Sweden Rock 2007: Lørdag

Sweden Rock 2007: Lørdag
Scorpions, Festival Stage Genfødte tyske Scorpions, der lige har levet en af årets bedste overraskelser, albummet ”Humanity – Hour 1”, havde godt nok noget at leve op til som festivalens afslutter-band. 1) Whitesnakes forrygende afslutning fra året før kunne næsten ikke gøres efter. 2) Både Heaven & Hell og Aerosmith havde leveret koncerter til rene 13-taller. Og gjorde Scorpions så det? Nej, men det var godt nok tæt på. Meget tæt på. Klogt og modigt skyndte de sig at afvikle balladen ”Wind of Change” i en fart, og så rockede de ellers igennem til den helt dejlige afslutningsfest.

Og så var der gæsteoptræden med den tidligere guitarist, hippien Uli Jon Roth, som virkelig leverede flot guitarspil – på de klassiske gamle numre ”In Trance”, ”Picturede Life” og ”He’s a Woman, She’s a Man”. Jeg manglede lidt flere af de skarpe rockere fra gamle dage, blandt andet ”No One Like You”, men fik da rocket og skrålet godt og grundigt igennem med de gode mennesker, jeg var på festival med.

Kunstner
Forfatter
Karakter
5