Top 5 – Randy Rhoads
Denne weekend er det netop 40 år siden, at guitaristen Randy Rhoads blev dræbt i et flystyrt. I ugens Top 5 hylder og mindes vi derfor dette store talent, der alt for tidligt blev revet væk fra de levendes verden.
Rhandy Rhoads blev kun 25 år gammel. Alligevel nåede han at blive anerkendt som en af sin tids mest talentfulde og nyskabende guitarister. Den korte karriere i slutningen af halvfjerdserne og begyndelsen af firserne betyder desværre også, at det ikke blev til så mange indspilning og kun meget få øjeblikke, der foreviget på video. Det er derfor umuligt at lave en egentlig Top 5 over sange og videoklips. Men lad os genhøre og gense nogle af det store musikalske øjeblikke i Rhoads karriere.
Randy Rhoads første udgivelser var med glam hard rock bandet Quiet Riot, hvor det blev til to udgivelser, som dog kun oprindeligt blev udgivet i Japan. Det var ikke videre succesrigt, og Rhoads var ude af bandet inden det for alvor slog igennem efter hans død med storsælgeren Metal Health i 1983. Alligevel er der dog en enkelt sang i form af ’Slick Black Cadillac’ på dette album, som er skrevet af Rhoads sammen med forsanger Kevin DuBrow. Der var tale om en genindspilning af samme sang fra albummet ’Quiet Riot II’ Den foreligger faktisk med Rhoads på en meget støvet videooptagelse fra 1979, så den tager vi som første hit.
1. Quiet Riot – Slick Black Cadillac
">
Randy Rhoads store gennembrud kom, da Ozzy Osbourne efter exit fra Black Sabbath dannede bandet Blizzard of Ozz, hvor Rhoads blev hentet ind sammen med bassisten Bob Daisley og trommeslager Lee Kerslake. Da første album med samme navn blev udgivet, var det dog som et soloalbum for Ozzy Osbourne. ’Blizzard of Ozz’ figurerer på flere lister meget højt over de bedste heavy metalalbums nogensinde. Fra albummet er ikke mindst sangen Mr. Crowley en sublim sang, hvor Rhoads for alvor fik vist sit talent. Vi tager den lige med en masse stillfotos. Der er også video liveversioner, men der ser man jo selvsagt mest Ozzy
2. Ozzy Osbourne – Mr. Crowley
">
Randy Rhoads mest ikoniske guitar riff er vel introen til sangen ’Crazy Train’. Vi tager den lige fra en jubilæums DVD i forbindelse med trediveårsjubilæet for udgivelsen, hvor Steve Vai også lige hylder Rhoads. I koncertklippet er der en ny besætning på bas og trommer efter, at (formentlig) fru Osbourne havde sparket Daisley og Kerslake ud af bandet og fået dem erstattet med Rudy Sarzo og Tommy Aldridge.
3. Ozzy Osbourne – Crazy Train
">
Første sang på Blizzard of Ozz ’I Don’t Know’ er bestemt heller ikke uden store momenter og var med til at sparke Ozzy solokarriere i gang godt hjulpet af Randy Rhoads heftige riffs.
4. Ozzy Osbourne – I Don’t Know
">
Desværre blev det kun til to albums med Randy Rhoads sammen med Ozzy Osbourne, inden det tragiske flystyrt. Men album nummer to ’Diary of a Madman’ er bestemt en helt igennem værdig opfølger til etteren. Ikke mindst åbningssangen ’Over the Mountain’ er genial. Her i en video og stillfotos collage. Dele af koncertoptagelserne er efter Rhoads død. Så det kan være, at hans kortvarige efterfølger Brad Gillis sniger sig ind i billedet. Men lyden er autentisk fra albummet.
5. Ozzy Osbourne – Over the Maountain