Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 - RMF '12

Populær
Updated
Top 5 - RMF '12
Top 5 - RMF '12
Top 5 - RMF '12
Top 5 - RMF '12
Top 5 - RMF '12

Vi bringer her fem gode grunde til, at du også møder op til Royal Metal Fest 2012 i Århus for at få masseret dine nakkemuskler og udfordret din lever.

Spillested
Dato
30-03-2012
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen

Så er det igen blevet tid til metalfestival i Aarhus. København har Copenhell. Aalborg har Aalborg Metal Festival. Aarhus har Royal Metal Fest. Det er så rart med faste, tilbagevendende holdepunkter i ens metalkalender. Sidste år var der Obituary øverst på spisesedlen. I år er det Evergrey. Udover dem er der dog et hav af spændende bands, som vi mener du bør få med når du, sammen med os, gæster Voxhall den sidste weekend i marts. Her er fem sikre bud!

1.  Decapitated
"De polske dødsveteraner har været igennem meget og vi blev snydt for et comebackshow til Aalborg Metal Festival i november sidste år. Nu satser vi på, at de endelig får lov til at hive hovederne af os på dansk muld og stiller derfor velvilligt hals og ører til rådighed!"

2. Pretty Maids
"Tilbage i 2009 overraskede de vist mange til Royal Metal Fest for en ganske effen optræden. I spøg kalder en af bagmændene fra RMF Pretty Maids for deres husorkester. Men er det egentlig ikke Crocell? Nuvel. Jeg ser frem til Pretty Maids, for jeg har ikke hørt dem siden en gang i starten af halvfemserne oppe i Vendia Hallen i Hjørring, da jeg livemæssigt havde en af mine første oplevelser med genren heavy metal. Det skal genopleves."

3. Crocell
"Det er hvad jeg kender som RMF's husorkester. Svendene, der trækker i trøjen og leverer varen når andre bands udebliver med meget kort varsel. Det er modigt af arrangørerne at booke dem, men det må så nok bare betyde, at kommer der et afbud, får vi to Crocell koncerter i løbet af weekenden. Det gør dog heller ikke noget. Så længe de brygger snaps og leverer deres melodiøse dødsmetal, så tropper vi op og svinger garnet!"

4. Taake
"Satan og Helvede! Århus for besøg af Høst. Mit bud er, at det fortryder de bagefter. Jeg ser frem til iskold, norsk black metal serveret, som ophavsmændene forestillede sig det skulle serveres da bølgen ramte Norge tilbage i starten af halvfemserne. Det bliver sort, ondt og satanisk. Norsk når det er bedst."

5.  Mordax
"Glæd jer til dansk undergrund med solidt guitararbejde og en næse for sangskrivning. Jeg burde måske have nævnt hovednavne som Evergrey og Keep Of Kalessin, men for mig er disse fem bands mindst lige så vigtige som trækplastrene. Mordax har overrasket mig positivt med deres debutplade 'Violence Fraud Treachery' og jeg ser frem til at høre dem fremføre sangene på scenen."