Morgendagens stjerner: Town Portal

Populær
Morgendagens stjerner: Town Portal

Dansk instrumental math rock - ikke det der er mest af. Vi taler her med Town Portal om deres historie.

Kunstner
Fotograf
Mikkel Møller
Forfatter

Hvem er med i bandet?

Christian Ankerstjerne, Morten Ogstrup Nielsen og Malik Bistrup. På pladen vi netop har udgivet er Jeppe Nielsson også med, men han har nu valgt at udleve sine kunstneriske ambitioner som møbelsnedker på Hawaii. Så vi er lige ved at finde os til rette som trio.

Hvordan startede bandet?


Jeppe og Christian stod i et musikalsk vakuum efter opløsningen af deres forrige band Shelflife, og ringede til Malik, som de kendte fra gymnasietiden. Som trio (trommer-guitar-guitar) tog Town Portal på Europa-tour sammen med det danske band Nightpass i oktober sidste år. Morten spillede på dette tidspunkt bas i Nightpass, og undervejs snakkede vi om at han skulle prøve at komme med til en øver hos os. Det afprøvede vi så, og det virkede ret indlysende at det skulle gøres til noget permanent.

Hvor var jeres første øver?


Det var i strandparkens øvelokaler på Amager. Øveren var tænkt som et one-night stand, men vi fik i løbet af et par timer undfanget en baby, som vi fik svært ved at lade i stikken. Det var nummeret Rosini, som i øvrigt er første nummer på vores nye EP, og det forekom som en god idé at fortsætte projektet.

Hvor var jeres første koncert?


På Lades Kælder til Teori & Praksis festival i maj 2010. Vi spillede den aften med danske Obstacles og Aucan fra Italien. Umådeligt godt musikalsk selskab på et spillested som vi savner i dag.

Hvem har fået øje på jer?


Det er nok i virkeligheden Morten, der skal have mest credit for at have fået os hevet ud af øvelokalet. Han sætter en del shows op i kbh. Nu som en del af Hollow Earth shows og Red Tape, og tidligere har han også booket for Teori & Praksis. På et tidspunkt hørte han nogle af vores tidlige demoer, og så begyndte han ellers at kaste shows efter os. Det var ret luksuriøst.

Udenfor den danske scene, er vi nok relativt ukendte, men vi har da allerede fået nogle meget smigrende ord for vores nye EP ude i blogosfæren, så folk er nok stille og roligt begyndt at opdage os rundt omkring. Når man ikke har et promotion budget, og man spiller noget musik i en lidt snæver genre, er man ret afhængig af at folk spreder ordet via blogs, zines, fora osv. Og der er heldigvis rigtig mange folk derude, der gør et fantastisk stykke arbejde drevet af kærlighed til musikken.

Hvad har været jeres største koncert?


Vi spillede på KB18 i August i år, og den koncert var kulminationen på lang tids arbejde med at indarbejde Morten på bas. Den nye konstellation skulle på prøve, og det gik over forventning. Derudover var det som opvarmning for de legendariske støj-rockere i Polvo, hvilket var virkelig stort for os. Vi har spillet for flere mennesker end vi gjorde den aften, men der var andre faktorer i spil, der gjorde denne til vores største koncert.

Hvad er det sværeste ved at være ny i gamet?


Vi har alle spillet i andre bands før dette, så selvom vi er nye i gamet, har vi en vis erfaring med at være nye i gamet. Jeg tror vi alle sammen nyder at være på det her plan, hvor det kun er vores egne forventninger vi skal indfri, og har fuld kreativ frihed. Hvis der er noget der er svært, er det at finde penge til de hele; gear, indspilning, merch., etc. når man er på SU.

Hvordan har det været at indspille jeres debutplade?


Rimeligt smertefrit. Christian har i løbet af de seneste år fået opbygget et mindre arsenal af mikrofoner og andet grej. Det har muliggjort at vi har kunnet indspille pladen i vores øvelokale, og være fri for det tikkende taxameter i et studie. Der er selvfølgelig kompromisser ved at indspille i et øvelokale frem for i et studie, men det gav os en ro omkring indspilningen, og en indflydelse på lyden, som vi havde det godt med. Derudover var det selvfølgelig også en billigere løsning for os. Vi ville nok gerne have fløjet til Chicago og indspillet med Steve Albini, hvis vi havde haft råd. I stedet har vi allieret os med en yderst kompetent amerikansk herre ved navn Carl Amburn (Russian Circles, Self-Evident m.fl.), som har mixet og mastereret pladen. Vi er meget tilfredse med resultatet.

Hvad er jeres inspirationer?


Hovedsageligt andet musik - af meget varierende karakter. Dog også absurde konspirationsteorier, nostalgifremkaldende computerspil og nigerianske scam-mails.

Hvad er jeres drømme?


Et voksenliv og et otium hvor det at lave musik fylder ligeså meget så meget som det gør i dag.

Hvordan vil I nå dem?


Ved konstant at prøve at lave noget der er bedre end det forrige. Kvaliteten i vores musik skulle gerne stige proportionelt med vores alder, lidt ligesom den der alders-rabat hos synoptik. Hvis vi kan holde bandet kørende til vi er hundrede år, burde det teoretisk set resultere i noget temmelig bevidsthedsudvidende musik.

Hvordan vil I virkelig IKKE ende?


Vi føler os vist egentlig så godt tilpas med det vi laver, at vi ikke rigtig har tænkt i de baner.

Hvor meget opbakning har du/I fra baglandet (forældre, skole, venner, job, etc.?)


Meget. Maliks mor plejer fx at møde op til vores koncerter i sin "Drummer moms unite!" t-shirt, og fortæller gerne begejstret om hvordan vores sange føles som at blive ramt i hovedet af et tog. Det siger vist det hele. Selv de venner, der synes vores musik til tider går hen og bliver lidt for teknisk og indforstået, synes vist bare at det er ret fedt at se hvor meget glade vi er for det vi har gang i. Vi har fået at vide det smitter.