Morgendagens stjerner: Tainted Lady

4 presse pdf

Tainted Lady er snarligt at finde, når Prime Is Coming tager landet rundt. Lær bandet at kende, før du oplever dem live.

Hvem er bandet?
En gruppe unge mænd i tyverne, der har spillet rock sammen i mange år og som netop har udgivet det nye album 'Sounds Like Freedom // Feels Like War'

Michael Catton på lead vokal, Anders Frank og Jonatan Shoshan på guitar, Daniel Bach på bas og Fred Over på trommer.

Hvordan startede bandet?
Tre af os mødte hinanden tilbage i folkeskolen for 12 år siden og begyndte at spille sammen. Omkring 2015 blev vi til det band, vi er i dag med tilføjelsen af vores vokalist Michael Catton og vores første pladekontrakt. Vi har kunnet holde sammen alle de år, fordi vi elsker at lave musik sammen, og fordi vi har det fucking sjovt sammen. Og så fordi vi har udviklet vores lyd med hver udgivelse, sådan at musikken altid er forblevet kunstnerisk interessant for os selv. Det kan også høres på vores nye album, som nok er mere alvorligt og indeholder mere “klassisk” sangsskrivning end vores tidligere udgivelser.

Hvor var jeres første øver?
På vores trommeslager Frederiks teenageværelse. Det var nogle helt vilde år, hvor vi var helt besat af at skrive og spille musik sammen HVER dag efter skole.

Hvor var jeres første koncert?
Efter vi blev til Tainted Lady i 2009 må det have været et lokalt sportsarrangement. Vi håber at vende tilbage en dag.

Hvem har fået øje på jer?
På første album var det Mighty Music, men… jah. Nu arbejder vi med ærkefjenden Mirza og så med et forlag som hedder GL Music. Det samarbejde er vi glade for.

Hvad har været jeres største koncert?
Det var Copenhell i 2018. Det var en kæmpe ære, og vi ser tilbage på vores optræden med stolthed, selvom den vist nok endte i glemmebogen hos enkelte.

Hvad er det sværeste ved at være ny i gamet?
Ja, det er et lidt ambivalent spørgsmål for os. Vi har jo spillet sammen i mange, mange år efterhånden - så på den måde føler vi os gamle i gamet. Men derfor trækker vi også på en rimelig omfattende erfaring og et tæt sammenspil. Fordi vi startede i en meget ung alder er vi endnu ikke selv blevet “gamle” endnu. Ingen af os har børn, boliglån eller sådan rigtige voksenjobs endnu. Drømmen er stadig musikken for alle fem. For de fleste er vi stadig et helt nyt bekendtskab, og flere folk har opdaget os med det nye album end på noget andet tidspunkt. Så den modsætning mellem både at være nye og gamle på en gang kan godt være mærkelig en gang imellem, men jeg vælger at se det som en styrke.

Hvordan har det været at indspille 'Sounds Like Freedom //Feels LIke War'?
Tilblivelsen af vores nye plade 'Sounds Like Freedom // Feels Like War' udgjorde både en helt vildt givende og samtidig en hård periode for os. Det er en form for konceptalbum, hvor alle teksterne hænger sammen og hvor vi prøver en masse nyt af. Det var en stor mundfuld at indfri vores egne ambitioner med projektet, men vi er helt vildt stolte af resultatet og det var en fornøjelse atter at arbejde med Søren Andersen ved pulten.

Hvad er jeres inspirationer?
Poison, Cinderella, Winger, alt det vildeste glam.

Hvad er jeres drømme?
Der er en bølge af internationale rockbands, som klarer sig super godt i de her år. Bands, vi rent faktisk er fans af. Jeg snakker om Rival Sons, som nu spiller udsolgte teater-level sale verden over og er blevet dobbelt Grammy-nominerede på det seneste album, Greta Van Fleet som faktisk (lidt ufortjent) er større endnu, The Struts og flere andre. Det er super-inspirerende for et band som os at se, at det kan lade sig gøre i det omfang i vores genre. Det er meget nyligt, at der er så store forholdsvis nye bands at se op til. Om det er fordi niche-genrerne med internettet og streaming har fået lov at vokse sig så store, at rocken også mærker det, eller om rocken rent faktisk oplever en mindre revival, skal jeg ikke kunne sige. Jeg tror ikke nødvendigvis, at de bands nogensinde opnår arena- eller stadion level som forfædrene, og derfor er det heller ikke en drøm, jeg personligt har. Men et hardworking rockband der lever af at turnere, det tør vi godt at drømme om at blive.

Hvordan vil I nå dem?
Med chance for at bryde loven om mere eller mindre falsk ydmyghed, som de fleste bands så fint har indstuderet, synes jeg 100% at vi har formatet til at stå side om side med de førnævnte bands. Vi har sangeren, bandet og en masse friske idéer. Samtidig har vi vores eget lille hjørne af den moderne rock, og vi lyder ikke for meget som nogen andre. Med den nye udgivelse og vores nye samarbejdspartnere har vi oplevet mere kommerciel succes med singlerne end nogensinde før, så nu har vi virkelig noget at bygge på med kommende udgivelser. Og så skal vi bare have det langt ud over Danmarks grænser, for vores type rock har aldrig haft meget fodfæste i Danmark. Vi er helt indforståede med, at vi altid vil være “dårlig smag” for en stor del af pressen og branchen her, men vi er samtidig superglade for den opbakning, vi har oplevet til trods. Vi skal bare mere ud og turnere i udlandet, og vi har heldigvis netop fået en international booker på holdet, som skal hjælpe os med præcis det.

Hvordan vil I virkelig ikke ende?
Jeg er personligt okay med hvad end der sker. Stor succes er selvfølgelig sjovest, men der er ingen grund til at være naiv. Det vigtigste er, at vi fortsætter med at udvikle os og lave musik, vi elsker, og at vi fortsat har det ligeså fedt sammen. Den dag det hører op, skal vi lægge det fra os. 

Hvor meget opbakning har I fra baglandet?
I de tidlige voksenår var det hårdt for dele af enkelte af vores familier at acceptere, at der blev satset og ofret så meget på musikken. Nu har de langt om længe givet op og indset at vi er en “lost cause”. Så nu er der kun forskellige niveauer af opbakning tilbage fra dem.

I spiller snart til Prime Is Coming. Hvad kan publikum forvente af koncerten?
Et kort sæt med masser af energi og variation i form af folk-elementer fra vores nye album. Vi spiller de sange, bandet selv bedst kan lide, så det bliver mest materiale fra det nye album. Vi glæder os.