Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Roskilde Festival 2005: Torsdag

Populær
Updated
Roskilde Festival 2005: Torsdag

Så åbnede årets Roskilde Festival 2005, med Velvet Revolver og mægtige Mastodon.

Dato
30-06-2005
Forfatter
Karakter
3

Det spændende ved et all-star-band som Velvet Revolver (bill.) er at se hvor meget de lever højt på deres meritter og om der stadig er rock'n'roll at komme efter? At dømme efter scenetæppet med påskriften "Rock and Fuckin' Roll" så var der. Velvet Revolver lagde godt ud med at komme stormende frem til scenekanten for at sætte publikum i omdrejninger, med både spilleglæde og en lyst til at underholde. Det var til tider rigtigt energisk og både bandets egne numre og hits fra Guns- og Stone Temple Pilots tiden blev luftet, blandt andre "It's So Easy" og "Mr. Brownstone" (samt "Sex Type Hing" fra Pilots-debut album "Core" - Red.). Midt i koncerten var det dog som bandet mistede pusten, de vaklede lidt mellem at virke rastløse og overtændte, og til sidst virkede det lidt patetisk når et bandmedlem for fjerde gang løb ud til et af scenetårnene. Som første ekstranummer havde Slash fundet sin twinguitar (og høje hat) frem og det var overraskende blevet tid til at spille en, desværre middelmådig, version af Pink Floyds "Wish You Were Here". Så vi fik desværre aldrig rigtigt fik svaret på om Velvet Revolver faktisk er andet end genoplivelsen af en mindeværdig fortid. Men det var sku' en god gang rock'n'roll alligevel.