Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 – Inde/Ude i 2023

Populær
Updated
TR524084-copy-59-1656335556

Vi er unge! Vi laver memes! 

Fotograf
Peter Troest (arkiv)

Vi er i humør til både at forsone og forstyrre. I starten af året blomstrede meme-formatet ”Ude/Inde”, hvor afsenderen kunne lave personlige lister over hvad, de ville have til at gå af mode og igen komme på mode i det nye år. Den følgende Top 5 er lavet ud fra dette princip. 

1. Inde: Følelserne

En tendens vi begyndte at kunne føle i 2023 er, at mændene i vores scene er ved at blive mere tilpasse med, at fortælle om deres udfordringer. Vi så blandt andet Nexø melde ud, at et bandmedlem kæmpede med psykiske problemer. Vi hørte Omsorg fortælle, at de ønskede at tilbyde et anderledes pit for dem, der ikke føler der er plads til dem nu. Vi sang med når Syl skrev om at gå til terapi. Vi vil gerne være med. 

TR526238 copy

Omsorg

2. Ude: Uvenskab

Nogle mener, at scenen er presset, og at der ikke sælges nok billetter. Recessionen presser det gode humør. Men uvenskab skal ikke pryde 2023. Vi er her alle sammen for at støtte scenen på hver vores måde. Intentionerne er næsten altid gode fra alle parter. Lad os huske at se på hinanden med nåde først, når bølgerne går lige lovligt højt i Facebook-kommentarerne.  

TR5 8734 copy

A Colossal Weekend

 3. Inde: Remix

Turnstile gør det. Eyes gør det. Bryd fri af dit genrebur og prøv noget nyt! Var Enter Shikaris ’klap-klap-klap-sang’ din største jam i 00’erne, og har du altid drømt om at starte et lignende electronicore band? Er dit jyske dødsmetal-band kørt træt i leverpostejen og har du altid haft en mærkelig lyst til at blande det med funk? Vi spår at genrene dør lidt yderligere i 2023 og jeg vil personligt gerne invitere til dans på deres grav. Men you do you, okay?

TR5 5263 copy

Eyes i Byhaven

4. Ude: Selvcentrering

Nej du skal ikke kravle op på scenen og tackle forsangeren, stjæle mikrofonen eller forsøge at joine bandet. Det handler ikke kun om dig. Du skal ligeledes ikke crowdsurfe, hvis du kan se, at folk ikke er klar til at tage imod dig. Du skal generelt også undgå at hælde din øl udover folk eller være klam overfor f.eks. kvinder. Du skal ikke starte en pit ved at slå om dig med armene og sparke ud i luften.

TR5 8377 copy

Ingen selvcentrering til Toldermania, Peter Troest

5. Inde: Rockfællesskaber

Selvom meningerne er blandede omkring lukningen af High Voltage, så er det ikke desto mindre et slag imod den generelle rockkultur, hver gang en rockklub eller spillested lukker ned. Metal, rock og punk er ikke mainstreamkultur og vi skal værne om de steder, vi fortsat kan mødes. Hvis du har gået med en ide til en aften med lokale bands et sted i provinsen, eller hvis du har overvejet at blive frivillig bartender på en af sommerens mange festivaler: Dette er dit tegn. 

TR5 4081 copy

Byhaven under corona