Fra de gode gamle dage

Et par gamle 80'er turnèkammerater mødtes til en fin metalaften i Malmø: Destruction og Candlemass. To bands, der i de metalfantastiske 80’ere turnerede sammen, havde igen fundet sammen på en co-headliner tour. Begge bands - Destruction og Candlesmass - har været døde og borte, men showet i Kulturbolaget i Malmö skulle vise, at der også er liv efter døden.


Vaskeægte veteran-thrash

Tyske Destruction (bill.) spillede et langt sæt, næsten halvanden time. En god mængde headbangere havde fundet op foran scenen, men proppet var salen nu ikke denne søndag aften. Trioens thrash metal er meget ligetil og fængende, hvilket gjorde det nemt for alle at gå i headbangende ekstase – musikken nærmest inviterede til det. Det var firser, det var nitter, kranier, langt hår og tattoos, der var kitsch.

Der blev givet fuld gas fra bassist/vokalist Schmier og Co. til en kompakt, tætpakket lyd. Den for genren typiske 2. guitarist var slet ikke savnet. Trommerne lød ikke helt fedt efter nutidens normer, den var lidt pappet. Men det gjorde blot, at tankerne blev ledt tilbage til tyskernes første skiver.

”Kids’ne” i front mindede Schmier om ham selv, dengang han var til sin første Metallica-koncert som 17-årig. Dengang inhalerede man frådende og jublende thrash metallen, hvad end man havde hørt den på skive før eller ej. Nummeret ”The Butcher Strikes Back” henrykkede, mens ekstranummeret ”Alliance of Hellhounds”, kun bed fra sig pga. en meget veloplagt gæsteoptræden fra Messiah Marcolin fra Candlemass. Sært og specielt at høre Destruction med denne mands opera-agtige vokal.


Stor entertainer

Det show Candlemass leverede, gjorde alle andre aktører denne aften til statister. Frontmand Messiahs korte visit i Destructions ekstranummer virkede som en forsmag på hvad, der var i gære. For trods fraværet af en guitarist spillede de hjemmevante skåninge en sublim koncert med en god lyd, hvor den store gulvtam, som det eneste ikke var helt i orden. Den sagde ”gonk”!

Uden Messiah, ville Candlemass’ liveshow være uden energi og friskhed. Musikken er doomy oftest slæbende tung, men den store mand med det krøllede hår ville det anderledes. Han ville feste!

Derfor blev det til taktfaste ”hey, hey, hey” i alle sangene og masser af fællessang. Bandet var tændt, men som det fremgår, Messiah styrede showet. I herlige ”Solitude”, for eksempel, leverede han en meget teatralsk optræden, hvor han med fagter og ansigtsvridninger, nærmest udspillede handlingen for os.

Når det næsten blev for tungt og doomet, var det forfriskende med de hurtigere sange, ”Black Dwarf” og ”Born In a Tank” fra den seneste skive. Det var i det hele taget et forrygende sæt med klassikere som ”Bewitched” og ekstranummeret ”Crystal Ball”.


En lille hilsen til de pølseædende danskere

Showet var helt i top, kutteklædte Messiah og de store, lysende kors på scenen skabte en stemning, som de godt 200 fremmødte sent vil glemme. De fremmødte danskere fik også en morsom hilsen med på vejen, da der blev spurgt til, om der var københavnere til stede? En lille jubel afslørede os, hvorefter manden talte om pølsevogne på et finurligt karikeret københavnerdansk.

Man kan kun gisne om, hvor fedt det ville have været med den manglende guitarist, for som det var, var det fantastisk!