Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

"Det er naivt at tro, at alle kan have det fedt hele tiden"

Populær
Updated
"Det er naivt at tro, at alle kan have det fedt hele tiden"

Med energiske liveoptrædener og et par solide ep'er i ryggen har Tvivler i løbet af kort tid markeret sig som et af de mest spændende nye danske navne. De spiller melodisk hardcore, som pumper udover stepperne - uden at gå på kompronis med tyngden i udtrykket. Vi har mødt et par af medlemmerne til en snak om, hvad bandet betyder for dem.

Selvom Tvivler er et ungt band, er det nogle rutinerede kræfter som udgør den københavnske hardcore-kvartet. På guitar og trommer er det henholdsvis Christian Feltheim og Morten Clausen fra det hedengangne mathrockband Obstacles, mens Morten Ogstrup fra de stadig aktive Town Portal tager sig af de buldrende fire strenge på bassen. I front for bandet er det en gammel kending, Thomas Burø, som tidligere med stor succes har gjort sig i indflydelsesrige Lack, der op til gruppens opløsning i 2008 var helt i front på scenen herhjemme. Der er siden løbet en masse vand gennem åen, men kærligheden til musikken er lige stærk. Og det kan høres i Tvivler, som på en gang er meget tilgængelige, men også griber langt ind i den menneskelige sindstilstand. Det er hidtil blevet to ep'er under titlen 'Negativ Psykologi', mens en tredje er på vej. Gruppen spillede tidligere i år support for selveste Dillinger Escape Plan og kan snart opleves til A Colossal Weekend, mens de også lægger vejen forbi Roskilde i år.

Vi mødte to af gruppens medlemmer, Morten Ogstrup (MO) og Thomas Burø (TB), til en snak om, hvorfor de her valgt at starte et nyt band, og hvad de vil med det. Det skete, da de tidligere i år indspillede deres nye ep i deres studie/øvelokale på Refshaleøen.

Hvad er Tvivler?
TB: Tvivler er et punkband. Vi er Thomas, Thomas, Morten og Morten. Det er bas, guitar, trommer og vokal. Bum.

Vi har sådan en sjov historie, fordi vi alle sammen på en måde kommer ud af en fælles erfaring i forskellige bands. Og vi har derfor kendt hinanden på kryds og tværs i lang tid – og så har vi også en fælles ånd i det, vi laver, selvom den ånd har været spredt ud over andre bands. Med ånd mener jeg en fælles tanke om det at være kreativ. Det virker på mig i hvert fald, som om vi er gode til at arbejde sammen ud af det samme spor.  

Kan du sætte nogle flere ord på den ånd?
TB: Det er jo mange ting, men først og fremmest handler det om at være kompetent. At kunne gøre ting selv. For eksempel at indspille sin egne plader, booke sine egne tours og tage ansvar for sit eget band. Det er der mange bands, der kan, så på den måde er vi ikke exceptionelle. Men det er bare vigtigt at have kontrol over, hvad vi foretager os.

MO: Med kompetence mener vi også, at vi gerne vil spille punk, som er simpel, men vi vil gøre det ordentligt. 

TB: Ja, vi skal spille det stramt!

MO: Altså, vi er tre, som kommer fra ret anale bands ...

Anale bands?

MO: Ja, altså, sådan nogle excel-ark-bands, haha. Bands, hvor vi spiller meget kompliceret musik. Det gør jeg stadig i Town Portal, mens Morten og Thomas har spillet i Obstacles. Men vi vil gerne have lidt af den tilgang med ind i Tvivler. Forstået på den måde, at selvom det er fire flade, to lussinger og derudad, så skal det stadig spilles meget stramt.

Nu nævner I, at DIY-kulturen betyder meget for jer, men ville I takke nej, hvis et selskab skulle vise interesse for jer? Eller betyder det at gøre det selv så meget, at det er vigtigere at holde fast i?
TB: Det handler mest om, at vi kan stå inde for, hvem vi samarbejder med. Så det er ikke sådan, at det skal være DYI og kun os fire. Hvis der er andre, som vil det samme som os, så er vi lydhøre. Jeg tror dog ikke, at der kommer et label, så det er næppe noget, som bliver relevant. Men uanset hvad, er det vigtigt, at vi hele tiden har en grad af omtanke med, hvad det er, vi vil. Hvorfor gør vi det her? Hvorfor har det overhovedet ret til at være her i verden? Jeg synes også, det er det, som DIY handler om. Nu vil vi gerne lave det her, og så tager vi selv ansvar for det.

Hvilke overvejelser har I gjort jer om at have dansk lyrik?
TB: Det var noget, vi aftalte i fællesskab ...

MO: Ah, jeg vil nærmere sige, at det var noget, du dikterede, haha.

Lad mig fortælle historien: Vi var de her tre mænd, som havde spillet meget kompliceret musik. Og så havde vi tanken om den her fjerde mand, den gamle hardcore-dude, som gik rundt og IKKE lavede musik ...

Så det er jer tre andre, som har hevet Thomas "ind i ringen" igen?
MO: Ja, vi har som sagt alle mere eller mindre kendt hinanden gennem mange år, men de to andre, som også hedder Thomas og Morten, havde en klar idé om, at det skulle være Thomas (Burø), som skulle være forsanger. Og jeg var som gammel gymnasie-fan af hans gamle band Lack helt med på den idé. Men da vi så spurgte Thomas, var har han klar mod at få opfyldt to krav: Det skulle være danske tekster, og så gad han ikke at spille guitar. Så tænkte vi over det, og det lød sgu fedt!

TB: Kravene skyldtes også, tror jeg, at jeg ikke havde sunget i helt vildt langt tid.

Hvor længe er det siden, at du har sunget?
TB: Lack sluttede i 2008. Og så har jeg været i sådan et lille megaobskurt orkester, som hedder 300 Hertz. Som var en noise-ting. Og i øvrigt også på dansk. Det var første gang, jeg sang på dansk, og det syntes jeg var ret fedt. Men ellers har jeg ikke rigtig sunget, og jeg kunne også mærke, at min stemme var helt rusten. Så jeg tænkte, at jeg godt kunne tænke mig at finde en anden stemme, fordi jeg fornemmede, at hvis jeg bare øvede op og kom med i det her band, så ville jeg ende med at lyde som i Lack. Det havde jeg ikke lyst til. Den anden ting var, at jeg kunne mærke, at det tilføjede et væsentligt element at skrive på dansk. Simpelten fordi jeg distancerer mig selv på engelsk. Men på dansk føles det, som om man er helt tæt på. Så det har givet mig en mulighed for at være mere nuanceret og have en bedre fornemmelse for sproget. Selvom jeg også er klar over, at så fremmedgør man alle dem, som ikke taler dansk. 

I kalder jeg selv for Tvivler og har indtil videre udsendt to ep'er – en tredje er på vej – under titlen 'Negativ Psykologi'. Hvad har inspireret jer til at tage fat på de mere mørke sider af tilværelsen, og hvor personligt er det univers for jer?
TB: De tre første ep'er har et tekstunivers, som cirkler omkring konflikt og krise. Og krise er sådan et underligt begreb, for hvis man går helt tilbage til de græske rødder af ordet krise, så betyder det faktisk undersøgelse. Men nu om dage bruger vi jo bare krise som et problem. Altså at vi har det dårligt, og at ting bryder sammen. Den tanke, der opstod, da vi havde lavet den første ep, var, at det kunne være sjovt at lave et tekstunivers og et udtryk, hvor vi tillader, at personen i teksterne simpelthen ikke eksisterer, så der ikke er et sammenhængende jeg til stede.

Alle teksterne er fuldstændigt fragmenterede. For i en krise er alting bare kastet op i luften. Hele ideen med negativ psykologi-tankegangen er en modstand mod mange ting, men mest af alt handler det om, at vi fandme også vil have lov til at have det dårligt. Sat i en lidt større kontekst – selvfølgelig er der noget anti-positiv psykologi i det – men der er også en tanke, som hedder at insistere på, at sorg, krise, sammenbrud, angst, depression og alle de der sindssygt svære ting er reelle ting i vores samfund. Det er ikke noget, som vi bare skal og kan medicinere os ud. Det er problemer, som mange har, og det skal der være plads til.

Hvor meget af det kan du genkende fra dig selv?
TB: Jeg har haft mine kampe, men det handler mere om en overordnet tanke. At man ikke sygeliggør for eksempel sorg, men ser det som en helt naturlig reaktion på, at man har mistet noget. Tekstuniverset kan både læses meget politisk, men også bare som et forsøg på at udtrykke og sætte ord på det at befinde sig i en krise. Det, der så er paradoksalt er, at vi som band er glade.

MO: Vi har allesammen prøvet at være i en krise, men bandet er ikke udtryk for en depression. Mere to fingre i halsen og en brækspand over al den positive psykologi. Vi har nok en mere konfrontatorisk tilgang til livets både store og små krisee. Og det er måske endda lidt gammeldags at udforske det i lyrik og generelt bare pleje sin sorg gennem musik og at te sig på en scene.

TB: Præcis. Det handler om et tekstunivers og et udtryk. Hvis vi bare spillede mega-sludgy og doomy et elller andet, så ville det være en anden måde at dyrke det på. Men at gøre det inden for vores ramme, hvor der er masser af energi og faktisk også mange dur-akkorder. Det bliver mere sammensat, når man kan fyre noget mørkt og dystert af, mens musikken i sig selv lyder glad. Det skaber en spænding og rum for noget ambivalent, som jeg godt kan lide. Hele ideen med negativ psykologi kan også koges ned til en form for næh til alt det helse og velvære, for vi har det ikke allesammen fedt.

MO: Det er fuldstændig naivt at tro, at alle skal eller kan have det fedt hele tiden.



Nu nævnte I selv tidligere, at I måske begrænser jeres muligheder for at komme ud med jeres musik, når teksterne er på dansk og derfor ikke kan forstås af særligt mange, men I har jo allerede spillet nogle shows uden for Danmark. Selv har jeg det sådan, at jeg sagtens kan blive fanget af musik på sprog, jeg ikke forstår, men hvor det mere handler om den følelse, man får fra musikken og det instrumentale. Hvordan har I oplevet, at folk i udlandet har taget imod jer, når I synger på dansk?
MO: Nu tænker jeg bare til sammenligning, at vi lige har spillet nogle shows som support for Dillinger Escape Plan, og når man står og hører dem live, så er der jo heller ingen som forstår hvad de synger om, haha. På samme måde er folk i udlandet da på en måde ligeglade, så længe de kan mærke musikken.

TB: Selv folk, der forstår dansk, kan ikke helt tyde alting, der foregår. Men til gengæld er der problemer, når folk uden for Danmark skal sige bandnavnet ... Tvi-tvi-tvivlor. Trewler.

MO: Haha, der har vi skudt os selv i foden. Det har band har ingen chance for at gå viralt.

Hvordan har I lykkedes med at få Tvivler udover landets grænser? Der er mange bands, som aldrig kommer så langt ...
MO: Det er, fordi de ikke ved, at det kan lade sig gøre. Det er gået hen over hovedet på mange, at det er noget, som man kan gøre. At man ikke først skal opbygge en fanbase herhjemme og kunne fylde Pumpehuset, før det overhovedet kan betale sig at drage ud. Vi booker for eksempel udfra kontakter, vi har fra tidligere bands. Og så er det jo ikke nogen hemmelighed, at man for eksempel kan ende med at tage til Potsdam og spille i en eller anden lortekælder for 50 mennesker, men det er jo fucking sjovt! Der er så mange af steder, hvor man kan spille i hele Europa. Danmark er et af de få steder, hvor det ikke er så let at spille sådan nogle shows. Det er måske derfor, mange ikke får øjnene op for det.

TB: Ja, det tror jeg også. At mange bands i Danmark ikke har den erfaring fra Danmark af, at man kan spille i et eller andet kulturhus. Men den erfaring har de masser af ude i Europa, og vi har den også selv fra tidligere bands, hvor vi har turneret meget på den bekostning. Og det betyder også, at vi har spillet rigtig mange røvshows. Og rigtig mange mærkelige steder. Men også vildt mange fede, og så har vi lært mange mennesker at kende, som har givet os et stort netværk. Vi har også selv sat nogle shows på for udenlandske bands i Danmark. Det er give and take. Det gør bare, at man hurtigere kan booke en tour på egen hånd uden det store budget. Der skal bare være nogen, som gider at lægge et lokale til og hænge nogle plakater op, lave lidt mad og betjene en bar, så kører vi.

MO: Vi er nærmest på røven, hver gang vi kommer hjem ...

TB: Haha, men det er okay. Det er et valg.

Hvad er jeres ambition med bandet? Hvor meget fylder det i jeres liv?
MO: Faktisk er det et mærkeligt ambitiøst projekt. Det fylder helt vildt meget. Vi har tit tænkt snakket om, at Tvivler er et projekt, som ikke burde kunne lade sig gøre tidsmæssigt, men alle presser sig selv til det yderste, så vi kan mødes herude et par gange om ugen. Eller mindre, nogle gange. Det er det, vi tænker på, når vi sidder på vores arbejde. Men vi har ikke noget erklæret mål vi skal opnå. Der er sådan en filosofi, som går på, at et band godt kan være accomplished, hvis vi kan tage på tour i Tyskland og spille for 50 mennesker hver aften. Det behøver sgu ikke at komme længere end det. Det må det selvfølgelig gerne, men vi synes selv, at det, vi har, er tilstrækkeligt fedt.

Vi var lidt inde på det tidligere, men hvordan er det egentlig for dig, Thomas, at være tilbage?
TB: Det er helt vildt fedt, haha. Det er meget, meget tilfredsstillende. For mig handler det også om, at have noget sammen med folk, som jeg holder virkelig meget af, hvor jeg kan give mig hen og udtrykke mig selv. Det er jo en leg på den måde, at vi skaber en kreativ platform for os selv et sted i vores liv, hvor der ellers ikke er meget plads til det. Så det er også en enorm kilde til frihed. Og en følelse af at udleve en del af sin væren. Det svarer også lidt på spørgsmålet om ambition. For ambitionen er egentlig at have en platform, hvor vi kan udtrykke os præcis, som vi vil. Det handler ikke om store pladekontrakter og shows, for det kan være lige så fedt at spille små shows. Det vigtigste er, at bandet er levende og nærende for os.

Har du kunnet mærke din fortid i Lack, efter du er vendt tilbage?
TB: Jeg har fået nogle meget rørende beskeder fra folk. Jeg var måske ikke helt bevidst om, hvor meget Lack har betydet for mange mennesker ...

På en måde har Lack vel også vokset sig større i mellemtiden?
TB: Ja, det har vokset. Men jeg tror også bare, at jeg var for selvoptaget dengang til at vide, hvad det egentlig gjorde. Så jeg fangede det aldrig helt. Men jeg er blevet meget rørt over de ting, som folk har sagt. Det er et dejligt skulderklap at få.

Man kan jo godt sige, at du på en måde er vendt tilbage til den scene, som du sammen med Lack selv var med til at definere. Føler du selv, at du har været væk fra den?
TB: Ja, jeg har været rigtig meget væk og lavet alt muligt andet. Både arbejdsmæssigt og personligt. Rent kreativt har jeg været rigtig langt væk fra den scene. Også hvad angår musikken, men jeg har ikke været så aktiv på den front. Men jeg kan godt mærke, at det er tilfredsstillende at være tilbage eller prøve den scene igen, for den kan nogle fede ting. Og så er det også optur at gøre det sammen med nogen, som er indforstået med, hvad hardcore er for noget, og hvordan det skal spilles. Det kunne sagtens have været en dårlig oplevelse, men i det her band behøver vi knap nok tale om, hvordan tingene skal gøres, da vi deler den samme opfattelse. Hvad angår Lack, så tænker jeg også, at det selvfølgelig var fedt at være med til at lave, men det, der betyder mest, er, at vi var så mange om det. Vi var jo i virkeligheden et kæmpe crew, hvor folk bidrog på alle mulige måder. Også ved at spille i andre bands, for det er vigtigt, at der er mulighed for at inspirere hinanden på kryds og tværs. Jeg tror også, det er der, at de rigtige gode bands kommer, når der er noget at vokse ud af. Af samme grund ser jeg heller ikke andre bands som konkurrenter.

MO: Det er også vildt anstrengende ...

TB: Ja, jeg tænker mere “nå, de gør det på den der måde, så kunne vi måske gøre det på den her måde.”

I er ved at indspille jeres næste ep, 'Negativ Psykologi #3'. Hvornår udgiver I den?
MO: Vi ved ikke helt hvornår den udkommer. Der er så mange ting, der skal gå op med vinyl-produktion, men jeg vil tro omkring maj, måske.

Hvor mange i rækken af 'Negativ Psykologi' har I tænkt jer at udgive?
MO: Det her er den sidste, og så laver vi et album, som vi også er i gang med at skrive.

Det lyder spændende. Hvad kan I fortælle om musikken på den nye ep?
TB: Den er megacatchy, faktisk.

MO: Ja, det er nærmest blevet en pop-banger. Ideen med at lave en trilogi var også, at vi kunne bruge dem til at eksperimentere og finde vores lyd. Det har været sjovt at arbejde med og på en eller anden måde forsøge at mejsle vores identitet ud ved at afprøve forskellige samarbejder og lyde af.

TB: Vi havde en idé om, hvad vi gerne ville. Men hvis vi bare havde begyndt at skrive en plade, så havde det været en anden process, men garanteret også et andet resultat. Her har vi udgivet fire numre og tænkt “okay, der er ikke rigtig nogen, som lægger mærke til det, fint nok, tilbage i øveren prøve nogle andre ting af”. Så det har hele tiden været frem og tilbage, som gør, at vi bare er blevet klogere på, hvad der egentlig fungerer og er fedt. Så uden at tale de to andre ep'er ned, for de er gode på deres egen måde, så er der nogle ting på den nye, hvor vi har kunnet mærke, at det bare klikker og er lige i øjet.

Update: 'Negativ Psykologi #3' udkom den 6. oktober 2017. Lyt/køb her.