En hel masse kærlighed

Skanderborg Festival 2003: Robert Plant. En af de vægtige årsager til min torsdags tur til den altid solbeskinnede smukke festival i Skanderborg var definitivt Robert Plant. Ikke mindst fordi at den gamle Led Zeppelin-stemme overraskede uhyre positivt, da jeg så og hørte ham sidste år i Vega i København. Men holdt han nu også fint på en langt større scene foran 10-15.000 mennesker, hvoraf mange af dem var ti-femten år fra at være født dengang, Robert Plant og Led Zeppelin for første gang optrådte live - i Brøndby Pop Club.

Nu var det så 2003, tidlig torsdag aften og den nedadgående sol skinnede lunt igennem bøgetræerne da Robert Plant med band bevægede sig igennem hans repetoire af folk rock, over blues til historiens tidligste form for heavy rock. Og det sæt holdt særdeles godt stort set hele vejen igennem. Men indrømmet – jeg havde det sgu’ ligesom alle de andre Led Zeppelin fans i alle aldre rundt omkring mig: Når de evigt robuste Zep-perler som ”Baby I’m Gonna Leave You” og ”Rattle On” gjaldede derudaf så var det bare ren rock magi, hvilket det for så vidt også var med de mere blidere og akustisk orienterede sange fra det sublime Zep-katalog, ”Going To California” og ”Gallows Pole”.

Med Plants egne solo ting eller cover materialet fra ”Dreamland” pladen røg stemningen en anelse ned på det mere medium neutrale niveau, men uden at den røde tråd på nogen måder blev skåret over. Robert Plant formåede roligt og raskt at rykke anstændigt gennem epokerne, afsluttende med en blusey intro af Led Zep's super klassiker ”Whole Lotta Love” med dét guitar riff, der indvarslede den tunge rocks fødsel i Aston, Birmingham, to år senere.