeg går til behandling og derefter har brug for tre uger til at komme mig over min krops reaktion på behandlingen. Og så tager vi ud igen."

"Vi laver således turnéen i stadier. Vi afslutter denne del i England lige før jul, og lige efter jul skal jeg have endnu ny behandling. Og det er sådan, vi gør det. Og når lægerne har sagt 'okay', så kan vi arrangere den næste turnédel. Og det er sådan, vi må gøre indtil videre - og så ellers vente og se hvad der sker."

- Så det var ikke en overvejelse bare at skyde turnéen i et halvt eller helt år?

"Hvis vi havde været tyve år, kunne vi nok have ventet et år. Men når man er 65 år, kan man ikke gøre sådan. Man ved jo ligesom ikke, hvad de seneste par år ville have bragt os, hehe. Nej, vi måtte bare tage tyren ved hornene, komme i gang og videre."

MERE SERIØST, MINDRE STENET

- Du antyder også, at I har fået et stærkere bånd i bandet nu?

"Det synes jeg. Vi har taget det så meget mere seriøst, efter vi fandt sammen igen. Vi fandt ud af, at det vi har sammen er så unikt. Vi har alle lavet vores egne ting med andre folk, men der er ikke noget som det, vi fandt, da vi var sammen igen. Vi har benægtet det i så mange år ved at lave hver vores egne ting. Men så snart vi fandt sammen, var det virkelig fedt. Vi sætter pris på bandet og har taget det hele mere seriøst nu."

"Og vi kan stadigvæk spille fantastiske shows, og vort publikum er totale musikfanatikere. Vi har lige spillet en Sydamerika-turné på store steder, hvor der var mellem 55.000 og 75.000 tilskuere. Og det var fantastisk at få den energi fra dem. Der findes intet bedre! Og man finder ud af, hvorfor man spiller musik, og det er, fordi alt det man går igennem viser sig at være det hele værd."

- Hvad er så forskellen mellem at spille doomy, gloomy Black Sabbath-musik i '69-70 og i dag, i 2013?

"Forskellen er den, at vi dag kan vi huske det, vi laver.Det kunne vi ikke dengang, fordi vi var for stenede, hahaha!"

Seancen er slut. Vi slutter af med et godt grin. Jeg skubber et nyindkøbt eksemplar af Tony Iommis selvbiografi, 'Iron Man: My Journey through Heaven and Hell with Black Sabbath' hen til ham og får den signeret med "de bedste ønsker fra Tony Iommi" - jernmanden, der har leveret heavy metal-riffs som ingen anden i den tunge branche. Og som forhåbentlig vil blive ved med det i mange, mange år fremover. Jeg ønsker ham det bedste retur og et snarligt velkommen tilbage til København.

NB: Black Sabbath udsender en ny live-DVD fra den aktuelle turné, 'Black Sabbath: Live... Gathered in Their Masses' i dag den 25/11, og giver koncert i et udsolgt Forum, København i morgen tirsdag den 26/11. Læs anmeldelser af begge i den kommende udgave af Devilution.