Metal er sandhed

Hestevrinskende Bathory-hyldest, uøkonomisk sangskrivning med et sløset rifffråds og ingen referencer efter 1995: Vampire er tilbage for at redde metal fra nutiden.

– Når man bliver ældre, opdager man, at det, man blev tiltrukket af som 14-15-16-årig, var noget, der var sandt. Det var ikke bare et ungdommeligt oprør, det var ikke bare spekulative skrækhistorier, som man også finder dem i metallens form og dens billedsprog. Man kan se det samme i skrækfilm: De er voldsomme, men de siger også noget sandt. Det var sådan, metal blev opfundet af Black Sabbath i sin tid. Det er af den grund, metal stadig er stort for os.

Det er en 37 år gammel gøteborgenser med skildpaddestelsbrille, gymnasielærerhestehale og det borgerlige navn Lars, der reminiscerer om det, der formede hans identitet som teenager og fortsat gør det som voksen. 

– Hører man det tidlige Sodom, skriver de på ekstremt dårligt engelsk, men der er stadig en sandhed i deres sange. Det er det samme med Bathory. Og når man hører metal nu, genfinder man sin ungdom i det, på samme måde som man gør det, når man ser ‘Fredag den 13.’ eller ‘The Burning’.

Så vidt er der ikke meget andet end det svenske sprog, der adskiller ham fra den gennemsnitslige Devilution-læser: Velovervejet, veluddannet, så småt på vej mod midaldrende og som følge deraf lettere nostalgisk. Men alt det stopper, når han tager sin anden identitet på og bliver Hand of Doom. Under det alias med håret ned foran ansigtet og ild omkring sig har han siden 2011 stået i front for bandet Vampire. 

De kom ind på scenen i 2011, hvor Antichrist allerede havde gødet jorden med en retro-primitiv dødsthrash på et par kassettebåndsudgivelser: Vampires demobånd blev genstand for en heftig hype i den samtidsskeptiske del af metalmiljøet. 

– Vi havde meget et retro-mindset, da vi lavede demoen. Det hele var lidt for sjov. Men så fortsatte vi med at skrive sange, og da vi skrev den første plade, fandt vi ud af, at vi hellere ville gøre det rigtigt. For alvor. Der kom mere black ind over det, og det blev mere naturromantisk. Og mellem første og anden plade kunne vi mærke, at nu var vi for alvor på vej et sted hen.

Hvis Bathory kan
Den anden plade, ‘With Primeval Force’, gav vi topkarakter, da den udkom, og i slutningen af 2017 lå den øverst på de fleste i redaktionens årslister. Vampire er et band, som kan samle metalfolket: Thrasherne, black metallerne, NWOBHM-traditionalisterne, selv power-folket kunne finde glæde i en plade, der indledes med et sværd, der trækkes op af skeden.

Når den tredje plade, ‘Rex’, tre år senere udkommer 19. juni, er det med en hestevrinsken som indvarsel, og senere i sangen tages der ladegreb. Det er der naturligvis en mening med, men der er også et glimt i øjet, indrømmer Hand of Doom.

– Meget i Vampire gør vi næsten for sjov. Så hvis Bathory har hestevrinsk på en sang, som der er det på den første sang på ‘Blood Fire Death’, så skal vi også have det! griner han.

– Men det er jo hesten på omslaget til pladen, man hører. Sangen ‘Rex’ handler om krigerkongen Karl d. 12.

Karl d. 12. ledte Sverige ind i Den Store Nordiske Krig i 1700 og blev i 1718 skudt af en ukendt gerningsmand under slaget om Oslo.

– Det kan ikke have været enhver kugle, der dræbte Karl d. 12. spinder Hand of Doom videre på de myter, der siden da har floreret om, hvem der affyrede skuddet. 

Var det én af hans egne soldater? Havde han vækket nogen i bjerget, der ville gøre det af med ham? Det er den slags fantastisk stof, metal er gjort af, og derfor passer det perfekt til Vampire, forklarer sangeren. Som én af sine inspirationer nævner han det obskure og kortlivede amerikanske heavy metal-band Warlord, der tænkte stort og fejlede endnu større.

– Der er en heroisk, storslået følelse i dem, som alle i Vampire elsker.

Det er en transformation, medlemmerne har gennemgået, siden de gik sammen i Vampire.

– Vi har alle en baggrund i black metal, og derfra har vi en passion for det rå og grimme, som vi har taget med over i Vampire. Men med tiden er det blevet en del mere atmosfærisk. Det er mere goosebumps, vi går efter, sådan som man finder det på de bedste plader med Emperor og Abigor, hvor det ikke bare er hittet, man går efter. Vores første plader var vældigt catchy, men nu er det går vi efter noget andet. Og altså det storslåede og stolte.




Rifffråds
Det betyder dog ikke, at man skal frygte, at Vampire er gået atmo-black på ‘Rex’. Tværtimod: Pladen er endnu stærkere forankret i  traditionel heavy metal, end ‘With Primeval Force’ var det, og det er en naturlig konsekvens af, at bandet tager sig selv stadig mere seriøst.

– Der er mere melodi denne gang, flere harmonier, det er mere gennemarbejdet. Der er meget på ‘Rex’, vi ikke tidligere kunne have skrevet. Black String, som skriver al musikken, er blevet mere inspireret af Mercyful Fate, Judas Priest og Iron Maiden denne gang. 

Specielt Mercyful Fate er tydelige at høre i riffene, synes jeg.

– Mercyful Fate er stadig uovertrufne. Der er ingen andre, der har kunnet lave noget, der var så catchy og velskrevet som det, de lavede. Dem kan I godt være stolte af.

Inspirationen fra klassisk heavy metal udmønter sig på ‘Rex’ også i et overskud af melodier og riffs, der er på grænsen til decideret fråds. På gamle metalplader, ikke mindst inden for tidlig thrash metal, kan man ofte blive lettere chokeret over den rundhåndede idérigdom, hvis man efterhånden modvilligt har vænnet sig til moderne metalsangskrivning med et riff til verset, en melodi til omkvædet, en bro, hvis man er heldig. Det er med fuldt overlæg, at Vampire ikke har økonomiseret mere med materialet, forklarer Hand of Doom med tydelig begejstring for, at det er blevet bemærket.

– Det er noget af det, jeg holder mest af ved Mercyful Fate: Der er altid noget nyt at finde i deres sange. Det er den tankegang med, at hvis man har et godt riff, så skal man ikke spoile lytteren ved at gentage det om og om igen. Det er det samme hos Blind Guardian, hvor de absolut bedste riffs kun kommer én enkelt gang i løbet af sangen, så hvis man vil høre det riff igen, er man nødt til at høre hele sangen igen. Abigor har også den nærmest sløsede og uøkonomiske tilgang til sangskrivning. For mig er det meget metal, faktisk. Det er en fuldkommen reckless indstilling til sangskrivning!



Det bedste fra før 1996
Fordi Vampire kom frem i kølvandet på Antichrist og den internationale thrash-revival, der havde kørt op gennem anden halvdel af 00’erne, blev de uundgåeligt kædet sammen med retro-thrashen. Som snart sagt ethvert andet band, der kobles sammen med en given bevægelse, opponerer også Vampire mod at blive smidt i en enkelt kategori. Selvom han er klar over, at Vampire trækker på gamle referencer og er del af en større bevægelse, vil Hand of Doom gerne nuancere opfattelsen af, hvad retrothrash er, og hvad Vampire til gengæld er.

– For mig er det retro, når et band søger tilbage til én enkelt ting og baserer sig på den. Tag et band som Bonded by Blood, der udelukkende har sange, der lyder som Exodus, eller Deathhammer, som kun prøver én enkelt lyd. Da vi skrev demoen, ville vi gerne ramme den lyd, amerikansk dødsmetal havde i midten af 80’erne. Nu tager vi det bedste fra sydamerikansk dødsmetal, dansk og tysk thrash og amerikansk heavy metal og skaber noget nyt ud af det. Også selvom ingen af vores referencer er fra senere end 1995, smiler han.

Sådan er det nemt at opfatte Vampire: Et band, der har fundet vej tilbage til midten af 80’erne og med vold og magt vil blive der, fordi der er meget federe – og mere sandt, for nu at bruge Hand of Dooms eget udtryk – end i nutiden. Men samtidig er Vampire umiskendeligt skabt af 10’erne og har ikke kunnet undgå at blive påvirket af, hvad der ellers er sket i de mellemliggende år. Om det så er Emperor, Abigor eller Dissecrton, som Hand of Doom alle nævner som inspiration. Det gør sig også gældende, når det gælder teksterne, forklarer han. Den umiddelbare sejhed skal matches af noget underliggende, hvis det skal have relevans.

–  En Vampire-tekst har flere lag. Det øverste lag er den lyd, man først mødes af som modtager. Der er det meget formen, det handler om. Lige under det lag er der en sandhed. Det er ikke bare seje ord. Det kan enten være noget historisk eller noget poetisk, men igen: Hvis det lyder godt, så bliver det sandt. Og endelig er der det tredje lag, hvor jeg kan give udtryk for en holdning eller tilføje et socialt lag til sangen.

Som eksempel på sådan en tekst fremhæver han pladens afsluttende sang, ‘Melek-Taus’, der med sin Tribulation-klingende intro blev sluppet som den første single fra ‘Rex’.

– ‘Melek-Taus’ har en virkeligt metal tekst. Umiddelbar handler den om de her krigeriske guder i ørkenen, men der ligger også en tanke bag: Hvordan ville alting have set ud, hvis assyrerne i stedet for at være et fredeligt folk, der gik under, havde været blodtørstige krigere. Hvis deres guder fortsat eksisterede, hvordan ville det så gribe ind i vores virkelighed?

Det er kun tankespind, men det er den slags tanker, der kan være med til at vise én, hvor let den virkelighed, vi lever i, kunne have set helt anderledes ud. Og ikke været mindre sand af den grund. 

Ligesom den metal, vi lever med, kunne have udviklet sig helt anderledes, end den gjorde. At høre Vampire er at høre et bud på, hvordan det kunne have været i stedet.

‘Rex’ udkommer 19. juni på Century Media.