Brutale nyrehug og opfindsom core
Populær
Britiske Heart of a Coward tager endnu et skridt fremad med en mesterlig og voldelig udgivelse, der er et bud på en placering blandt årets bedste metalcore-udgivelser.
Miscreation
Turmoil I - Wolves
Turmoil II - The Weak Inherit the Earth
Anti-life
Grain Of Sand
Mouth Of Madness
Deliverance
Skeletal I - Mourning Repairs
Skeletal II - Arise
Det er efterhånden små to år siden, britiske Heart of a Coward sidst leverede velplacerede nyrehug. Den gang i form af bandets andet album, ’Severance’, der på mange områder var englændernes entré i de voksnes rækker. Nu er bandet tilbage med endnu flere brutale tæv til dit fjæs i form af ’Deliverance’. Et album, der som forgængeren er et stort skridt fremad.
Heart of a Coward bevæger sig stadig i grænselandet, hvor metalcore mixes med proggede elementer og det efterhånden djentede varemærke. Det er tungt og brutalt og fremviser et band, der hyppigt komponerer uden for den klassiske metalcore-drejebog. Indpakningen er stadig en utrolig kompakt og intens lyd, hvor der dog er fundet plads til detaljerne. Tilføjet forsanger Jamie Graham voldsomme vokalarrangementer, der er skabt til at rive gulvet op såvel på plade som live. På den front er alt ved det gamle, og reelt set er det også begrænset, hvor meget udvikling bandet fremviser. Det hele er bare tungere, ondere, bedre komponeret og mere varieret. Bandets førstesingle ’Hollow’ åbner dette 10 numre lange album, og den rummer alt det bedste fra Heart of a Coward. Energiske riffs, singalong-venlige omkvæd og breaks skrevet til en destruktiv pit. Nummeret er så velsammensat og energisk, at resten af pladen ved første gennemlytning lider under det. Med lidt tålmodighed og et par gennemlytninger til fremkommer åbenbaringen dog, og ’Deliverance’ viser sig at være en mindre guldklump af core.
En smule udvikling er der dog. Primært i form af mindre direkte sangskrivning og flere finurlige tiltag. ’Anti-Life’ og ’Turmoil II – The Weak Inherit the Earth’ er begge ganske typiske metalcore-skæringer. Brutale hooks, bølle-kor, temposkift og breakdowns. Der er sat kryds ved samtlige felter på tjeklisten. Det samme er der reelt på de resterende numre, men her får lytteren også lige det afgørende ekstra. Den overraskelse, det uventede element, der tilføjer pladen kant og variation. Omkvædet på ’Miscreation’ er et godt eksempel. Her løftes nummeret fra tunge riff til svulstige luftlag båret af keyboard og guitar i samklang med Grahams vokal, der er i dette tilfælde er lysere end normalt. ’Skeletal I – Mourning Repairs’ bør ligeledes fremhæves. Specielt af to årsager. Grahams overraskende, men velgemmenførte brug af ren vokal og bandets samlede overenskomst om at ignorere diverse standarder for, hvordan et numre skrives og ikke mindst afsluttes. I det hele taget er de to kombi-numre, ’Turmoil’ og ’Skeletal’, båret af en interessant og anderledes tilgang til sangskrivningen som i høj grad øger værdien af ’Deliverance’. Bedst eksemplificeret ved hjælp af sidstnævnte, der nærmest er et +10 minutter langt prog-metalcore-nummer, hvor især vokaliseringen bygger bro.
De mange positive elementer taget i betragtning, er det svært ikke at grimme sig lidt over den knap på interessante lyrik. En del klichéer og en del gentagelse. Ja, Heart of a Coward har en temmelig hardcorebaseret tilgang til deres metalcore, hvilket inkluderer et utal af gentagelser som grundlæggende princip for formidlingen af bandets budskab. Sammenlignet med den musikalske iderigdom er det noget ambivalent at lægge øre til disse fraser. Når det er sagt, er ’Deliverance’ endnu en omgang øretæver og nyrehug. Det er en plade, der giver endnu større skrammer og blå mærker end tidligere udgivelser, og en plade, der er bygget på et fundament af gode kompositioner. Det er indspillet og leveret tungt, voldsomt og med en smag af blod i mundvigen. Er man af den holdning, at Parkway Drives nyfundende facination af nü metal er helt skidt, kan Heart of a Coward og dette album være en udmærket erstatning.