Dark Mental Festival 2013
Populær
Tre dages brutal død, black, thrash og meget mere på Stengade 30 gjorde årets Dark Mental Festival til en festlig oplevelse.
Festivalsæsonen er for alvor gået i gang. For to uger siden stod den på Royal Metal Fest i Århus, og i næste uge lægger Ungdomshuset grund til Heavy Days in Doom Town.
Denne weekend var det Stengade 30s Dark Mental Festival, som løb af stablen. Tre dage med død, black, vikinger og thrash metal. Ikke nok med det, legendariske Overkill spillede også på samme tid lørdag aften i Amager Bio, så der har næppe været nogen gyldig grund til ikke at have oplevet metal i hovedstaden i de seneste dage.
Amerikanske kult-thrashere
Og hvor Overkill er et af verdens bedst sælgende thrash-bands, er det ikke just det, man kan sige om de amerikanske thrashere i Morbid Saint, som var torsdagens hovednavn. Ét album er det blevet til: ’Spectrum of Death’ fra 1988, og ellers et par demoer, der sidste år blev udsendt på opsamlingen ’Thrashaholic’. Men den ene udgivelse er nu også nok til, at bandet i dag har kultstatus, og thrash-bandet trak også fuldt hus, da de gik på scenen kort tid efter midnat.
Frontmanden Pat Lind lignede mere en hyggelig familiefar end en kult-thrasher, men den rå stemme fejlede nu intet. Guitaristen Jay Wisser er eneste medlem, som har været med siden begyndelsen i 1982, hvor han dannede bandet som trettenårig!
Og koncertens lille times varighed var logisk nok et nostalgisk trip tilbage til thrash metallens storhedstid i 1980’erne. Syv numre blev det til fra ’Spectrum of Death’, hvor specielt en hård version af ’Assassin’ og den hurtige ’Beyond the Gates of Hell' fremstod som højdepunkterne, hvor publikum svingede garnet igennem.
Et helt nyt nummer blev det endda også til: ’Death Before Dawn’, som understregede, at bandet skam stadig har sans for musikken. Den punk-korte ’Damien’ lukkede koncerten af, og satte punktum for en times glimrende retro-thrash fra veteranerne.
(Karakter: 4)
Danske døds-ikoner
Ud festivalens 25 bands var de atten af dem danske, og her er næppe tvivl om, at det største navn blandt disse var fredagens hovednavn Iniquity.
Bandet er som bekendt blevet gendannet for en kort stund, og derfor kan man godt leve med, at de giver den ”samme” koncert hver gang med de otte numre, de nu engang kan. Og man kan også godt leve med, at ingen af de fire, som stod på scenen, var med på ’Serenadium’, der ubetinget er en af de bedste danske dødsmetal-udgivelser. Heldigvis kan de skivens bedste numre, og her skal man være musikalsk analfabet, hvis man ikke rocker med på det suveræne titelnummer, eller ’Tranquil Seizure’, ’Encysted and Dormant’ og ’Son of Cosmos’.
Og klapsalverne var høje, da sidstnævnte nummer blev dedikeret til grundlægger og tidligere frontmand Brian Petrowsky, der netop i fredags, præcis, gik borte for to år siden.
Death Metal Forever
”Death Metal Forever” står der tatoveret på growler og bassist Martin Rosendahls arm, og den passion mærker man klart på frontmanden, der som altid leverede en overbevisende indsats. Gensynet med de gamle dødsdrenge spredte uden tvivl også begejstring på det fyldte Stengade, og det smittede af på bandet, der til sidst virkede ærgerlige over, at de ikke havde mere materiale at forlænge festen med.
Guitarist Jens Lee forsvandt fra scenen, da den resterende trio valgte at blive og pløje sig gennem et sidste improviseret nummer. Alligevel rykkede nummeret én rundt og var en hårdtslående afslutning på nok en velspillet koncert fra et Danmarks største metal-navne.
(Karakter: 4)
Eksplosiv triple-growl
Og fra det gamle danske dødsband, som lukkede fredagen, stod et at metalscenens nyere og bedste navne allerede klar som et af de første om lørdagen. Undertegnene havde Deus Otiosus’ ’Godless’ som den bedste danske udgivelse sidste år, og kvintetten demonstrerede hvorfor på brutal vis.
Den eksplosive blanding af død, thrash og black blev overlegent leveret i numre som ’In Harem’s Ways’ og ’New Dawn’ fra ’Godless og ’Thousand Arms of the Dead’ fra debuten ’Murderer’.
Musikken fungerede ikke mindst glimrende, når de to guitarister Henrik og Peter Engkjær growlede med henover frontmand Anders Bo Rasmussens vokal.
Triple-growl - sådan!
Lidt underligt blev det aldrig til ’Pest Grave’, der nok er det bedste nummer fra ’Godless’, i stedet blev det til et nyt nummer: ’Iron Rule’ hedder det, og det var en heftig og aggressiv hurtig satan. Så nok en god grund til at se frem til næste udgivelse. ’Iron Rule’ blev sidste nummer, og flere blandt publikum virkede lidt uforstående over, at det brutale indslag var placeret så tidligt og kun fik stillet en halv time til rådighed.
(Karakter: 4)
Frustrerede bands
Og hvis vi nu skal sætte en kritisk finger på festivalen, er det måske i overkanten at fyre 25 bands af på rundt regnet 25 timer. På den ene side er det selvfølgelig fedt, at der konstant er bands på scenen, men på den anden side skabte de hurtige skift frustration hos flere bands. Og den kvantitet bliver på bekostning af kvaliteten. Det betød, at flere koncerter lidt for ofte blev præget af mudret lyd, og dem på scenen havde problemer med at høre, hvad der foregik i deres monitorer.
De melodiske black metallere i Fjorsvartnir kæmpede en brav kamp her, og irritationen var tydelig at mærke hos frontmanden, der lettere opgivende dog alligevel leverede en ganske fed indsats. I princippet kunne festivalen vel sagtens starte et par timer tidligere end 17.30, så de forskellige bands har lidt mere tid at gøre godt med mellem sceneskiftene. Noget bands, publikum og ølsalget nok ville vinde på.
Overraskelser fra undergrunden
Umiddelbart er det til gengæld glimrende, at festivalen har så mange bands - og forholdsvis nyere bands fra undergrunden - på programmet. Flere bands imponerede, og i den gode ende fandt man sjællandske Roarback, der spillede en heftig omgang døds-thrash,og bød på en utilsigtet wrestling-kamp mellem frontmand Dennis Ullehus og en fra publikum - besynderligt optrin.
De unge drenge fra Defilementory vakte positiv opsigt med en brutal omgang dødsmetal, og har man den smag, er bandet et godt bud på et, man skal holde øje med.
Norsk vanvid vandt
Fra de mindre danske bands til festivalens absolutte hovednavn. De norske bøhmænd fra Taake var en lille halv time forsinket på scenen, hvilket var meget heldigt for de, som kom spurtende tilbage fra en energisk koncert med Overkill.
På Taakes udgivelser spilles musikken som bekendt kun af Høst, der live har allieret sig med fire kompetente lejesvende. I fuld kampuniform og drabelig corpse paint lagde de fem ud med ’Nordbundet’ fra seneste udgivelse, ’Noregs Vaapen’, hvorfra der blev spillet flere numre.
Taake er voldsom og energisk black metal, når det er ondest, kombineret med punk-agtige passager. Og sådan stod det på i en time, hvor nordmændene pløjede sig som isnende kolde vindstød fra de norske fjelde gennem Stengades lokale, der her var helt proppet. Og her var der ingen grund til at klage over lyden, der var perfekt og tilpas høj.
Med djævlehornene i vejret blev der skreget på Høst, mens frontmanden morbidt nedstirrede sin fans. Den 35-årige Høst, med det borgerlige navn Ørjan Stedjeberg, er kendt som en notorisk galning. En voldsdom, et hagekort malet på brystet under en koncert i Tyskland, og et stort tatoveret omvendt kors på maven taler for sig selv. Med sine dæmoniske kontaktlinser, pinsels-vokal og aggressive attitude levede frontmanden bestemt også op til sit ry og gav festivalens bedste koncert.
Taake var bogstaveligt ”Dark Mental” for alle pengene og en overlegen afslutning, der næppe kunne have lukket tre dages forrygende fest bedre af.
(Karakter: 5)