Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

USA er i en overgangsfase

Populær
Updated
USA er i en overgangsfase
USA er i en overgangsfase

Qua interviewerens interesse for politik kom Devilutions interview med Henry Rollins på Roskilde Festival overhovedet ikke til at handle om metal.

Dato
05-07-2013
Fotograf
Jacob Dinesen + K.K.J.

Som redaktør har man samme funktion som en chef i et hvilket som helst firma. Man skal motivere sine medarbejdere til at gøre en indsats og ikke kvæle deres virkelyst i tåbelig administration og alt for stramme tøjler. Men sommetider kan chefen også komme til at løsne tøjlerne så meget, at en given medarbejder vandrer ud af en tangent, der ikke nødvendigvis er i tråd med firmaets oprindelige ide.

Således greb denne medarbejder på Roskilde Festival et emne, som Rollins havde berørt i sin spoken word-optræden fredag på Odeon-scenen og vandrede så ud af denne. For interviewet var umiddelbart efter Rollins' optræden. Det startede derfor også med en undren fra hovedpersonen over det med skiltet og ønsket fra publikummeren om, at selv samme fik klippet sit hår.

- Så du den gut i dag med skiltet. Jeg er så dårlig til den slags. Få en ny frisure? Kom herop og klip mig. Så går jeg hjem med et af dine ører.

Hvorfor tror du, han havde det skilt?

- Ytringsfrihed. Lav hvilket som helst skilt, du har lyst til. Det er bare mærkeligt. Tilbage i 1982 turnerede vi i det sydlige USA. Og vi var ikke blevet klippet i et stykke tid. Nogle sagde "Bliv klippet". Min reaktion var, at jeg ikke blev klippet i fire år!

I showet talte du lidt om ikke at turnere med Black Flag mere osv. Savner du det slet ikke?

- Selvfølgelig savner jeg det sommetider. Nogle af de sange er godt skrevet og de er fede at fremføre. Men på et tidspunkt i mit liv stoppede musikken med at spille med mig. Det blev autopilot og jeg havde det ikke godt med at 'fake' den. Det var ikke ægte for mig mere. Jeg vidste, jeg kunne gå op på scenen hver aften og fremføre sangene og folk ville juble. Men der var ikke længere nogen udfordring i det, og det syntes jeg ligesom tog noget fra sangenes energi. Og jeg ville ikke ødelægge det, de sange betød. For det materiale skal ikke udføres på autopilot. Det skal være svært og hårdt. Det materiale blev skrevet for 25 år siden, ikke i går. Lidt ligesom Rolling Stones. Jeg synes de er et fedt band, men selvfølgelig får de den reaktion, de vil have når de spiller 'Brown Sugar'. Det er lige så nemt, som at bestille pizza. Mine sange blødte jeg for og kæmpede for. De skal ikke bruges på den måde. De sange er lidt ligesom drager. Men jeg og mine bandkammerater er ikke længere dragejægere. Vi kan ikke tæmme bæstet på samme måde mere. Vi har da fået tilbuddet, men jeg har ikke lyst til det mere. Jeg ved godt, de andre i Black Flag gør deres ting, og det skal de bare have lov til, men det er ikke noget for mig.

Hvor får du din inspiration fra til disse spoken words, som jo er det, du laver mest lige p.t.?

- Min primære motivation til at gå på scenen er mine følelser for publikum. Jeg er, som regel, ældre end langt de fleste og jeg gør mit bedste for at give dem nogle ingredienser, som de så kan tage. De skal have den bedste næring og information, jeg kan servere. Jeg elsker at være på scenen og nyder det. Jeg går ud fra, at de alle er gode mennesker indtil det modsatte er bevist. Men mine optrædener er vanskelige. For jeg har ikke noget manuskript. Det er svært og jeg forsøger bare at holde det kørende. Jeg lavede 190 shows i 19 lande sidste år. Det var det eneste, jeg gjorde. Det kræver total dedikation, for jeg kører ikke på autopilot. Selvfølgelig har jeg nogle af de samme historier, for der er kun så og så meget information inde i mit hoved. Men der sker nye ting i verden og så ændrer jeg det efter det.

Der var en gribende historie om hende pigen, der sendte dig nøgenbillederne.

- Det skete faktisk! Jeg har fortalt den historie mange gange fra scenekanten. For den historie har så meget at fortælle. Der er så meget sigende om den. Man må ikke være kynisk. Og jeg er glad for, at hun skrev til mig og ikke til en anden. For man ved jo ikke, hvordan andre havde brugt den information.

Ja, for hun var virkelig sårbar.

- Lige præcis. Det er så trist, at hun følte, at hun var nødt til at gøre det. Årsagen til, jeg fortæller den historie er, at man har et ansvar overfor andre mennesker. Hun har helt tydeligvis ikke en mor, en storesøster, en ven eller andre rollemodeller, hun kan læne sig op af og spørge 'Hvad gør jeg med den her ungdom?'. Så hun skrev til mig. I de her shows forsøger jeg så mindske afstanden mellem mig og dem. Distance og isolation er netop årsagen til fordomme og uvidenhed. 'Rejs ikke til det land, for de er brune og farlige!'. Det er derfor, jeg er nødt til at rejse derhen. Og den industri af frygt er der rigtig meget af i USA. Det er en kæmpe industri. Og det handler aldrig om holdninger. Det er altid penge. Man skubber og skubber et land indtil det skubber tilbage og så kalder man dem terrorister. Så har man sin krig og kan bruge penge på det. Det er mig, der betaler for det.

Med alle de krige osv., hvordan ser du så på Snowden-sagen?

- Jeg ved ikke mere om Snowden end du gør. Men når jeg hører, hvad han siger, så virker han på mig som en narcissist. Han kan godt lide sig selv. Og det kommer til at ramme ham som en boomerang. Han bliver helt sikkert fragtet tilbage til USA og så bliver han smidt i et fangehul med metertykke vægge og kommer aldrig ud igen. Det større billede omkring Snowden er, hvorfor har en gut i den private sektor adgang til den slags information? Hvorfor har en medarbejder hos Booz Allen Hamilton adgang til den slags information? Når man ser, hvor mange private firmaer, der er og hvor mange, der arbejder i dem, så finder man ud af, at over 2 mio. amerikanere ansat i de private firmaer har adgang til den slags information, fordi de er på kontrakt med f.eks. NSA til at udføre nogle opgaver. Almindelige borgere som Snowden har adgang til al mulig information. Snowden er ikke problemet. Det er det, at han har adgang til al den data. For der er ingen kontrol med de firmaer. Det er en kæmpe industri. Hvorfor? Fordi USA ikke kun overvåger sig selv, men også alle andre i hele verden. Men hvorfor gør USA det? Hvorfor gør vi det? Hvorfor er vi overalt? Hvorfor er det amerikanske militær på Filippinerne, i Tyskland og i Djibouti i Afrika? Det er for at skubbe de lokale indtil de skubber tilbage. Så kan vi bruge en masse penge på at ødelægge deres land. Derefter koster det tre gange så meget at bygge det op igen og det virker ikke.

- Og når de ikke kan rekruttere soldater til deres krige, så fylder de fængslerne op i stedet. For det er en kæmpe industri i USA. Fængslerne skal være fyldt, for en af George W. Bushs venner er ham, der sælger de sandwich og andet mad, som fangerne skal have hver dag. Men hvorfor skal vi gå og have ret i alt? Hvorfor er USA verdens politi?

Ja, hvorfor? Det er ret interessant at USA har en så proaktiv udenrigspolitik. For er det virkelig så simpelt, at USA bare jagter olien og vil gøre alt for at få fat i de naturressourcer, der er i et givent land, eller er der mere i det end det? Er der også noget moralprædiken overfor resten af verden?

- Det er helt sikkert olie. Det er USA's helt absurde foragt for islam, Mellemøsten generelt og så brune mennesker. Vi tror, vi er bedre. Sådan én som Dick Cheney er fuldstændig overbevist om, at han gjorde det rigtige ved at invadere Irak. Han tror fuldt og fast på det. De er helt sikre på, at ved, at neutralisere Mellemøsten så får de fred. De er overbeviste om, at de gør disse folk en tjeneste ved at få demokrati. USA er selvfølgelig ikke de eneste, der har gjort det. Englænderne og mange andre europæiske lande havde samme udenrigspolitik for hundrede år tilbage. Man kan rejse til Egypten og finde tusind år gamle templer, hvor man har skåret de gamle hieroglyffer væk og erstattet dem med kristne kors. For egypterne havde mere end én gud og det skulle man bare lave om på. Sfinxens næse er et godt eksempel. Franskmændene skød den af med deres kanoner. Og for at lette samvittigheden har Frankrig så siden restaureret Sfinxen.

Tror du, det er fordi USA er så ungt et land, at I begår samme fejl, som europæerne gjorde for hundreder af år siden? Er det ungdommelig arrogance?

- Vi er aldrig blevet slået. Vi er aldrig blevet invaderet. 9/11 i New York var bare lidt blod på skjorten. Afghanistan, Israel, Mellemøsten, Armenien osv. er alle lande, hvor man kender til forfølgelse og krig. Men ikke USA. Vi er den store bølle i skolegården, der endnu ikke er blevet slået ud. 9/11 burde have været den knockout, der vækkede USA fra den væremåde. Men det blev brugt forkert. Jeg siger ikke, at USA fortjente 9/11, men man må ikke blive overrasket over, at nogle på et tidspunkt skubber tilbage. Der var en israelsk journalist, der efter 9/11 sagde, at nu havde USA lært, at de ikke var selve verden, men en del af verden. Det synes jeg, var meget rigtigt sagt. Jeg har altid følt, at jeg er en del af verden, så jeg rejser meget. Men mange amerikanere brugte 9/11 forkert og rykkede i stedet tættere sammen og begyndte at hade resten af verden endnu mere. Heldigvis er der mange, unge mennesker, der er for intelligente til den dagsorden.

Jeg tror, der er mange europæere, der kan forstå dit synspunkt og det, du siger i dine shows. Men hvad så når du optræder i USA. Hvordan relaterer publikum så til dine holdninger?

- Tja, jeg prædiker jo for de omvendte. De fleste, der kommer til mine shows er jo enige med mig i forvejen. Men jeg har ret! Jeg har tallene. Jeg bruger statistikkerne. Jeg ved, hvor mange, der er blevet dræbt af våben i USA, hvor mange, der begår selvmord, hvor mange, der dør af diabetes osv. Jeg tager kun fakta med på scenen og hvis ikke modstanderne har andet end deres egne forudindtagede holdninger, så kan de ikke gøre noget. Jeg siger altid, at man skal kigge på fakta. For eksempel er der sådan cirka 50/50 omkring de hvide og sorte i USA omkring hvem, der bruger stoffer. Men hvorfor er der så flere sorte i fængslet? Fordi vi ikke er færdige med racismeproblematikken i USA. Så der er noget, vi ikke er færdige med der.

- Jeg taler dog aldrig om lande, jeg ikke har været i. Jeg tager heller ikke til Danmark og fortæller jer, hvad jeres regering gør forkert. For nogle år siden var der sagen med Muhammed-tegningerne. I har racismeparagraffen. Overtræder I så ikke jeres egne regler med den slags? Hvor står tegnerne når I ved, at I får den reaktion? Svaret var, at I laver sjov med alle. I USA kan man sagtens gøre sjov med Jesus og Gud. Men i Mellemøsten tager man Gud og Muhammed noget mere seriøst. Derfor er jeg forsigtig med at fortælle, hvad der er forkert med et givent lands regering. Jeg vil nødigt fornærme nogen. Der er det sidste, jeg har lyst til at gøre.

Men når du siger, at du prædiker for de omvendte, får du så nogensinde chancen for at diskutere med dem, der er uenige med dig?

- Selvfølgelig. Hver gang jeg møder én. Men jeg kan jo ikke tvinge folk til at købe en billet til mit show. 'Hey, ser du FOX News? Hvis ja, så kom til mit show!'. Jeg får dog en masse breve, hvor folk skriver, at jeg er fuld af lort. Jeg forsøger at være høflig selvom vi er uenige. Og så kan vi diskutere.

Du taler om at afmontere frygt og reducere afstand mellem mennesker. Hvornår tror du at du og typer som Jon Stewart får FOX News til at bryde sammen?

- Det sker aldrig. Man skal bare tale højt. Være overbevisende. Brug fakta og information. Brug aldrig nogensinde vold.

Men kan du informere amerikanerne nok til, at det vil ske? Er information nok?

- Se hvem der er præsident i USA lige nu. Da jeg blev født i 1961 kunne han umuligt være blevet valgt til præsident. Så se, hvor langt USA egentlig er nået i de sølle 52 år, jeg har levet. Og Højesteret har lige afsagt en god dom omkring ægteskab, der gik til fordel for homoseksuelle. Det er et skridt i retningen mod lige ret for alle til ægteskab i USA. Vi er der ikke helt endnu, men det går den rigtige vej. Det er kun godt. USA er ved at finde vejen frem. Når man ser alle de 16-årige, der går rundt lige nu, så har de ret til at stemme i 2016. Og man tager grueligt fejl, hvis man tror, at man kan vinde deres stemme med anti-homo kampagner, anti-sorte kampagner osv. osv. De lytter til rapmusik, deres søster eller mor har fået en abort, deres bror er homoseksuel og deres venner er spansktalende. Det er alt sammen okay. Alle elsker hinanden. Derfor bliver man altså ikke valgt til præsident i 2016, hvis man går på valg med den slags hadske dagsordener. Jeg ved ikke, hvor godt du er inde i amerikansk politik, men der er en guvernør i Louisiana, der hedder Piyush Jindahl og er republikaner. Han sagde for nylig 'Vi er nødt til at holde op med at være det dumme parti'. Og så har republikanerne også Sarah Palin og alle de andre på den modsatte fløj. De ved ikke, hvad de ellers skal sige. Så de skruer bare op for hadet mod homoseksuelle, de brune osv. Men de vinder altså ikke stemmen hos en 17-årig, der vil være direktør i eget firma og som kan få en iPad til at lave saltomortaler. Så USA ændrer sig hurtigt. Jeg er en del af det og hilser ændringerne velkomne. Heldigvis er der millioner af amerikanere, der har det på samme måde.

Jeg tror vi er mange europæere, der er enige. Men samtidig er det skræmmende, at netop sådan én som Sarah Palin kan bryde igennem, få så fremtrædende en plads hos Republikanerne og potentielt blive en del af verdenspolitikkens elite.

- Siden Reagan og frem til nu har der været en aktiv misinformation af amerikanerne. Min mor var lærer hele sit aktive arbejdsliv. Jeg blev opdraget i et politisk hjem med jazzmusik som Duke Ellington, Miles Davis og Bob Dylan plader på anlægget 24 timer i døgnet. Hun blev dog frustreret, for indlæringen blev ikke bedre. Folk skulle ikke blive klogere. De skulle blive dummere. Og Ronald Reagan accelererede det voldsomt. Han ville have de sorte til at blive endnu sortere og dummere og ville have dem i fængsel. De homoseksuelle skulle dø tidligere. Kunsten forsvinde og rockmusik skulle stoppes. Han fejlede med det hele, men vandt med det dumme. For en del amerikanere er stolte af at være dumme. De praler næsten af at være ulærde. De vil have Gud ind i regeringen, så Gud kan sige, at ægteskab er noget, der finder sted mellem en mand og en kvinde. Det sagde Sarah Palin den anden dag. Så vi har stadig et stykke vej endnu før det bliver rigtig godt. Men det går lidt i den rigtige retning. Og derfor har vi de vanvittige udfald, som Tea Party bevægelsen kommer med. De er voldsomt irriterede over, at deres børn ikke hader de homoseksuelle og de sorte lige så meget, som de selv gør. Derfor har vi typer som Rick Santorum på hælene og skriger mod alt nyt, for de er ved at tabe "deres" USA til typer som mig. De ved godt, det går den vej. De tjener fedt på de dumme og derfor fyrer de ekstra meget af lige nu, for de ved godt, at udviklingen går en anden vej. Derfor skal de tjene alt det, de kan nu, for de ved godt, at morgendagens vælgere ikke har tænkt sig at spytte i deres kampagner. Så det er dér USA er lige nu. I en fase. En fascinerende tid at være i live, for der sker en masse udvikling på mange spændende områder. Jeg er glad for at være en del af det. Der er store udfordringer og store muligheder.

Og med det lod vi Henry Rollins gå videre. USA er altså på vej i en retning, som Rollins godt kan lide. Det blev ikke til så meget snak om Black Flag og Rollins Band. Men når Henry kommer i gang er det svært at stoppe ham. Som I kan se ud fra spørgsmålene gjorde jeg mit bedste for at styre samtalen hen på heavy metal musik, men det lykkedes bare ikke. Beklager. Håber I nød Rollins' syn på USA og den overgangsfase, som landet ifølge ham p.t. er inde i.