Rutinen spillede også ind

Rutinen spillede også ind

En lang, tung aften i KB Hallen. Emil Svendsen anmelder koncerten med Slipknot, Papa Roach og Helmet.

Kunstner
Spillested
Dato
05-06-2014
Forfatter
Karakter
3

De gamle drenge fra Helmet lagde ud med deres no-nonsense, riffbaserede proto-metal. Det er femten år siden deres første plade udkom, og otte år siden de har gæstet København. De er frontløbere for nu-metallen med deres kompromisløse og abrubte gi'-dem-på-munden riffs, noget de måske ikke i tilstrækkelig grad har fået æren for? De er lidt et antishowband i den forstand, at de på scenen går i tøj, som vi andre går rundt i til hverdag – for dem er det kun musikken der tæller. Til at starte med var lyden lidt flad, og de swingede sådan set heller ikke, men ligeså stille blev lyden fedtet på plads og de begyndte at swinge røven ud af bukserne. Det har aldrig været vokalen der har været det centrale i Helmet, og den var da heller ikke fantastisk denne aften, men det er imponerende hvor massive de enkelte chops fremstår. Så når enden er god.... Trådens Robbie Willliams Showet er tilgengæld det centrale for Papa Roach, som virkelig forstår at give den gas. Deres musik er en slags højoktan radiorock, og det er faktisk ikke ment så nedladende som det måske kunne lyde. Deres numre har helt klart skåret efter en popppet læst, men der er alligevel et drive i dem, som får en til at føle at man er inviteret med fest. Bandet blev dannet i 1993, men har alligevel lidt et image af at være nye. Frontmanden Coby Dick (Jacoby Shaddix) fyrede den af, og på et tidspunkt kom jeg til at tænke på en fastforward afspilning af Michael Bolton, med alle hans fakter – hvilket næsten er for meget af det gode. At hans fraseringer også nogen gange lyder som om han (Shaddix! - Red.)synger ”dææ åhh” (læg eksempelvis mærke udtalen af ”murder” i ”Getting Away With Murder”), kan også blive lidt trættende i længden, men han kan nu alligevel noget på en scene, der gør at man føler sig i godt selskab – en "trådens Robbie Williams," kunne man kalde ham. Fedt for fansene Slipknot har ca. to uger tilbage af deres europatour, der har budt på en masse koncerter i træk, så det kan måske være forklaringen på, at koncerten virkede noget rutinepræget. Lyden var helt utrolig mudret. Nu skal det jo gerne rive lidt i ørerne med deres eksplosionsagtige post-Korn, nu metal, krydret med en kakkafoni af slagtøj, dj- og elektroniske effekter. Men man kunne ikke rigtigt skille de enkelte lydelementer fra hinanden, hvilket var synd. Bandet er kendt for deres show hvor de er iklædt masker, men på denne tour tager de dem faktisk af under ”Vermilion pt. 2” uden at man kunne se så meget mere, da de har sminke på inden under. Og som måske er lidt synd, da det fjerner mystikken og gør maskerne lidt overflødige. Shawn "Clown" Crahan var fraværende fordi hans kone er alvorligt syg, så det ni mand store band fra Iowa, havde måtte afløse ham med en fyr i skeletmaske. Selvom det var noget rutinepræget, var det nu OK, og der var numre, de også fik leveret rigtig godt, som ”Surfacing” og ”People = Shit”. Slipknot er et band der har et stort dedikeret publikum - ”maggots,” som bandet kalder dem - og de så ud som om de fik valuta for pengene. Og det er vel det, der i virkeligheden tæller.