Efteråret bæres ind
Der er ti grader og bidende koldt. September har flirtet med solen og de varme dage, men i aften og i selskab med Morild og Afsky skal vi få forfaldets sæson at føle.
Sølvsporet og de tre guitarister
Morild har tre guitarister og tre vokalister. Et farligt udtryk i en genre med dikterede normer, men retfærdiggørelsen af ovenstående er simpel: Morild både lyder og spiller fantastisk. Det er med stor glæde, man ser et band tage teten og udfordre og udforske black metal-universet i Danmark. Det er første gang, undertegnede ser Morild, så det vides ikke, om de har altid har haft dette nærvær på scenen, men de dansksprogede sange på pladen ‘Så kom mørket’ passer utroligt godt sammen og til showet generelt.
Morild har selvlysende, psykedelisk lsd-indbydende corpsepaint på, der naturligvis skal forstås som en hyldest til det naturfænomen, bandet er opkaldt efter. Med det sølvspor, der efterlades i vandet, når man traver i det lave hav igennem iskoldt vejr på efterårsdage, tager Morild os med på en melankolsk og frysende vandring. Med lange, atmosfæriske passager, som passer til genren som basilikum til tomater, bliver vi ledsaget ud i det kolde dyb.
Morild stod stærkt og er et fremragende atmosfærisk black metal-band.
Ligbæreren og hans hær
Med de lanterner og grene, der vækker associationer til frontmand Ole Luks andet band, Solbrud, indtager Afsky scenen. Udtrykket hos Afsky er meget anderledes end deres koncertfæller denne aften. Afsky er af en langt mere primitiv størrelse i genren. Det er derfor også en fornuftig disposition at sætte de to sammen, da en hel aften med drømmeskrig og molguitar bliver lidt kedeligt i længden. ‘Jeg bærer deres lig’ åbner Afskys koncert, og så bliver vi ellers taget i hånden og forført med blandt andet ‘Vinteren bæres ind’ og ‘Sortevand’. Afsky har også modsat deres kollegaer i Morild pauser mellem hvert nummer. Det er at foretrække, men det er en personlig sag. Hele, sammensatte show uden pauser kan også have en teatralsk charme, Afsky passer bare bedre til netop det her. En lille tår øl og måske et enkelt ‘tak’ virker så jordnært.
Dog er Afskys musik det modsatte af jordnært, da lyden fra kvartetten føles som et massivt stormvejr, der indtager staden. Man bliver indhyllet af melankoli og sorg, og man får helt ondt af frontmand Ole Luk, der lever sig så meget ind i musikken, at også han fremstår sorgfuld. Man bliver ked af at høre Afsky på den helt rigtige måde. Afsky giver aflad for den følelse, man kan få i kroppen, når den sorte hund kommer på besøg. Dét er for denne anmelder indbegrebet af mlack metal.
’Sortevand’ placerer sig som et bedste live-eksekvererede numre i 2019, Dets atmosfæriske stemning opvejer også for den manglende akustiske del i dens liveudførelse. Det er i øvrigt også en fornøjelse at høre hits på hits med god lyd. Både lydmand og lysmand fortjener ros for denne aften. Der har været mindre gode oplevelser på Loppen, men denne aften sidder det hele i skabet.
Afsky slutter af med ‘Velkommen til dødsriget’ og man står endnu en gang blæst omkuld af deres perfomance. Hvordan går man på scenen og dominerer så markant, lige efter en så sublim præstation som Morilds? Det er der ikke nogens der ved, udover end Ole Luk. Det er af samme årsag, at han er den ukronede vættekonge af dansk black metal. Det viser Afsky med al ønskelig tydelighed denne aften.