Dobbelpedal og Faith No More

Dobbelpedal og Faith No More
Solidt album, men uden de store hits, konkluderer Emil Svendsen om Mushroomheads nye udspil. Mushroomhead er et otte mand stort band fra Cleveland som spiller metal, der lyder som en blanding af Faith no More og Slipknot. Ligesom Slipknot er det også maskerede på scenen, men hvis nogen har abet efter nogen, er det [i]Slipknot[/i], for Mushroomhead er det ældste band af de to.

Mushroomhead har aldrig rigtigt slået igennem i Europa, men bandet havde for tre års tid siden et kæmpe hit med nummeret ”Sun Doesn't Rise” (fra albummet ”XIII”) og nu er det så kommet med en opfølger, som hedder ”Savior Sorrow”, der er bandets tredje album.

Ved første ørekast er denne plade ikke så god som forgængeren, for lyden er ikke så massiv og der er ikke nogle helt klare hits, men jo mere man lytter til den, jo gladere bliver man for den. Der er stadig den karakteristiske vekslen mellem de to vokaler, hvor den ene er forvrænget og den anden har en karakteristisk klar herreklang (den ene sanger er i øvrigt skiftet ud, J mann til Waylon, uden at det høres specielt tydeligt).

Musikken har stadig en vekslen mellem dobbeltpedal og stramt spillede metalriffs og de Faith no More'ske synthflader og klaverspil. Det giver bandets musik metaltyngde, der er krydret med et drys sentimentalitet, der dog aldrig forfalder til emo-klynk. Albummet kommer nok ikke til at lave overskrifter, eller hive Mushroomhead til Europa for den sags skyld, men man går man ud og køber det, går man ikke helt galt i byen.

Kunstner
Titel
Savior Sorrow
Dato
19-09-2006
Distributør
Forfatter
Karakter
3