Morgendagens stjerner: The Vision Ablaze

Du kender sikkert allerede The Vision Ablaze og man fristes til at sige, at bandet har været morgendagens stjerner - men vi giver dem alligevel et skud og spår en spændende fremtid. 

The Vision Ablaze har efterhånden eksisteret i lang tid - og er vel egentlig et band, der ikke helt passer til konceptet for vores “Morgendagens stjerner”. Det være sagt er der sket meget med bandet, siden de i 2010 opstod af den københavnske muld, hvorfor det er fint berettiget. 

Hvem er bandet?
Vi er vokalist Tim, trommeslager Christian, bassist Lars og guitarist Marcus.  Vi er et melodisk metalband, hvis sange leder tankerne hen på Killswitch Engage, men også Revocation og med afstikkere til det progressive. Vores musik har gennemgået en udvikling siden begyndelsen i sidste årti – særligt den nye vokalist (Tim) og bassist (Lars) tilføjer nyt til vores lydbillede. Tims dybe signatur-growls og rene skønsang er stadig en vital del af vores musik, men på den kommende plade vil I høre spændende nuancer og tiltag, som giver The Vision Ablaze nyt liv. 

Hvordan startede bandet?
Bandet begyndte omkring 2010 efter Christian, Marcus og vores daværende bassist Carsten ønskede at bevæge sig væk fra først en slags black metal, og sidenhen en knap så velfungerede udvkling af den black metal. Det hed Ulm. Vi brugte noget tid på at samle os i en helt ny retning med metalcore som tydeligste inspiration. En stort spring, som også betød vi skulle have en anden type sanger end Anders, der var sanger i Ulm. Det blev mindre avantgarde, meget mindre black - og velsagtens mindre famlende. 

Hvor var jeres første øver?
Vi øvede på Larmcentralen ude på Amager. Det er sidenhen blevet revet ned. Det var et stort, skraldet lokale med tomme øldåser stablet op ad væggene. Vi delte det med hedengangne Drab. Vi drak temmelig mange øl - det var ret hyggeligt. I den ene ende af gangen øvede Johnny Deluxe - i den anden ende The Cleansing.  Og overfor spille Billy Boy in Poison, ligesom os, deres version af metalcore. 

Hvor var jeres første koncert?
Vores første koncert var på The Rock på Skindergade. Det var også én af de første gange vi mødte Lasse Lund - som vi endte med at tage med på scenen til et nummer, som han lærte backstage, 20 minutter inden showet. Lasse spiller som liveguitarist for os til de tre kommende shows. 

Hvem har fået øje på jer?
Det er svært at sige, hvem der fik øje på os. Hvis man skulle vælge én mand, er det nok Kasper Molin, der i forbindelse med Wacken Metal Battle udtrykte stor begejstring for os og var med til at sprede vores navn længere end København. Det gik desværre så dårligt for os første år, at Kasper insisterede på, at vi strammede op og deltog året efter. Det år endte vi i finalen - men blev slået af Huldre. 

En femstjernet anmeldelse i denne publikation var da også udslagsgivende og var med til at sætte os på Danmarkskortet.

Hvad har været jeres største koncert?
Vores største koncertoplevelse på scenen har nok været til Viborg Metal Festival i 2018. Fedt show, fede mennesker. Det kunne muligvis også have været til finalen til Wacken Metal Battle i 2014. Der ligger en live version af 'Autumn in the Mirror' fra det show på Youtube. Den opmærksomme lytter vil muligvis genkende riffet til nummeret "Under The Killing Moon" (på vores debutplade "Youtopia") fra intromelodien, der kører, inden vi går på. 

Sjovt nok har vi Lasse Lund med til det show også - men på bas. 

Hvad er det sværeste ved at være ny i gamet?
Vi kan næppe påråbe os titlen som new shit. Vi har spillet i en del år allesammen. Både i The Vision Ablaze, men også i andre bands gennem tiden. Udfordringerne er dog ikke meget anderledes end dengang, vi begyndte – men vi er meget bedre sangskrivere og har en meget bedre forståelse for scenen og hvad der foregår.  Det er stadig svært at nå ud til folk, at lave et virkelig fedt show og at skrive supergode sange. 

Måske er det sværeste egentlig at være et image. Der ligger alt muligt arbejde bag det hele, men hvis man som band ikke brænder igennem med personlighed, stil og image,  så er det svært at vinde både anmeldere og publikum. Alt det andet er givent, upåagtet at det er dér, 99% af det reelle arbejde ligger.

Hvordan har det været at indspille jeres debutplade?
Vores første plade var fed at indspille. 14 dage hos Jacob Hansen i Ribe. Vi indspillede lige op mod jul og havde Ísak Petersen med for at indspille bas. Idag spiller han i Hamferd. Det kom i stand via John Ivar - vores tidligere guitarist fra Færøerne. Der kender de allesammen hinanden åbenbart.

Vi holdt julefrokost og åd 4 kg flæskesteg 5 mand høj. Og drak fantastisk færøsk akvavit og vodka.

På den næste plade har vi valgt at gøre det helt anderledes. Vi indspiller alt selv – med undtagelse af trommerne, som vi har indspillet hos Chris Kreutzfeldt. Som producer bruger vi Mirza Radonjica. Han er vores realitetssans og hjælper os med at dræbe darlings – ikke ulig det, Hansen gjorde på første plade. Lars sidder bag pulten og vi quad-tracker guitarer via en Kemper. Tim lægger vokal i en boks ude i øveren, og Lars indspiller bas på sin Axe FX.

Det er en benhård process – på mange måder hårdere end at tage 14 dage i studiet. Men det bærer også belønningen i sig selv - at kunne gennemarbejde sangene på en anden måde. Vi har kunnet gå tilbage senere i processen og forbedre sange. Udfordringen ligger naturligvis i at nå målet og rent faktisk udgive en pissegod plade. Vi glæder os sindssygt meget til at dele vores nye lyd.

Hvad er jeres inspirationer?
Vi er inspireret af alt muligt. Det er svært at komme hele vejen rundt i så bredt et spørgsmål. Når vi skriver musik lader vi os inspirere af hver vores respektive yndlingskunstnere men også af at høre podcasts fra producere, managers og store kanoner i metal- og popbranchen. Selvom vi muligvis passer meget godt ned i metalcore-genren er det eneste metalcore, vi rigtig bryder os om allesammen, Killswitch Engage.

Vi har en Facebook-gruppe hvor vi deler gode sange, særligt gode omkvæd, gode podcasts, kunst og musik, der er produceret på en fed eller spændende måde. Vi vidensdeler sindssygt meget – det er vigtigt for at lære hinanden bedre at kende musikalsk. Det tjener også til inspiration. Vi kalder det nok nærmere research. Uden den er inspirationen svær at opnå. Vi ser inspiration som et lyn – et lynnedslag. Det sker tilfældigt – men du kan sandelig øge sandsynligheden for at det rammer, hvis du stiller dig på en mark med et sværd i hånden. Du kan også bruge et jernrør, hvis du ikke spiller power metal.

Hvad er jeres drømme?
Drømme er et måske et begreb, der matcher bedre til en yngre version af os selv. Dengang vi ville være de bedste musikere i verden, det nye Metallica, leve af musik og vælte i fest, musik, damer og sprut. Det er der ikke noget i vejen med (det er jo stadig lidt drømmen, ikke?), men vi ønsker os mest af alt at bevæge mennesker. At nå flest mulige mennesker og vække følelser i dem. Mere jordnært er vores drøm om at udgive en plade, der føles helt rigtig; at vores andet album rammer en masse mennesker og giver anledning til, at flere vil ønske at se os live. Og meget gerne ud over Danmarks grænser. Sådan har mange bands det vel – at nå lidt længere end andedammen. Der er ikke noget der hedder ”Big in Denmark”... er der? 

Hvordan vil I nå dem?
Hvis vi vidste præcis hvad vi skulle gøre for at nå det mål, ville vi gerne bede om et styk tidsmaskine, så vi kan rejse tilbage og fortælle vores yngre jeg, hvad der skal til. 

Vores arbejdsfilosofi er egentlig simpel nok: Skriv musik med følelser og lad melodien være det bærende element. Fuck egoerne - sangen er vigtigst. Det kan vel opsummeres i et slags dogme, vi har: Chorus is King.

Når det så er sagt, har vi allieret os med Mirza fra Prime. Han er god til at skabe resultater, har et godt øre, og gider godt arbejde for sine bands. Det er svært at få ørenlyd i branchen - mange udgivelser går bare hen og bliver et hyldeprodukt, der aldrig følges op på.

Vi tænker mere over hvordan vores musik virker live. Det kan lyde, som om vi overtænker det, men virkemidler er vigtige. Det hænger lidt sammen med det at brænde igennem på en scene – vi ved, vi kan skrive musik (det er anmelderne også enige om) – men den skal også virke når vi møder vores fans fra scenen. Så det er tænkt aktivt ind i det vi laver. Det vil I kunne høre på den kommende plade (eller opleve det, når vi spiller sange fra den!).

Hvordan vil I virkelig ikke ende?
Tyndhårede, overvægtige og ude af stand til at se, at vi har gjort det alt for længe. At overskride sin sidste holdbarhedsdato eller bare glide ud i sandet er nok vores skrækscenarie. 

Hvor meget opbakning har I fra baglandet?
Jamen vi har et lille følge af dedikerede fans. De synger med på alle balladerne, køber noget merch og kommenterer vores opslag på sociale medier. De lytter stadig til den gamle plade os kommer stadig for at se os, selvom det er længe siden debutalbummet udkom. Nu er den nye plade på vej, så vi håber de vil tage godt imod den –  og at der vil komme nye fans til. 

I spiller snart til Prime is Coming. Hvad kan publikum forvente af koncerten?
Til vores shows i København, Aarhus og Sønderborg har vi planlagt at spille numre fra den kommende plade. Publikum kan forvente at høre, hvordan vores nye lineup skriver musik  - en forsmag på den kommende plade. Vi har en ballade med,  men også det hurtigste, tungeste og mest komplekse musik, vi nogensinde har skrevet. Vi starter blødt og ender ben-fucking-hårdt!