Slipknot - Orange, Roskilde Festival

Populær

Slipknot - Orange, Roskilde Festival

Kunstner
Dato
04-07-2002
Trackliste
(SIC)
The Blister Exists
Eyeless
Three Nil
Duality
Disasterpiece
Pulse Of The Maggots
The Heretic Anthem
Spit It Out
Wait And Bleed
-----------------------
People = Shit
Surfacing
Koncertarrangør
Karakter
4

”David Bowies afløsere” havde overtaget The Pixies’ tid på Orange kl. 19 fredag aften. Og nej, det var ikke TV-2 der spillede i stedet for David Bowie. Det var derimod Slipknot, som for nylig har turneret Europa tyndt som opvarmning for Metallica. Med meget kort varsel (og velvidende at de skulle spille i Tyskland senere samme aften!!) takkede Slipknot ja til at spille på Roskilde i stedet for David Bowie. Og det var et særdeles veloplagt Slipknot der ”indtog” Orange Scene denne aften. Der var gang i mosh-pitten foran – som dog hovedsageligt var fyldt med svenskere (fordi de danske kyllinger havde valgt plænen?). I hvert fald tordnede Slipknot sig igennem deres timelange festfyrværkeri af et sæt. De to percussionister (”klovnen” og ”ham med næsen”) væltede som altid rundt på scenen. Sidstnævnte var endog ude på flanken for at råbe en af de uendeligt mange security-vagter (han prøvede forgæves at holde masken) ind i hovedet. Under ”Spit It Out” lykkedes det formidabelt godt for Slipknot, at få samtlige tilskuere (i hvert fald i pitten) til at sætte sig ned, for – et minut senere – at hoppe op i luften samtidig. Det var stort og den hidtil bedste koncert på årets Roskilde, efter at Korn skuffede torsdag.