"Vi oplever klart flere skader i bandet"

Norske Kvelertak udgav tidligere på året deres tredje album, og i slutningen af denne måned er de igen aktuelle med to danske shows i København og Odense. Vi har i den anledning taget en snak med guitarist Vidar Landa.

Med deres blanding af punk, hardcore, black metal og rock'n'roll har Kvelertak fra oliebyen Stavanger skabt deres helt egen sortrandede succehistorie, siden de i 2010 udgav deres selvbetitlede debut. Et album, der til trods for bandets norske tekster straks vakte stor opsigt og sendte bandet i internationalt kredsløb. Siden er fulgt to album – det seneste, 'Nattesferd', udkom tidligere i år – og et utal af shows verden over. I sommer besøgte bandet Roskilde, men allerede i slutningen af denne måned er de igen at finde på dansk jord, når både København og Odense får besøg. Vi fangede vi den ene af bandets to guitarister, Vidar Landa, i hans hytte i Sverige over telefonen til en lille snak om det nye album og den kommende tour.

Hvilken vision havde I for bandet, da I startede?

Vi havde egentlig ikke hverken de store visioner eller ambitioner for bandet, da vi startede, udover at spille nogle shows og hænge ud sammen. Vi har bare fulgt strømmen og taget det skridt for skridt.

Var I overraskede over succesen med jeres første album?

På en måde. Vi syntes det var – og er – et virkelig godt album. Det er et mix af så mange forskellige stilarter, mens vi synger på norsk, så det var også svært at vide, hvordan folk ville reagere på det. Så vi var nok overraskede over, at den blev taget så godt imod.

Har I alle forskellige musikalske baggrunde, eller var det bare naturligt for jer at kombinere alle disse elementer?

Ja, på en måde. I starten var nogle mere til hardcore, andre til black metal, mens der også var en stor begejstring for mere klassisk rock og en smule pop. Så vi prøvede bevidst at smelte alt det her sammen, og i sidste ende blev det til Kvelertak. Vi er allesammen store fans af Iron Maiden og Black Sabbath, så det er nok der, vi finder vores fælles fodslag.

Har det været svært at få alle i bandet til at enes om den samme lyd?

Nej, ikke rigtig. Vi har alle været glade for, hvordan det hele er endt med at lyde. Vi prøver ikke at overtænke det for meget. Sangene er, som de er. Det er ikke sådan, at vi sidder og diskuterer, hvorvidt der skal være mere black metal eller rock i musikken. Det er nok bare det, vi lytter til, mens vi skriver, som inspirerer os mest.

Jeres tekster er som bekendt på norsk, hvilket man godt kan glemme undervejs, når man lytter til jer, eftersom det meste bliver skreget. Men hvad skriver I for det meste om?

Det er forskelligt. Det er Erlend (Hjelvik, forsanger), som skriver alle teksterne. På det første album var det mest nordisk mytologi og andre gode metal-klichéer. Han ville bare have, at vokalen lød sej og passede til musikken. Generelt er han nok bare inspireret af sci-fi, ældre mytologier og andre okktulte ting.

Jeres nye album er meget mere melodisk og rock-orienteret end de to forrige. Er det noget, som I bevidst har gået efter?

Nej, det er nok bare den naturlige udvikling af vores musik. Da vi skrev 'Nattesferd' lyttede vi en hel del til mere klassiske bands som Blue Öyster Cult og lignende, som uden tvivl har har haft en stor indflydelse. Og så skrev vi også hele albummet i øvelokalet, hvilket har betydet, at der er blevet jammet mere undervejs, som på en måde har åbnet musikken mere og givet plads til længere melodiske stykker. Det er nok den største årsag til, at albummet lyder anderledes end de to andre.

I virker af samme grund til at være væsentligt mindre inspireret af black metallen på det nye album. Har jeres forhold til den del af musikken ændret sig?

Det er noget, som især mig og Erlend voksede op med at lytte til, og jeg tror generelt, at de fleste norske bands har en eller anden fascination af black metal-scenen. Det er ikke noget, jeg lytter særlig meget til mere, men en gang imellem ryger en Mayhem-, Ulver- eller Darkthrone-plade på. Erlend er også med i et black metal-band og er nok den, som er mest knyttet til den del af musikken. Men vi er stadig inspireret af det, og det kan også høres her og der på det nye album – specielt i åbneren.

Et nummer, der også skiller sig ud på jeres nye plade, er førstesinglen '1985', som viser jer fra en mere poppet side end hidtil. Hvad er jeres tanker om det nummer og den titel?

Det var det år, Erlend blev født, og sangen handler om længslen efter en tid, hvor alle var mere glade, og fremtiden så lys ud. Modsat nu. Han (Erlend) har uden tvivl et meget nostalgisk verdenssyn.

Har du det også sådan?

Nej, haha. På trods af al den krig og elendighed, som vi stadig bliver udsat for i den her verden, så tror jeg samtidig ikke, at der nogensinde har været så fredfyldt som nu. Men jeg kan sagtens forstå, at man kan have det anderledes og kigge tilbage på en tid, der føltes bedre.

I har jo fået skabt jer noget af ry som et eksplosivt live-orkester, hvor hele bandet sjældent er at finde på scenen samtidig.  Er det også, hvad vi kan forvente, når I om to uger igen rammer Danmark i forbindelse med jeres næste, meget lange tour?

Haha, det er bare det, der sker, når vi rammer scenen. Desværre bliver vi også ældre, så vi oplever klart flere skader i bandet end tidligere. Men det er stadig planen. Vi kommer til at spille både en masse nye og gamle numre, så det bliver en lang sætliste. Vi har haft en måned fri siden vores sommer-shows og er meget spændte på igen at komme på tour. Selvom tømmermændene også bliver slemmere og slemmere!

Kvelertak kan opleves i Amager Bio i København den 25. oktober og på Posten i Odense den 26. oktober.