Aalborgensiske Kōya skabte en væg af mørk lyd, der skyggede for solen i en engageret og vellykket energiudladning.

Kōya blev på mange måde den fest, mange havde higet efter på Lasher Fest og efter et par optrædener i den tunge ende, blev det tid til at danse på festivalens mindstescene.