Wacken Open Air 2007: Fredag

Wacken Open Air 2007: Fredag

Kunstner
Spillested
Karakter
2

Fredagens store vindere var Iced Earth og Dimmu Borgir, men Possessed, Volbeat og Napalm Death var også bundsolide.

Napalm Death, Black Stage

De gæve englændere er altid loyale og til at regne med. Naturligvis blev der leveret et godt show men ikke nok med det; bandet hoppede straks på scenen før tid for at sikre, at der blev spillet musik, da en mindre brand måtte udskyde Amorphis’ show. Jesse svinger den seksstrengede i vanlig klasse, så Barneys velkendte maniske ræsen rundt på scenen ikke blev udeladt. Der var gamle klassikere, men også en del nye fra bandets gennemførte seneste album, herunder rykkende ’When All is Said and Done’, der for de gamle grindrødder, nærmest kan betegnes som en ballade. Der blev sluttet af med det politiske budskab i covernummeret ”Nazi Punks Fuck Off”. Bestemt et godt show, men en mindre scene havde måske klædt bandet bedre, da stemningen hos publikum kun var intens helt oppe foran scenen.
Karakter: 9 - Casper Villumsen

Man forbinder som oftest Napalm Death med koncerter i mindre og svedige klubber, og ikke som et stadion rock band. Undertegnede var derfor også meget positivt overrasket over så brillant, de syntes at løfte opgaven foran et sultent Wacken-publikum. Grundet en mindre brand på pladsen før Amorphis, havde Napalm Death fået tjansen som åbner for fredagens program og den tillid indfriede de til fulde med en parade af både nye numre og klassikere af ældre karakter, som ”Scum” og ”Suffer the Children”.
Karakter: 9.5 - Morten Vejlstrup

Communic, Party Stage

Når man, som på Wacken vælger at spille simultant på flere scener, så står man som metalfan af og til overfor et par svære valg omkring hvad man skal se. I tilfældet med norske Communic (versus Napalm Death) valg var valget dog ikke svært. Den halvtynde melodic power metal fangede ikke på en halvtom ”Party Stage”, måske pga. en halvdårlig vokallyd (eller måske var lyden fin og vokalen dårlig?!). Bedre held næste gang!
Karakter: 6 - Morten Vejlstrup

Amorphis, True Metal Stage

En mindre brand betød en udsættelse af finnernes show, men det havde ikke slukket bandets spillelyst. Den ny mand i front, der første gang kunne høres på det seneste og prima album ”Eclipse”, var ikke bange for at growle. Derfor blev det til besøg helt tilbage til dengang, bandet var death-doom på de første albums. Det faldt bestemt i god jord, men også den radiovenlige ’House of Sleep’ og den tunge ’My Kantele’ vandt publikums gunst. Lyden var desværre ikke helt i top, og derfor blev mere elegante numre som fx ’The Way’ lidt kedelige, da den smukke reverb-guitar, som Esa Holopainen mestrer, kun svagt kunne antydes. De bundsolide, men banale rocktrommer tog simpelthen for meget af styringen.
Karakter: 8 - Casper Villumsen

[img]http://heavyjam.dk/img/1945.jpg[/img]

Therion, True Metal Stage

Orkestralt og bombastisk var dette svenske band, der udover bandboss og guitarist Christofer Johnsson også huser Snowy Shaw (ex-Mercyful Fate m.fl.) på vokal. Med et utal af mennesker på scenen var der hele tiden noget at kigge på, blandt andet dejlige skabninger af hunkøn. Mixet mellem klassisk musik og heavy metal er bandets personlige varemærke, der er blevet forfinet over den sidste dekade. Desværre syntes metallen gemt lidt væk, og dysterheden i musik og show ænsedes kun svagt her midt på dagen. Det er klart, at ikke alle bands kan få spilletid om natten, men her er et band, hvor det visuelle er den halve oplevelse, så det var derfor synd at showet foregik så tidligt.
Karakter: 8 - Casper Villumsen

Possessed, Black Stage

Et af de bands der specielt hædres for at have lagt skabelonen til det, vi i dag kalder ’death metal’ er amerikanske Possessed. Reelt var det dog et hyldestband gæstet af den oprindelige forsanger, som gav den gas på scenen. I sin kørestol skreg Jeff Becerra sine lunger ud mens backingbandet fra Sadistic Intent (ifølge Wikipedia) spillede til perfektion, mens de stod en kende stille på scenen. Måske fordi de forbløffedes over publikums enormt positive reaktion på de gamle klassikere, der blev headbanget og crowdsurfet flittigt til. Opbakningen var hele tiden til stede, der blev konstant messet ”Possessed, Possessed” eller ”Jeff, Jeff, Jeff” til growleren, der blev henvist til kørestol efter han blev overfaldet og skudt i 1989. Naturligvis, fristes man til at sige, afsluttedes sættet med kultnummeret ’Death Metal’. 2007 gendannelsen var så absolut ikke et flop. Fansene havde stadig intet andet end respekt for disse pionerer.
Karakter: 10 - Casper Villumsen

[img]http://heavyjam.dk/img/1942.jpg[/img]

Volbeat, Party Stage

Allestedsnærværende danske Volbeat (bill. ovenfor) synes at ride på en bølge af succes i øjeblikket og det kunne ses at de virkede meget tight og særdeles opsatte på at vise publikum hvilken støbning, de var lavet af. Fra første nummer var der gang i festen og alle fremmødte rockede med – endda de cowboyvest klædte tyskerne, som dog formentlig bare ville sikre sig en god plads til Schandmaul, otte timer senere (spørg mig ikke hvordan de lyder!?). Alt i alt en rigtig flot præstation af Volbeat, som man som dansker kun har grund til at være stolt over.
Karakter: 9.5 - Morten Vejlstrup

Lacuna Coil, Black Stage

Bortset fra det yndige blikfang i Christina Scabbia var der ikke megen fidus i italienerne denne dag. Bevares, lyden var god og stemmerne i top, men det rakte ikke, for under den åbne himmel i fuldt dagslys blev det hele blot ”hyggeligt”. Det var ”lad-os-snuppe-en-bajer-mens-vi-venter-pausemusik”. Slet intet bid i metallen, så en ballade som ”Senza Fine” hjalp bestemt heller ikke. Hittet ’Heavens a Lie’ gik bedre, men sparkede kun marginalt i den rigtige retning.
Karakter: 7 - Casper Villumsen

Iced Earth, True Metal Stage

Med Tim “Ripper” Owens i front (bill. nedenfor) blev det endnu engang cementeret, at han på ingen måde er et dårligt bytte for den karismatiske, tidligere sanger i bandet, Matt Barlow. Sammen med bandboss Jon Schaeffer på guitar er der styr på tropperne, og maskinen kører som smurt. Lækre thrash- og powermetal riffs fyger lytteren om ørerne. [img]http://heavyjam.dk/img/1943.jpg[/img] Pladsen foran True Metal Stage var fyldt med metalhungrende headbangende mennesker, der trodsede et tungt lag af dynd. Men det var det værd: et topshow med lys, lyd og pyroteknik i absolut verdensklasse. Udover en fantastisk mængde klassikere bød showet også på en verdenspremiere på det nye, tunge og supercatchy ”A Charge to Keep”, der lover godt for bandets næste opus ("Framing Armegeddon (Something Wicked Pt. 1)", ude på mandag den 10.9 – Red.). Iced Earth leverede et effektivt og smukt show denne fredag aften under den nordtyske himmel. Med et smittende højt humør eksekveredes melodi, tempo og tyngde, og man kan kun glæde sig til efteråret, når bandet besøger Pumpehuset, Kbh. den 26. oktober (og for de utålmodige/dedikerede: Malmøs KB den 21. oktober - Red.).
Karakter: 11 - Casper Villumsen

Dimmu Borgir, Black Stage

Fredagens absolutte topnavn, hvis ikke festivalens (?!), var de norske (kommercielle) black metal drenge, Dimmu Borgir (øv. bill.). Med et stort anlagte og ret imponerende lysshow, passede det meget sene spilletidspunkt formentlig nordmændene perfekt. Uden at blinke tør undertegnede godt udråbe denne koncert til Wacken 2007’s højdepunkt. En behagelig blanding af både nyt som gammelt (og Dimmu Borgir er et af de få bands, hvis første to-tre albums ikke nødvendigvis hører til det eneste gode, de har lavet!) prydede lydbilledet denne aften. Det hele var fænomenalt, men alligevel stod ”Progenies Of The Great Apocalypse” og hittet ”Mourning Palace” ud i sættet og tog de sidste stik hjem.
Karakter: 11 - Morten Vejlstrup

Samael, Party Stage

Klokken 2 om natten blev den schweiziske gruppe, der atypisk spiller med samplede trommer, vel modtaget for dens mekaniske metal med masser af samples og rå, raspende vokal. De seneste albums har så utroligt gennemarbejdede, hitpotentielle numre, at der blev sunget kraftigt med fra publikummet, der virkede ligeså friske som det engagerede band. Især keyboardspiller/programmør Xy var energisk og underholdende, når han tæskede sine percussion-trommer, efter nærmest flere meters tilløb. Bedst fungerede sangene fra ”Reign of Light”, især ”On Earth”, der virkelig fik bassisten til at danse. Black metal klassikeren i ”Baphomet’s Throne” fungerede også sublimt, i modsætning til lyden, der havde en rumlen pga. et alt for stort bastryk. Karakter: 9 - Casper Villumsen