Det kunne have været så godt

Det kunne have været så godt

Et udsolgt Loppen stod klar til at tage imod de polske black metal-munke Batushka. Det resulterede i en ulideligt varm og presset koncert, hvor det kun var få der faktisk kunne se bandet.

Kunstner
Titel
+ Mortuus + Pestkraft
Dato
08-05-2018
Trackliste
1. Yekteniya I: Ochishcheniye
2. Yekteniya II: Blagosloveniye
3. Yekteniya III: Premudrost’
4. Yekteniya IV: Milost’
5. Yekteniya V: Svyatyy Vkhod
6. Yekteniya VI: Upovane
7. Yekteniya VII: Istina
8. Yekteniya VIII: Spaseniye
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen (arkiv)
Karakter
3

Hype. Det er et ord, der bør poppe op i hovedet som det første, når bandet Batushka nævnes. Og det er ikke ufortjent. Bandets blanding af melodisk black metal og korsang fra den russisk-kristne ortodoksi er ganske interessant og fungerer utrolig godt. Men hypen medfører også besværlige kalkuler.

Efter deres ovenud roste koncert på Copenhell var det sikkert, at de kunne trække et publikum. Men hvor stort? På trods af stor opmærksomhed er deres musik kompromisløs og ekstrem. Det var måske derfor, at valget af venue denne aften var faldet på Loppen. Det skulle dog vise sig at være en misforståelse.

Allerede tidligt på aftenen er Loppen stuvende fuld. Salen er kogende varm, og at finde plads foran scenen er en svær øvelse i rundsavsalbuer og knapt mente undskyldninger. Der er to trommesæt på scenen, det ene dækket af et slør. Loppens allerede lille scene er definitivt tætpakket. Det er svært at se noget som helst.

Uhyggelige hejrer
Første band på scenen er spanske Pestkraft. Iklædt kutter og hvide pestdoktormasker ligner de mest nogle hejrer, der prøver at være uhyggelige. Deres take på klassisk second wave-black virker meget standard og rammer ikke rigtig publikum. Forsangerinden Blodig står bag en form for alter, men hun er for lav til at kigge ordentligt over det. Det får det hele til at fremstå akavet og uprofessionelt. Prikken over akavethedens i kommer, da hun så taber de tekster der står på ”alteret” og skal ned at kravle efter dem. Det er da det mindste af kunne sine tekster hjemmefra. Jeg vælger at opgive pladsen foran scenen for at finde en øl at køle lidt af på i stedet. 

Hypnotisk black uden gimmicks
Bedre gik det hos svenske Mortuus og deres ritualistiske doomblack. Bandet har eksisteret siden 2003 og tæller medlemmer fra blandt andet Ondskapt og Ofermod (og har ingen sammenhæng med Marduk-forsangeren af samme navn). Bandet går på scenen uden hverken sminke eller andet teatralsk hurlumhej, hvilket er rart. Det kan aftenens hovednavn sagtens stå for, og efter Pestkrafts forsøg er det kærkomment med noget afveksling og fokus på musikken.

Mortuus spiller også anderledes. Der er hverken blastbeats eller bopti-rytmer, kun hypnotiske 4/4-grooves. Det drager nogle paralleller til tilgangen på Burzums 'Filosofem' i den minimal-rytmiske tilgang. Og det går godt igennem. Med en kraftfuld baslyd, tungt trommespil og velsammensatte riffs står Mortuus skarpt. Det hypnotiske ved genren  er hevet helt frem, og den trancefornemmelse, som det aldrig rigtig lykkedes Pestkraft at skabe, indtræder nærmest fra første anslag.

Der generelt rigtig meget godt ved Mortuus, men varmen gør det igen svært at holde fokus. Undervejs i koncerten er jeg nødt til at gå ud, simpelthen for at trække vejret ordentligt. Enhver anden aften var jeg blevet koncerten ud, da Mortuus var værd at lytte til, når man er til hypnotisk black.

Ikke plads til storheden
Så var tiden kommet, Batushka skulle på. Der var kun kommet flere til, og pladsen foran scenen var proppet, længe før bandet skulle på. Stemningen er præget af utålmodige tilråb, skubben frem og tilbage og kamp om pladsen, blandet med forhåbningsfulde samtaler om, hvad Batushka har tænkt sig at spille først.
Men havde man set dem før, var der ingen overraskelser, da bandet først gik på. Sættet var, ned til mindste detalje, det samme som på Copenhell. Scenen er fyldt med lys, røgelseskar og omvendte russiske kors. Alle på scenen bærer kutter, der gemmer deres identitet.

Bandet parodierer en ortodoks kirkehandling til deres koncerter. Bandets navn betyder "fader" på russisk, og deres fremtoning som den satanistiske udgave er udtænkt ned til mindste detalje. Det er ikke forkert at sammenligne bandets teatralske tilgang med Ghost, selvom Batushka fremstår mindre tongue-in-cheek. Samtidigt er det teatralske kun et enkelt element, da musikken lykkes i denne parodi. Batushkas korkvartet af bassangere (forsangen og tre backingsangere) er løftet direkte fra den russiske tradition, og gør det til UG med kryds og slange, komplet med den vanskelige oktavist-sangteknik der sjældent ses andre steder. 

Det er alt i alt en professionel affære, og det er svært at kritisere Batushka som sådan, hvis man ikke allerede savner nyt materiale fra dem. Faktisk lød bandet bedre end på Copenhell. Korets harmonier gik mere rent igennem, og bassen trådte tydeligere frem. De spillede bare på den forkerte scene.

Loppen har i teorien plads til 400 gæster, men pladsen foran scenen kan, optimistisk set, rumme 100 mennesker. Jeg bliver selv presset ud fra min plads i midten af salen, da jeg ikke orker kampen med de andre svedende kroppe, hvis jeg samtidig skal koncentrere mig om koncerten. Varmen er kogt helt over, og luften føles som i en sauna. Flere gæster er nødt til at gå ud under koncerten på grund af manglen på udluftning.

Med 400 solgte billetter kunne denne koncert sagtens have fundet sted i Lille Vega eller Pumpehusets store sal og havde med garanti været en markant anden oplevelse. Batushkas hype er simpelthen for stor til Loppen, og deres fejlplacering ødelagde meget ved koncerten, der rummede meget storhed, som der ikke var plads til. Dette irritationsmoment trak koncerten yderligere ned. Det endelige indtryk var bittersødt.

Næste gang de kommer, har Batushkas bookere forhåbentlig en bedre fornemmelse for, hvor enorm hypen omkring Batushka faktisk er. Eller også er det gået i sig selv til den tid.

Karakterer:

Pestkraft: 2

Mortuus: 3

Batushka: 3