Glædelig jul, ungdomssvin!
Populær
Der var brand i olietønder og gløgg og joints ad libitum til årets første julefrokost. Og så var der naturligvis black, psych og doom til folket.
Ungdomshuset har altid den bedste stemning. Det er umuligt at komme uden om, at det er fantastisk hyggeligt at stå om en blussende olietønde og indånde den liflige duft at trykimprægneret træ. Det føles gammeldags og uskyldigt, og sådan er det med rigtig meget i Ungdomshuset på Dortheavej. Der er de regler, dem, der bruger huset, synes der er brug for. Resten lader vi ligge i døren. Og det er umuligt ikke at elske, også når man får en hel bande dansende teenagere i hovedet, fordi deres koncertoplevelse udviklede sig til en slags pit midt i salen.
Og så er det jo uovertruffent nostalgisk at ryge indenfor, omend både tøjvask og tømmermænd får et nøk ekstra, når det kan lade sig gøre.
Denne aften havde Malene Pedersen fra Lucid Grave fået en god ide sammen med vennerne i Katla og Stikkersvin, og inviterede til en slags antijul i på Dortheavej 61.
Den store scene var pænt pyntet og et talstærkt publikum var mødt op allerede inden første band dukkede op.
Dansabel bølleblack
Og det var der god grund til. Først navn på plakaten var nemlig københavnerne i Stikkersvin – et band, der stadig skylder devilutionchefen en stivkrampevaccination efter modtagelsen af deres kombinerede kæreste- og trusselsbrev sidste år.
Undertegnede var derfor ganske spændt på at se, hvad de afhoppede crustpunkere kunne finde på, især efter at have hørt ganske godt om deres Metal Magic-optræden i sommer.
Da vi først så forsanger “Skvat” i publikum iført hurtige solbriller og vokset overskæg, var vi klar over, at vi have at gøre med lidt af en type. Det blev slået fast med rustne syvtommersøm, da den slanke mand med de meget lange dreads stillede sig i front på den smalle scene og rullede sig ud. Lyden var lige vel buldrende til start, så “Ingen” løb med det meste af den soniske opmærksomhed, og overdøvede forsangeren, der til gengæld i sin mimik, gestik og generelle fremtoning pådrog sig så rigelig visuel ditto, at det næsten gik op.
Stikkersvin er interessant på plade, på den måde at den firser-influerede speedriffende black metal er ækel og ulækker, og på samme vis spændende live, al den stund at det er så herligt dansabelt, at det er umuligt at holde sig i ro. Hvilket “Skvat” så rigeligt demonstrerede med heftige hoftegyrationer og en skøn, queer “jeg giver ikke en fuck for andet end butts and bullet belts”-attitude. Det sad lige i øjet, og bandet havde publikum i deres hule hånd.
Den moustachebærende guitarist, der enten går under navnet “Tronraner” eller “Forræder” – der var ingen formel introduktion – på “Skvats” højre flanke, var næsten lige så stor en showmand som forsangeren, og med den slags optrædender står Stikkersvin til at blive noget af en publikumssucces, hvis bookerne kommer i gang med at skrive dem i kalenderen. Vi anbefaler.
Jefferson Airplane møder Windhand
Et noget andet tempo lagde hjernen bag foretagendet Malene Pedersen for dagen, da Lucid Grave gjorde klar. Et langsomt, ørkeninspireret fuzzlandskab bredte sig ud for os, og Pedersens imponerende vokal lagde sig som et tykt tæppe over salen.
Som et medlem af publikum bemærkede, ser Lucid Graves lineup nærmest ud til at kunne komme fra fem forskellige orkestre, hvilket også føles i de abrupte tempo- og intensitetsskift vi oplevede.
Som en krydsning mellem Windhands Dorthia Cottrell og Jefferson Airplanes Grace Slick var Pedersen det naturlige fokuspunkt, og uanset om det drejede sig om de langsomme, æteriske sekvenser eller de rockede og hidsige pitinspirerende forløb, styrede hun slagets gang med autoritet og karisma.
Lydfronten var så spækket med reverb, at det til tider føltes som at stå i en arena for 40.000 mennesker og lydmanden skal have en kæmpe ros for at have så meget styr på sine sager, at han kunne få det ud af den gamle bygning i Københavns nordvestkvarter.
Lucid Graves punksparkende syrerock satte i den grad gulvet i kog, og selvom publikum havde været oppe at ringe under Stikkersvins show, fortsatte de gladeligt henover midten.
Kærlighed og Satan
Til tonerne af svensk folkemusik – eller noget, der mindede om, gik nordlædervests kærligste trio på scenen. Katla, de tre skæggede og tatoverede hulemænd, der er mindst lige så meget image som substans indtog rummet så naturligt som at klø sig i nakken, og Rasmus Dichmann Bang gik straks i gang med sin velkendte scenesnak fra det sekund han satte sig på trommetaburetten.
En kort præsentation af Theis Roed Stenberg Thorgersen til publikum understregede hvor dygtig en tilføjelse han er til trioen, da han ganske naturligt gled ind i rollen som både bassist, sanger og, helt ærligt, bjergtrold på en scene.
Mage til monstrøs performance fra de tre er svært at forestille sig, og det jublende glade publikum har stensikkert hjulpet til at skubbe dem op i de højere luftlag, da de fremmødte, særligt unge, kunne håndfodres med snart sagt hvad som helst, og ville sige “tak, må jeg få lidt mere”.
På den måde var det svært at forestille sig et bedre sted at give den gas som hårdtrockende powertrio. Katla fungerer uden tvivl bedst live, hvor de tre musikeres karisma kan ses og føles, og så gør det ikke så meget, at den blackede ultra-doom, kan komme til at lyde lidt ensformig på pladespilleren.
Rasmus Bang var i det lune onkelhjørne og skålede højlydt, som ved et ophold i familiefestens lejlighedssange, underholdte med observationer af folk, der bærer solbriller indenfor – som Stikkersvins “Skvat” gjorde det – og andre morsomheder, og det er noget af det, der gjorde det værd at holde ud til den dyre side af midnat i Ungdomshuset.
En solid omgang stagedives fandt sted, og selvom man fik det generelle indtryk af, at “the kids are alright”, så var det ikke en disciplin, de mestrede. Vi håber ingen mistede tænder af de mange møder med betonen, ej heller at nogen stiftede bekendtskab med de unges vodka-infunderede familiemiddagsrester, der efterhånden også var at finde under vore fødder.
En koncert i Ungdomshuset er altid godt. Når det så er tre dygtige liveorkestre, bliver det en fornøjelse.