Top 5 – Den metalliske netundertrøje

Er en netundertrøje en beklædningsgenstand, der hører hjemme i metal? Selvfølgelig gør den det, og det handler denne uges top 5 om.

Mange forbinder netundertrøjen med goth-scenen og fetich-scenerne og overlap derimellem. Omkring årtusindskiftet gik den endda mainstream og blev stor overalt, indtil den røg tilbage i de subkulturer, hvor den havde hjemme. Og, nå ja, blev fast inventar i nü-metal, sludge og sydstatsmetal. Men selvfølgelig er netundertrøjen også en højst metallisk beklædningsgenstand.
Denne uges top 5 kigger nærmere på den metalliske netundertrøje, og hvad den betyder.

1. Glenn Danzig: Den rebelske, sataniske og seksuelle netundertrøje



Findes der nogen, der som Glenn Danzig udstråler seksualitet, maskulinitet og satanitet i en og samme pakke? Ikke i dette univers. Det er næppe et tilfælde, at Glenn Danzig ofte er set iført netundertrøje på scenen, for hånden på hjertet: Er der nogen beklædningsgenstand, der på samme måde siger, at man er ligeglad med samfundets forventninger, god smag og konformitet? Der på samme måder siger, at man laver sine egne regler? Nej, naturligvis ikke. Alt dette opfandt Glenn Danzig. (Medmindre et hair metal-band gjorde det før ham). Og attituden illustreres ved det flotte pentagram.

2. David Vincent: Den tidstypiske netundertrøje



Længe før David Vincent udviklede sin nuværende cowboyfetich, spillede han i Morbid Angel, som han – lige på tærsklen til det helt store gennembrud – forlod til fordel for sin kone Gens band, Genitorturers, der spillede yderst tidstypisk industrial metal med ret klodsede S/M- og fetich-overtoner, en slags Rockbitch før Rockbitch. 90'erne var nemlig sådan en tid, hvor man så 'Stripperkongens piger' på TV Danmark sammen med sine forældre, hvor der var såkaldt husmorstrip på alle idrætsforeningsarrangerede kræmmermarkeder, og hvor der rent faktisk var et mainstreamtøjmærke, der hed Pornstar. Og ja, så sker sådan noget som David Vincents netundertrøje lige pludselig. Det kaldes tidsånd, og ingen kan undslippe den.

3. Solefald: Den avantgardistiske, postmoderne netundertrøje



I dag er Solefalds forsanger Cornelius Jakhelln en prisbelønnet forfatter og ph.d. I 90'erne bar han netundertrøje (og de der kontaktlinser, som ret irriterende typer bar til ungdomsfester). Solefalds 'Neonism' (1999) sked hul i alle genrekonventioner og blandede postmoderne ironi, globaliseringstanker og filosofi på en meget ungdommeligt selvbevidst måde i en pærevælling og skabte et vildt nyskabende og utroligt nok vellykket album. Med den grad af selvbevidsthed, Solefald lagde for dagen, kan netundertrøjen ikke være et tilfælde: Et statement om, at nu kan man tillade sig hvadsomhelst i black metal.

4. Covenant: Matrix-virus-netundertrøjen



... Eller også var Jakhelln ikke helt så radikal i sit tøjvalg alligevel. Måske var han bare, som så mange nordmænd i de år, blevet ramt af Matrix-virussen, hvor man klædte sig som karakterer fra 'The Matrix'-filmene? Ligesom Covenant/The Kovenant, der året før, til fotosessionerne for keyboard-black-pladen 'Nexus Polaris' (1998), havde hele to medlemmer, der bar netundertrøje. Fordi intet siger futurisme og det ydre rum som en netundertrøje.

5. Forlorn: Fra vikingemetal til fremtidsmetal



Og hvem eksemplificerer egentlig Matrix-virussen lige så godt som norske Forlorn, der begyndte som vikingemetal-band, men fra og med deres tredje album gik i en mere og mere futuristisk retning, for sidenhen at gå i opløsning og glemsel med 'Hybernation' i 2003, hvorfra bandbilledet stammer? Det var året for den sidste oprindelige 'The Matrix', og det var også året, hvor den metalliske netundertrøje ligesom forsvandt fra alle andre genrer end de førnævnte nü-metal, sydstatsmetal og sludge. Men det er en anden historie.