En hyldest til alt godt
Populær
Svenske Bombus kommer godt omkring i rockgenren og krydrer fornemt med metal og punk på en plade, der er varieret, rå og fokuseret uden at være fluekneppet.
To af de største selskaber for metalmusik stammer begge fra Tyskland: Nuclear Blast og Century Media. Begge selskaber har fundet ud af, at der er gode penge i oldschool rock, og Nuclear Blast har på den front haft stor succes med Graveyard. Med Bombus har Century Media skudt sig godt ind på rockmarkedet.
Bombus er fra Sverige og præsenterer sin stil under mottoet "no bullshit metal and hard rock served with a slice of punkrock energy". Hvorvidt det er metal eller rock, skal man måske vende med Lemmy, da pladens åbner faktisk skaber forvirring, da det lyder så godt som 100 % som Motörhead. Men de metalliske elementer ligger og lurer på flere af de andre sange, så i dette tilfælde er bandets eget udsagn om musikstilen ikke så fjernt fra sandheden. Lemmy har dog inspireret bandet en del - især på vokalsiden.
Heldigvis har bandet mange tricks på hånden trods vokalstilens rå blanding mellem sang og råb, som Motörheads legendariske frontmand i den grad mestrer, for Bombus' to herrer på vokal kan sagtens farvelægge vokalen på egen hånd, så det ikke virker så lånt i længden.
Den helt rette stemning
Hvis det dog alligevel lyder lånt hist og pist, så er det helt overlagt - bandet er opstået som en hyldest til de forskellige bandmedlemmers egne pladesamlinger, så man skal ikke blive overrasket at høre netop Motörhead samt Entombed, Metallica, Melvins eller meget andet godt i musikken. Ja, selv Mastodons nyere materiale, hvis man skulle falde over det på anlægget et sted med den rette stemning: en tilrøget beverding.
Men man kommer vel ikke langt med bare at låne? Nej, men Bombus har bare så stærk og varieret en sangskrivning, at man bare nyder at lade sig rive med af energien i 'Enter the Night' (Motörhead-sangen), titelnummeret (det sludgy lange nummer med hardcore-elementer), 'Liars' (sjæleren), 'A Safe Passage' (den med (melo)døds-tendenser) eller 'Into the Fire' (den storladne rocker).
Bombus er et gennemført nedkog på alt det bedste fra klassisk (hard)rock, punk, hardcore, heavy og dødsmetal. Og, skulle man bruge et fy-ord for nogen: pop. Omkvædene er nemlig skåret så godt, at mangt en hitliste-jagende metervaremusikproducer kunne lære noget her. Og så er produktionen bare helt rigtig i forhold til målet om en tidløs produktion, for det lyder både som en ældre skive og som noget fra i dag og det må absolut kunne stå distancen i fremtiden også.