"Det er lang tid siden, vi så os selv som et decideret Djent-band"
TesseracT er et band i udvikling, med fuld fart mod den moderne metals tinder. Meget er sket, siden bandet album-debuterede og frem til sidste års udgivelse, 'Sonder'.
Britiske TesseracT er efterhånden vokset til at være en spiller på den internationale scene. Med rødder i den progressive djent-opblomstring, der prægede start-10’erne, er kvintetten ét af få band, der har haft succes med at udvikle deres lyd væk fra den nichegenren. Det er lykkedes for bandet at tiltrække et bredere publikum, hvilket lokalt har været afspejlet i en løbende udvikling på dansk jord, hvor de er gået fra at være opvarmning til hovednavn på større og større scener. Senest Pumpehusets store sal, da de gæstede Danmark i november 2018 i forbindelse med deres fjerde fuldlængde-udgivelse, ‘Sonder’.
Til trods for at have eksisteret i mere end 16 år, er det kun ni år siden, TesseracT ep-debuterede med ‘Concealing Fate’. En plade, der mere eller mindre var udgangspunktet for ‘One’, bandets første fuldlængdeudgivelse, der udkom i 2011. Man fristes til at spørge, hvordan kvintetten har udviklet sig siden debut-ep’en, hvilket var, hvad vi gjorde, da vi fik mulighed for snakke med forsanger Daniel Tompkins og trommeslager Jay Postones.
“TesseracT er blevet en fast sammentømret enhed”
Postones: Er det virkelig allerede ni år, siden vi udgav ‘Concealing Fate’? Tiden flyver virkelig. Vi har efterhånden været på så mange turneer, at det føles som en lang tour. Så meget er sket siden da. Vi er alle blevet bedre musikere, vi har udviklet vores lyd markant, vi er nået et sted rent økonomisk, hvor vi også kan inkludere det sceneshow, som vi tidligere kun drømte om. Vores fanbase er vokset, og det uden at jeg føler, vi er gået på kompromis. Vi har fulgt en naturlig udvikling og afsøgt områder, vi fandt spændende.
Tompkins: Jeg tror også, at det har meget at sige, at vi nu er en sammentømret enhed. Der har ikke været udskiftninger i bandet på de seneste to udgivelser. Vi fremstår mere seriøse. Både over for pladeselskaber og andre interessenter, men også over for vores fans. Den usikkerhed, der var omkring bandets eksistens, er efterhånden forsvundet. Det har taget noget tid, hvilket er forståeligt. Der var en periode, hvor TesseracT næsten skiftede forsanger på daglig basis.
“Vi skriver ikke djent, vi skriver musik”
Postones: Rent musikalsk er vi også et helt andet sted, end da vi skrev ‘Concealing Fate’. Dengang var vi en del yngre, mere uerfarne og ville egentlig bare gerne passe ind. En typisk trang til at være del af gruppen, hvis man kan sige det. Vores lyd bar maget præg af det. Ja, vi var nok med til at starte den djent-bevægelse, der udsprang i starten af det her årti, men det var også, hvad der egentlig var mest originalt ved TesseracT på det tidspunkt. Djenten er vores rødder og stadig en stor del af det musikalske grundlag, men jeg vil ikke kalde vores musik for djent. Jeg vil egentlig nok bare kalde det for musik.
Tompkins: Man bliver hurtigt kategoriseret, og så er det ligesom der, man er. Jeg tænker sjældent på TesseracT som et djent-band. Nok mere progressiv rock eller metal, selvom vi på flere områder ikke spiller metal. Det er nok lidt a la Anathema, der også stadig kategoriseres som metal, til trods for at deres seneste udgivelser langt fra har været metal.
“Vi gjorde mange ting, som ikke var rationelle. Vi ville jo bare gerne ses og høres”
Tompkins: Det med at være en del af en gruppe, eller en bevægelse, kan også tydeligt høres på ‘One’. Især den rå vokal, som vi/jeg følte var en nødvendighed for at bryde igennem. Det var normen. Vi følte, at det var en nødvendighed for at få et gennembrud, for at blive set i branchen. Vi gjorde mange ting, som ikke nødvendigvis var rationelle. Men rent vokalmæssigt ødelagde jeg næsten min vokal. Jeg havde slet ikke erfaringen eller kundskaberne til at skrige på den måde. Da jeg forlod bandet efter ‘One’, startede jeg til sangtræning, og den udvikling, jeg har haft, kan nærmest reflekteres i de efterfølgende. Plade for plade. Jeg måtte starte helt forfra. Lære at synge korrekt og herefter lære at skrige. Det er først nu, på ‘Sonder’, at jeg for alvor har kontrollen og kan skrige igen.
Generelt er ‘Sonder’ et album, der er præget af den udvikling, vi har gennemgået som band. Det er et album, hvor vi har forsøgt at tage elementer fra alle vores tidligere album og kombinere dem til en slags hybrid af TesseracTs album og lyd. Det er det næste skridt for TesseracT. Og så er det en plade, hvor alle har været med til at skrive numrene. Normalt har det ellers været Alec (Kahney), der har skrevet størstedelen af numrene, men denne gang har vi alle deltaget. Det er på mange måder en mere inkluderende og sammenhængende plade.
“Dét at være ubetydeligt lille og samtidig være del at en større helhed”
Tompkins: ’Sonder’ er et udtryk, vi har lånt fra John Canuck, der har defineret udtrykket på sin hjemmeside (The Dictionary of Obscure Sorrows). Canuck har opfundet Sonder som udtryk, sammen med en lang række andre, og beskrevet dem gennem følelser og tanker. Det er generelt ret interessant at følge hans arbejde. Men Sonder er altså et udtryk, som han har opfundet, som vi følte passede helt perfekt til pladen. Det er et udtryk, der har to forskellige betydninger.
For det første beskriver det den følelse man kan få, når man indser, hvor lille og ubetydelig man egentlig er i det samlede billede. Jeg tror, de fleste har forsøgt at sætte sig i en anden persons sted. Forsøgt at se livet fra en fremmeds perspektiv og indset, at den persons liv er lige så levende og komplekst som ens eget. Man kan godt pludselig føle sig en smule ubetydelig, når man indser, at man blot er en ud af mange. På den anden side giver det også en følelse af, at man er del af noget større. At alle de små hændelser i ens hverdag et eller andet sted leder til en større helhed. Det er de følelser, ‘Sonder’ dækker, og som er tematikken for hele pladen. Det er uden tvivl det stærkeste og bedste koncept, vi har arbejdet med. Alle sange tager udgangspunkt i den følelse, hvorimod vores tidligere album, i hvert fald dem, jeg har været med til at skrive til, i højere grad har været en række individuelle melodier uden nogen specifik rød tråd.
"Der udkommer ikke en radiosingle fra TesseracT i den nærmeste fremtid”
Postones: Det er samtidig det korteste album, vi har skrevet, og sandsynligvis også kortere, end hvad der generelt udgives inden for vores genre. Men det har været et naturligt valg. Pladen fungerer rigtig godt med sin længde og indhold. Det havde været forkert at tilføje materiale blot for at øge længden. I stedet er ‘Sonder’ en plade, man kan høre ud i et stræk, og som giver værdi hele vejen igennem.
Tompkins: Man får lyst til at høre den forfra, så snart pladen er slut.
Postones: ‘Luminary’ er et godt eksempel på et nummer, der er perfekt i sin sammensætning, selvom det er et kort nummer. Det havde været underligt og unaturligt at tilføje mere til det nummer. Selvom vores pladeselskab sandsynligvis gerne ville have haft, at det var et endnu mere radiovenligt nummer. Pladeselskaberne vil altid gerne have den der radiosingle, men det ligger ikke rigtig til vores musik eller natur. Selvom vi hele tiden søger udviklingen og er kommet langt, siden vi debuterede, skal man næppe forvente en radiosingle fra TesseracT i den nærmeste fremtid.
Det var det samme med ‘Smile’, der blev udgivet for at promovere vores tour i Staterne med Megadeth og Meshuggah. Det var en ren tilfældighed, at det lige blev det nummer, det var bare det nummer, der var mest færdigt, selvom det alt andet lige nærmest kun var en demo. Det var ikke med vores gode vilje, at det nummer blev offentliggjort, men det var en nødvendighed. Større er vi trods alt ikke.
“Vi vil gerne have, at vores lyttere selv tolker og tillægger den værdi, de føler er den rette”
Tompkins: Det er et problem, vi oplever fra tid til anden. Folk tror, at vi er større, end vi egentlig er. Vi har ikke mulighed for at udvælge og være kræsne med, hvad vi vil. Vi bliver nødt til hele tiden at tænke på det økonomiske aspekt af at være et band. Men det ændrer sig langsomt, for at vende tilbage til begyndelsen af interviewet. Vores tour med ‘Sonder’ har været fantastisk. Vi har haft udsolgt til næsten alle shows, og vores fanbase er uden tvivl blevet større. Det skulle gerne på et tidspunkt begynde at give os flere valgmuligheder, både musikalsk, men også for at udfordre vores lyttere.
Postpones: Som med ‘King’?
Tompkins: Haha, som med ‘King’. Nummeret handler om en frustration, jeg følte, da jeg skrev teksten. Og stadig føler. Frustration over politik. I USA, men egentlig også i resten af verden. Det liv, folk i toppen af hierakiet lever, de valg, de foretager, og hvordan det påvirker. Ulighed i verden, og hvordan det behandles. Men nummeret fik pludselig en helt anden kant, da vi fik lavet video til. Videoen har en meget religiøs betoning, hvilket fuldstændigt er instruktørens valg. Jeg er den eneste i bandet, der er kristen, og religion er ikke rigtig noget, vi arbejder med i sangskrivningen. Men videoen blev virkelig stærk, og jeg kan egentlig rigtig godt lide, at vores lyttere selv kan beslutte, hvilken værdi de vil tillægge nummeret.
TesseracT turnerer i Skandinavien sammen med Dream Theater og While She Sleeps, så der er rig mulighed for at opleve bandet, hvis man vil ofre lidt på transport. Alternativt kan man vente og se, om ikke bandet bliver offentliggjort til en af de danske festivaler, som vi blandt andet har spået.
Læs alt om TesseracT her.