Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 - Sange om at korsfæste folk

Populær
Updated
Top 5 - Sange om at korsfæste folk
Top 5 - Sange om at korsfæste folk
Top 5 - Sange om at korsfæste folk
Top 5 - Sange om at korsfæste folk

Påsken er andet og mere end kaninkostumer, æggejagt og overdådige frokostborde: Påsken handler også om, at én mand gav sit liv for at alle vi andre kunne holde ferie.

Mens vi således fejrer, at snaps findes, og de små harekid er begyndt at titte frem på markerne, er det vigtigt at huske, at Jesus blev henrettet på så gory en måde at det ligesom har hængt ved op igennem kulturhistorien. I metal har kristendommen generelt ikke haft det bedste image, men så meget desto mere virkningsfuldt er det at angribe den på et af dens vigtigste symboler. Så kan det godt være at Megadeth på 'Looking Down the Cross' prøvede at nuancere det lidt, men Mustaine gik jo alligevel også hen og blev genfødt nogle år senere, så det var vel i virkeligheden slet ikke så overraskende.

Overraskende er det heller ikke at korsfæstelsen er så glimrende en inspiration til lidt rask blasfemi. Her er de fem bedste eksempler på hvordan korsfæstelsesbilledet har været brugt i metal.

1. Deicide - 'Once Upon the Cross'

"Blasphemy laughs at thee / Jesus, you've been deceived": Man ville vel alligevel ikke have forventet en subtil religionskritik fra Glen Benton, manden der brændemærkede sig selv med et omvendt kors i panden, men det er nu alligevel en interessant vinkel at Jesu korsfæstelse først og fremmest skulle være et udtryk for at Jesus simpelthen blev snydt, og at det samtidig skulle være det, der lå til grund for at hele den kristne religion er en løgn. I det mindste går pointen ikke tabt, når Benton bryskt messer "Kill him, kill him, kill him, Satan!" Det har han så brugt resten af sin karriere på: Hylde Satan, smæde Gud.

2. Impaled Nazarene - 'The Crucified'

Siden dannelsen i 1990, hvor Impaled Nazarene var med til at pionere den finske black metal-scene med en mere beskidt og grindcore-inspireret form af genren, har had til kristendommen været et gennemgående tema i hele karrieren for gruppen. Ikke mindst på ’The Crucified’ fra opsamlingen ’Decade of Decadence’ (2000), der bød på materiale fra bandets tidligste år. ”Jesus Christ, who is he? Why do you believe such a shit?” bliver der arrigt growlet i den første strofe af de finske djævledyrkere. Sådan fortsætter hadet til Jesus bliver naglet blasfemisk fast i lytterens sind helt indtil sidste vers: ”I raped Christ, made him die! I am your god, The chosen fucking, one!"

3. Vital Remains - 'Hammer Down the Nails'

Næsten lige så episk som Jesu lidelser er 'Hammer Down The Nails' indledende trommefill og riff. Eneste nu originale medlem i Vital Remains, Tony Lazaro, havde på tidspunktet og albummet 'Icons of Evil' - og forgængeren 'Dechristianize' - besøg af Glenn Benton og Dave Suzuki, der figurerer flere steder på denne top 5. Albums der bestemt bør pryde din dødsmetalsamling. Sangen kom ud i mange Wacken-gæsters hjem med Century Medias 'A Year in Metal - 2007', og hvis den blev hængende er det fuldt forståeligt. Det er svært ikke at komme i påskehumør af det omkvæd.

4. Type O Negative - 'Christian Woman'

Peter Steeles anke mod kristendommen var ikke så meget, at den var en løgn eller at Satan var større eller noget andet. For ham handlede det mere om dens undertrykkelse af seksualiteten, sådan som Mercyful Fate også havde påpeget det på debut-EP'en 'Nuns Have No Fun', hvor en storbarmet nonne blev korsfæstet på coveret. I 'Christian Woman' bliver korset hængende på væggen i ungpigekammeret, men når hun knæler foran det, er det nogle aldeles forstyrrende associationer hun får af det - og nøgenmodellen Steele står naturligvis galant klar til at forløse de sære, modstridende følelser, det vækker i hende. 

5. Agnostic Front - 'Crucified'

Nogle år tidligere, mens han stadig var en del af Carnivore og New Yorks hardcorescene, skrev Steele det meste af 'Cause for Alarm'-albummet for vennerne i Agnostic Front. På efterfølgeren, 'Liberty and Justice for...", var et af de stærkeste numre, 'Crucified', til gengæld skrevet af bandet Iron Cross, men det er dog Agnostic Fronts version der er den mest udbredte. I stedet for at være blasfemisk antager Roger Miret og hans kumpaner rollen som syndebukke, der korsfæstes for de synder, de tvinges til at begå af sociale omstændigheder. En rolle Miret befandt sig godt i med sin store tatovering henover brystkassen af an korsfæstet Jesus med gasmaske, Stars & Stripes som lændeklæde og et par glammende hunde mellem flammerne og raketaffyringerne nedenfor det pigtrådsomvundne kors. Vi forstår det heller ikke helt, nej. Men Agnostic Front er albumaktuelle i næste uge, og de lyder stadig sådan, som de gør på dette klip fra 1991.

I Devilutions egne rækker er der naturligvis også blevet praktiseret lidt pligtskyldig metalblasfemi. Vores skribent Henrik Bro var i 80'erne forsanger i bandet Metal Cross, og deres debutdemo hed simpelthen 'Crucifying the Virgins'. Vi lader billedet stå.