Lasher Fest 24: Dansefest i Dobbelt-A
Kōya blev på mange måde den fest, mange havde higet efter på Lasher Fest og efter et par optrædener i den tunge ende, blev det tid til at danse på festivalens mindstescene.
Kōya er lokale i Aalborg og spiller post-hardcore godt blandet op med metalcore elementer og en knivspids black. De spillede med andre ord på deres hjemmebane på Lasher Fest. Kōya er en maskine, der tonser gennem lydmuren og i høj grad hvad publikum trængte til. De blev ikke sparet på noget som helst, som de bragede derud af med en ret fin lyd, det lille rum taget i betragtning. Forsanger Martin Jørgensen var showmand fra start til slut i det ret korte sæt på kun ca. 40 minutter. Han var overalt, og scenens højde (eller mangel på samme) passede rigtig godt til den fest, de stablede på benene. Alle mod alle. Alle med alle.
Tempoet i koncerten var generelt højt, kun afbrudt af et enkelt tungere nummer hen mod slutningen af sættet, og som Jørgensen lakonisk meddelte fra scenen, så er dette her hans form for crossfit.
I en fyldt sal, der efter sigende trak kø helt ud i det store fællesområde på SH35, fik de lokale fans danset noget af den opsparede energi ud sammen med bandet, der i øjenhøjde med publikum snarere var med i festen end optrædende til festen.
Spilleglæden var ikke til at tage fejl af og koncertens energi har uden tvivl medvirket til at den single, de om et par dage sender på gaden, nok får en lytter eller to mere.
Numrene er velkomponerede med solide breakdowns og infernalsk smadder i en fin balance til hinanden og netop som man tror, man får en lille pause får man endnu en kranie-rasler. Men. For der er et men. Jeg kedede mig efter ca 20 minutters optræden. Hvor gode numrene end er, så har de et generisk præg, som jeg ikke kunne ryste af mig. Der er bestemt potentiale, men jeg manglede koncerten igennem den lyd, der er Kōyas egen. Som får mig til både at huske og genkende Kōya næste gang jeg krydser deres vej. De har store sko at fylde. Post-hardcoren - og hardcoren i det hele taget - i Danmark er lige nu tegnet af nogle temmelig stærke navne og det er svært at se hvilket hul, Koya skal fylde.
Måske skal de slet ikke fylde noget hul - måske skal det bare være en fest, som vi kan forsvinde ind i i en lille time for derefter at dukke frem til overfladen, klar til nye oplevelser? I så fald gjorde de præcist det de skulle.