Essence var det andet af to regulære metalbands i forbindelse med Roskildes egen opvarmning, og det var en fest serveret som thrash metal, der blev skudt af fra scenen.
Prog-metallens nye konger Symphony X kan det, som Dream Theater og de fleste øvrige prog-metalbands ikke kan: Skrive storslåede værker OG gode sange. 'Iconoclast' er genrens nye mesterværk.
Journey kørte aftenen hjem i overbevisende triumf med hit på hit på hit. Og en Neal Schon i overdådig topform.
Overraskende rockende og stærk indsats af Foreigner i Vega.
Guitar-gangsterne fra Social Distortion leverede en overraskende energisk koncert.
Hyggefolket på plænen udenfor Pavilion Junior på Roskilde har helt sikkert fået kaffen i den gale hals over det ultrabrutale angreb fra Undergang, der havde æren af at indlede metaldelen af årets festival.
Amerikanske The Black Dahlia Murder fortsætter i den deathcore-stil, som det er kendt og respekteret for at spille så vel, og det er der kommet en nørdet og alsidig plade ud af.
Kødbyen lagde scene til et triumvirat af grusomt effektiv rock 'n' roll med hjemlige Helhorse og President Fetch som support for Valient Thorr.
Sepultura har med 'Kairos' begået deres bedste plade i over 10 år, og får måske vendt formkurven.
Den anden skive fra Barn Burner kombinerer stoner- og klassisk rock med heavy metal og resultatet er egentlig frisk og frækt, men indtrykket dør lidt ud i længden.
Hvis du lige står med en halv time på hånden, så har du tid til Looking for an Answers nye skive, der er fyldt med fornem grindcore.
I disse år skal lede længe efter en mere produktiv musiker end Wino. Heldigvis skal man også lede længe efter et højere musikalsk niveau, end det, netop han leverer.
Dave Grohls indpiskende spilleglæde reddede Foo Fighters’ koncert på Refshaleøen, hvor 17.000 fans var mødt frem for at hylde gruppens poppede rock.
At Kvelertak er ved at erobre verden, selv om der synges på norsk, er ganske fortjent, for det er noget af det mest velkomponerede og festlige musik, der længe er blevet lavet.
Protest the Hero var sådan set underholdende nok, men musikken druknede på en alt for stor scene.
Det skulle have været cool og weird, Doctor Midnight & the Mercy Cult, men fremstod bare underligt på en lidet underholdende måde.
KoRn har været for nedadgående i mange år, men beviste med sin optræden på Copenhell at det lysner for pionærbandet fra 90'erne.
Baptized in Blood leverede rutineret, men har ikke numrene til det helt store.
Helhorse er så småt blevet et gennemrutineret liveband, hvilket i den grad stod klart til Copenhell.
Reddet på målstregen på Copenhell. All That Remains formåede at komme stærkt igen efter gentagende skuffende koncerter på dansk jord.
Morbid Angel er tilbage. David Vincent og Trey Azagthoth var i storform på Copenhell.
Deicide var i sjældent godt humør og leverede en fornuftig koncert, men lyden druknede guitarerne, så oplevelsen blev derefter.
Anvils ufrivilligt komiske show med lige dele ligegyldig musik og dildoshow kan man ikke andet end trække på smilebåndene over.
Def Leppard er tæt på at ramme helt plet med sit vellykkede livealbum 'Mirrorball', der især glimrer ved at hylde epoken fra, før der gik MTV i den for alvor.
De var bestemt ikke det hårdeste band på festivallen, men der er nu alligevel en fin, melodisk finesse i Bullet for My Valentines guitarriffs.
Den danske superguitarist Søren Andersen, der mest er kendt for at være hyret af store navne, slipper rigtig godt fra sin solodebut.
Fest, mjød, horn, brynjer og et velspillende Vanir, var hvad man fik på den lille scene inden den store byge over Refshaleøen lørdag.
Mindre end et år efter debuten er super-supergruppen Black Country Communion på banen med '2'. Et album, der ikke skuffer, men sælger sig selv allerbedst på de sidste skæringer.
Det er måske ikke så fandens originalt, men Crematoria leverede en rigtig omgang dødsmetal til at vække Copenhell-folket på festivallens andendag.
The New Lows show på upcoming-scenen var en intens energiudladning, hvor lyden dog gjorde vokalen lidt enerverende og tog toppen af oplevelsen.
Musikken på Copenhell åbnede i år med det nye tiltag "upcoming-scenen" og Solbrud lagde ud af de syv inviterede danske bands.
Pitchblack viste gode takter på Talentscenen og gav forhåbninger om, at det kan føres til noget større.
Judas Priest sikrede sig en velfortjent skrift på gravstenen med solide præstationer på Copenhell 2011.
Kostumeshowet Gwar spillede en ligegyldig koncert og gik under i et væld af ligegyldige platte gentagelser – og blod!
Billy Boy in Poison kæmpede mod både vejr og el-guder, men førstnævnte stod tilbage som den store moralske vinder.
Solid koncert fra Aarhus' groove-metal maestros ført an af en løssluppen Johnny Haven.
Artillery havde måske Copenhells værste arbejdsopgave, men gik så absolut frisk til sagen.
Copenhells eneste mathcore-indslag blev en kort fornøjelse.
Af samtlige navne der spillede koncerter på Helvíti-scenen under årets Copenhell, leverede Mayhem den sorteste af slagsen - desværre mens det endnu var lyst.
Medlemmerne i Artillery havde ellers lige stemplet ud og gjort klar til weekend, da de blev hevet op af sofaerne og rykket ind på Copenhells største scene.
Opeth spillede en fantastisk sætliste, der dog forståeligt nok aldrig formåede at få revet publikum med.
Stemningen var sådan set fin nok, men hverken band eller publikum var helt så skarpe, som de bør være til en hardcorekoncert.
Trods talrige fede ideer er Black Stone Cherrys samlede resultat ikke prangende i denne omgang.
Repertoiret udvides gevaldigt af Devin Townsend på 'Deconstruction', hvor der skrues op for alt det velkendte.
Nye jagtmarker afprøves af Devin Townsend på 'Ghost', der udgør lige præcis en fjerdedel en af multimusikerens seneste store projekt.