Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Metallica – 30 år!

Populær
Updated
Metallica – 30 år!
Metallica – 30 år!
Metallica – 30 år!
Metallica – 30 år!
Metallica – 30 år!

Som det eneste danske medie rapporterer Devilution fra Metallicas 30 års fødselsdagsfest i San Francisco! Her får du først en appetitvækker inden anmeldelserne af alle fire koncerter.

Kunstner
Label
Distributør
Genre
Fotograf
Mathias Nielsen/Henrik Østergaard

I oktober var det 30 år siden, at verdens største metalband Metallica blev dannet af en vis lokal herre og tennisspillersøn ved navn Lars Ulrich og den utilpassede lømmel, sanger og guitarist James Hetfield. Det skete i Los Angeles, hvor de to samledes om den fælles musikalske hobby "NWOBHM" – den ny bølge af britisk heavy metal, og navnlig bandet Diamond Head, som aldrig spillede sig ud af rollen som kultband.

Metallica rykkede kort efter rødderne op og flyttede basen til San Francisco, så de kunne få det joviale basmonster Cliff Burton med i folden. Og det var da også netop hér i "Frisco", at Metallica for et par uger siden fejrede de 30 år ved at give fire helt specielle koncerter på det historiske spillested The Fillmore, som blot rummer 1200 gæster. I sin tid spillede Grateful Dead og Jimi Hendrix her, men i dag tæller det aktuelle program blandt neo-hippier som My Morning Jacket, larmende Dinosaur Jr. og minsandten havde der netop været dansk besøg i form af elektronikeren Trentemøller…

Over Atlanten

Men intimkoncerter med Metallica? Dét kunne vi, her på Devilution, naturligvis ikke kunne dy os for at overvære, så jeg, redaktøren – der næsten ikke laver andet end at skrive den introtekst, som du måske læser i hvert nyhedsbrev…jo, jeg fjerner da også et komma og retter en stavefejl hist og her, og sørger egentlig for at skidtet bliver sendt ud, ja – blev pludselig sat på arbejde. Hvis man kan kalde dette dét.

Sammen med min gode ven (og medskribent her på Devilution) Henry gik det af sted via den billige flyrute med Icelandair over Reykjavik og Seattle mod den hyggelige hippieby, som vi ankom til lige i tide til at nuppe en søndagskoncert på The Warfield med gode gamle Iggy Pop & The Stooges, der dog optrådte uden den overlevende Asheton-broder Scott, men i stedet stillede med en suveræn tøndetæsker ved navn Larry Mullins. Og så kunne man endnu engang gnide sig i øjnene over at den gale og senede mand på scenen rent faktisk er 64 år gammel, mens Mike Watt på bassen som altid var en nydelse.

Det ER jo dog Metallica, og ikke Iggy det hér skal handle om, og jeg har såmænd tænkt mig at anmelde alle fire koncerter her i Danmarks flittigste og mest frekvente metalliske tidsskrift, men giv mig lige lidt tid, og glæd dig til dét i vores julespecialnummer. Hér kommer i stedet en appetitvækker i form af en opridsning af arrangementet som helhed og de fire dages tilbagevendende gøgl og spas.

Flot velkomst, dyre øl, skøn udstilling

Når man ankommer på Fillmore bliver man budt velkommen af en smilende kvinde i høj hat, der faktisk overhovedet ikke ser ud som om, hun udfører surt pligtarbejde. Fint er dét. Mindre fint var det, at en fadøl på Fillmore står i Vega-prisen $12 i den ellers ølvenlige by, hvor man kan få den samme slags for helt ned til $3 på andre almindelige barer. Hér var der grund til at bande over sin manglende lommelærkemedbringelse.

Nå, men indenfor havde man i anledningen vendt de sædvanlige (og ret flotte) indrammede koncertfotos med ryggen udad påklistret markant mindre skønne enkeltfarvefotos af medlemmerne af Metallica gennem tiderne. Jerry Garcia og Fillmores grundlægger Bill Graham havde dog fået lov at beholde deres respektive pladser…

Skøn var til gengæld udstillingen med sager fra Metallica-medlemmernes egne private samlinger. Eksempelvis koncertplakater helt tilbage fra dengang (billede 5), hvor knægtene ikke var noget og opvarmede for blandt andre idolerne i Saxon. Dén historie er skrevet mange gange, men det var nu en oplevelse at se de slidte reklameark på tæt hold.

På første sal var for eksempel Lars Ulrichs famøse hvid læderjakke (som han stolt gik rundt i i starten af 90'erne), hans gamle trommesæt med tøjaben spændt på, og Justitia-dukken Doris' hoved (billede 3 med din udsendte redaktør med Chewbacca-frisuren i forgrunden), som faldt til jorden nok så mangen en gang under sceneshowet på '…And Justice for All'-turnéen. Læg hertil kunstforlæggene til 'Jump in the Fire'- og 'Load'-omslagene og et par mere eller mindre tilfældigt udvalgte guitarer fra James' og Kirks samlinger (billede 4).

Fra Jimmy Page til Avril Lavigne

Hvis man slet ikke gad den slags museumshalløj, kunne man hver aften også se fødselsdagshilsner på scenebagtæppet. Her sendte alle fra Lemmy over Jimmy Page (billede 2), Uli Jon Roth og Rush til mere tvivlsomme bekendtskaber som diverse wrestlere, Avril Lavigne og Theory of a Deadman-medlemmer deres lykønskninger. Ja, selv Lars Ulrichs idoler i U2 og Hetfields ditto i Aerosmith havde indspillet videohilsner.

Nogle var mere ligegyldige end andre – Brann fra Mastodon troede man eksempelvis på, da han sagde, at Lars Ulrich var årsagen til, at han begyndte at spille trommer, men tåkrummende var andre, navnlig Jamey Jasta, der brugte tiden på at trygle Metallica om at tage sit band Hatebreed på turné snarere end at tage sin baseballkasket af i ære. Føj.

Som opvarmning hver aften optrådte det obskure New Orleans-band The Soul Rebels med kreative og lystige, oftest rigtige fortolkninger af Metallica-klassiskere udsat for blæsere og nogle steder rapvokaler. Særligt deres version af 'Creeping Death' klinger stadig for det indre øre (se nedenfor).

Quiz og Cliff

I det endnu mere gøglede hjørne havde man hevet stand-up-komikeren Jim Breuer ind som konferencier og pauseklovn. Han kendes bedst for kort at have været med i Saturday Night Live i 90'erne og for sine " target="_blank">metalsanger-parodier, heriblandt Hetfield, og han varetog fint rollen som quizmaster i de Metallica-paratvidens- og riff-genkendelseskonkurrencer, der også blev afholdt hver aften, og hvoraf danske Mikkel vandt den første.

Herefter var der sat tid af til mindeord til Cliff Burton fra udvalgte talere, og hernæst optrådte der hver aften et surprise-band som opvarmning, inden Metallica gik på med henved tre timers tråd.

Mere om det i vores julespecial, hvor jeg er klar med mine egentlige anmeldelser af hver af de fire koncerter.