Smuk smerte til Lasher Fest
Populær
En ambitiøs satsning mellem spillestederne 1000Fryd og Musikkens Hus samt et alsidigt program gav i den grad pote i Aalborg lørdag aften.
Lasher Fest er noget helt nyt. Som de selv skriver, så er det en refleksion over en kompromisløs scene i Aalborg. Vi tog turen til havnebyen i Nordjylland for at se, hvordan det ville spænde an med to så forskellige spillesteder. For Lasher Fest startede på 1000Fryd og fortsatte så senere med aftenens program i Musikkens Hus. To mere forskellige spillesteder bliver svært at opdrive.
Ikke desto mindre skulle de danne rammen om Lasher Fest 2023. Opvarmningen skete på 1000Fryd, hvor Omsorg gav en fremragende koncert allerede klokken 16.00 om eftermiddagen. De fyldte 1000Fryd til bristepunktet og det var svært ikke at lade sig rive med af stemningen, der kulminerede med, at forsangeren hev mikrofonstativet ned til publikum og så stod han og afsluttede sidste nummer midt i salen. Fornemt.
Derefter var der en pause, hvor publikum kunne vandre langs havnefronten mod Musikkens Hus. Vejret var med arrangørerne, da efteråret viste sig fra sin bedste side. Lunt og lækkert. Så det var i godt humør, publikum ankom til Musikkens Hus, der er en skarp kontrast til DIY-miljøet og lokalerne i Kattesundet, hvor 1000Fryd har haft til huse siden halvfemserne.
Musikkens Hus troner flot med udsigt direkte til Limfjorden, og bød et metalpublikum velkommen, der ellers normalt ikke er en genre, der udgør en særlig stor procentdel af programmet. Denne aften startede da heller ikke ikke med heavy metal, men derimod med perfomancekunstneren Tina MK Madsen, der fremførte sine lyde med forskellige aggregater. Folk lyttede tålmodigt og eftertænksomt. Nogle lagde sig ligefrem på gulvet i salen, lukkede øjnene og lod Tina MK Madsens soniske univers rulle henover sig.
Venus Twins ændrede dog markant på tonen. En skramlet duo, tvillinger, der bestod af bas og trommer. Bassisten var også forsanger, og det var en solid gang noiserock fra Brooklyn. De spillede noget fra flere af deres plader og nåede også helt tilbage til debutpladen 'Eat Your Dogs', de udgav i 2020.
Efter et amerikanske indslag var det tid til et par danske bands, der kunne åbne de to mindre scener. For mens Tina MK Madsen og Venus Twins havde åbnet den store 'Intimsalen', kunne Oxx og Vægtløs nu starte musikken i henholdsvis 'Rytmisk Sal' og 'Klassisk Sal'. Oxx oksede derudaf med deres hardcore og tungmetal, hvilket trioen gjorde ganske udmærket. De startede effektivt ud med 'Coast' og 'The Song of the Rivers', og knurrede sig gennem i alt ni skæringer, hvor 'Skeleton' var den afsluttende.
Lige ved siden af var det Vægtløs, hvor frontmand Troels Sørensen også er booker på 1000Fryd og manden bag Lasher Fest. Det var tydeligt at se, at Vægtløs var på hjemmebane. Et dedikeret publikum, en intens koncert og en tydeligt følelsesmæssigt involveret forsanger.
Involveret var også nøgleordet for amerikanske Whores. De kom med en gang noiserock fra sydstaterne i Amerika, og de fik netop involveret publikum. Den erfarne forsanger formåede at engagere de fremmødte, mens den relativt nytilkomne trommeslager Douglas Jennings Barrett i den grad sprudlede af energi bag kedlerne. Det var tungt og intenst ligesom de foregående bands, og det resulterede da også i en moshpit midt i Intimsalen. Noget, personalet på Musikkens Hus næppe var vant til at se ske i deres bygninger.
Det skulle dog blive vildere, for da Telos og Hiraki gik på scenen i hver deres lille sal, var det hos Telos decideret kaos og vildskab, mens Hiraki i mørket , trods lidt problemer med teknikken, formåede at henføre publikum i en art elektronisk eftertænksomhed. Tydeligt var det, når man gik lidt frem og tilbage mellem de to koncerter, at nerven var til stede begge steder, bare på to meget forskellige måder.
Og med de mange udtryksformer var det da derfor også lidt ærgerligt, at momentet på Lasher Fest fes lidt ud da Full of Hell skulle have ageret hovednavn kl. 21.30 i Intimsalen. De blev desværre forsinket en halv times tid pga. teknik, men da de så først kom i gang var det vildt. Forsanger Dylan Walker var uregerlig, når han ikke lige drejede på knapperne, mens resten af bandet knoklede igennem, præcis som vi har oplevet dem på både Roadburn og senest på Stengade i sidste uge. Full of Hell startede ud med effektive 'Bound Sphinx', 'Vessel Deserted' og 'Digital Prison'. Balladen foran scenen indikerede dog ikke, at nogen var i fængsel, men i stedet frie som fugle. 'Halogen Bulb', 'Gnawed Flesh' og 'Barb and Sap' var ikke overraskende også med denne aften.
Det svenske band Vi Som Älskade Varandra Så Mycket var dog knap så uregerligt. Det var derimod en smuk og smertelig rockmusik, hvor enkelte riffs lød som var de inspireret af danske Dizzy Mizz Lizzy. Sange som 'Leva Som Snö', 'Det Liv Vi Ville Ha Var Inte Det Vi Fick' og 'Storm och Längtan' gik lige i hjertekulen på de fremmødte.
Vores naboer havde startet bilen op lørdag morgen kl. 4.00 for at kunne være i Aalborg og havde lånt forstærkere af lokale Bogwife. Publikum havde virkelig set frem til at se Vi Som Älskade Varandra Så Mycket og blev trakteret med en indfølt omgang rock med rigelige hjertesorger, som publikum dog forsøgte at mildne med crowdsurfing og masser af positiv energi op mod scenen. De lukkede af med 'Kontakt' og 'Illusionen om Oss'.
Det samme var tilfældet hos Syl. Her var det bare en mere udadreagerende form for kærlighed til såvel musikken som publikum. Syl var ikke bange for at give en bandbulle mod mænd, der ikke kan holde fingrene for sig selv, ligesom der blev sendt en lidet flatterende hilsen til forsangerens eks-kærestes far. Her var der oprør, og vanviddet kulminerede, da forsanger Victor Kaas fra Telos og EYES greb mikrofonen og lavede en gæsteoptræden med Syl. Sikke et show!
Aftenens sidste store navn var amerikanske Oxbow. Eksperimenterende rockmusik direkte fra den amerikanske vestkyst i San Francisco. Forsanger Eugene Robinson, som Whores-forsangeren tidligere på aftenen havde kaldt et omvandrende geni, var i hopla og hev hurtigt skjorten åben, så sveden kunne dryppe af. Lettere ironisk fik han dog også nævnt, at det var hele 34 år siden, Oxbow sidst havde besøgt Aalborg, så mon ikke det var på tide, Nordjylland fik dem tilbage på de breddegradder.
Hvis man skulle måle ud fra publikums lyst til at danse med Oxbow, så var det ikke én dag for tidligt. Masser af energi og følelser, der blev kastet frem og tilbage henover scenekanten. Med lækre gengivelser af sange som 'The Night the Room Started Burning' og 'Icy White & Crystalline', var det svært ikke at lade sig rive med, og meget passende lukkede de ned med 'Sunday' som lørdagen blev til søndag.
Devilution takkede af efter Oxbow, mættet af indtryk fra en virkelig velafviklet aften med mange gode koncerter og mindst lige så behagelige omgivelser. De tre sale nederst i Musikkens Hus fungerede perfekt som kulissen til Lasher Fest '23, og hvis ikke folkene bag såvel festen og spillestedet er blevet forskrækkede over hinanden og publikums tørst, så kunne man da håbe, det ikke var sidste gang, der blev afholdt et musikalsk arrangement i de bygninger, hvor guitaren er både nedstemt og med forvrængning.