Knivskarpe med klichéfyld

Disturbed leverede et knivskarpt sæt, men også klichéprægede showindslag, mens en halsbetændelse hærgede Nevermores supportsæt i Amager Bio. Da Heavyjam.dk's udsendte nåede frem til Amager Bio mandag aften var det Nevermore, der først stod på scenen. Forsøget på at spille avanceret prog-/nærdødsmetal live faldt dog mildest ikke heldigt ud denne aften. Lyden var afskyelig og blev kun marginalt bedre i løbet af koncerten, og man stod og tænkte på om bandet ikke bare skulle være blevet hjemme i studiet, med hvad der fremstod som en dødsmetalparodi af Queensryche.

Den stemning, som Nevermore formår at skabe på pladerne blev i hvert fald ikke manet frem, for guitarerne kunne man aldrig rigtig høre og forsangeren Warrel Dane var åbenbart ikke sluppet af med den halsbetændelse, der forhindrede bandet i at optage en live DVD en uge forinden. Han bjæffede snarere end at synge, hvilket var ærgerligt, når nu han ellers er så god til det.

Rygtet vil ellers vide, at bandet godt kan det der med at spille live (som eksempelvis på Sweden Rock), og da det eneste lyspunkt var det sidste nummer ”Enemys of Reality” må man håbe, at det var et løfte for fremtidige koncerter, hvor man kan håbe på en rask strube og ditto lyd. For Nevermores musik fejler jo ikke noget.


Fedt, men en smule for velsmurt[/b]

I forhold til Nevermore var Disturbed (bill.) en hel anderledes velsmurt maskine i mere end en forstand. Bandets lyd var krystalglasknasende klar, og især guitaren havde en fantastisk snerrende lyd med et fedt mellemtonebid, som i sammendrægtighed med bas og trommer leveredes knivskarpt.

Sangeren, David Draiman, har en mildt unik stemme, og det er ikke helt retfærdigt, at folk mest kender ham for hans junglelydsefterligning fra ”The Sickness” – han synger faktisk rigtig godt, også live.

Jeg ved ikke hvor mange, der har bemærket det, men amerikanere på en scene har fået en mærkelig vane med at pege ud på/i publikum med sådan en halvblød arm og håndfladen nedad. Både deres musikere og politikere gør det, og ud over at det åbenbart skal se cool ud, tror jeg, det er meningen at mængden skal føle et tættere bånd med pegefingerens ejermand, fordi han åbenbart kender nogen derude!?

Disturbed gjorde det også, i kombination med alle de mest fortærskede forsangerfloskler, bl.a. som hvor meget mere hardcore ”Din_by” (indsæt selv navn her) er i forhold til ”Nabo_by” (indsæt selv navn her). På den måde blev showmaskinen en smule for velsmurt og derved steril.

Men bandet leverede jo varen: Man kunne høre hvad det spillede og at det spillede fedt - og det er jo trods alt det man betaler for.