Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell 2015: Marduks mesterlige mørkemusik

Populær
Updated
Copenhell 2015: Marduks mesterlige mørkemusik
Copenhell 2015: Marduks mesterlige mørkemusik
Copenhell 2015: Marduks mesterlige mørkemusik
Copenhell 2015: Marduks mesterlige mørkemusik
Copenhell 2015: Marduks mesterlige mørkemusik
Copenhell 2015: Marduks mesterlige mørkemusik
Copenhell 2015: Marduks mesterlige mørkemusik
Copenhell 2015: Marduks mesterlige mørkemusik

Marduk leverede med vanlig stil en fortræffelig koncert, hvor de fik rykket publikum rundt i en alvorlig omgang black metal, der giver ømme nakker dagen efter.

Kunstner
Dato
20-06-2015
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Svenske Marduk er black metal. Det nærmeste, vi kommer definitionen på genren uden at skulle til Norge. Stilskiftet fra lige at have oplevet lidt af The Darkness' koncert på den store scene var måske netop med til at understrege den pointe. Det her er sort. Da forsanger Mortuus brølede 'Danskjävlar!' ud over scenekanten, var vi klar over, at nu ville det blive ondskabsfuldt. 

Det blev det heldigvis også. Marduk tromlede derudad med deres glimrende black metal, hvor der er masser af groove og dobbeltpedal, så nakkerne umuligt kan holdes i ro. Pitten blev da også ret hurtigt så varm, at den boblede over i eufori over dette herlige musikalske univers og sorte hul, der åbenbarede sig fra scenekanten.

Med lækre perler som 'Those of the Unlight', 'Cloven Hoof', 'Burn My Coffin' og den afsluttende 'The Black...' var der nemlig også perler fra bagkataloget, som de ikke spiller hver gang. De blev serveret i vanlig aggressiv stil, som alle de andre sange gjorde det, og lige pludselig var der gået 45 minutter. De gik alt for hurtigt og var en af de få gange, hvor jeg på Copenhell anno 2015 følte, at koncerten simpelthen var for kort. Marduk kunne sagtens have båret at spille et kvarters tid mere.

Svenskerne er nemlig gode til det, de laver. Det var de også på Copenhell lørdag aften. De spillede på det helt rigtige tidspunkt, hvor solen var væk, og der netop var blevet plads til dem fra mørket. Det eneste minus var reelt, at de ikke fik mere tid, end de gjorde. Vi har efterhånden anmeldt dem en del gange her på Devilution, senest var til Sweden Rock for et par uger siden, hvor vores udsendte også var svært begejstret og ligesom her ærgrede sig over, at de ikke fik mere tid. Da jeg ikke kan skrive det meget mere præcist end min kollega, slutter vi af med dennes meget præcise opsummering:

"De fire svenskere er nærmest på konstant turné, og den overlegne rutine, Marduk har opbygget, får dem til at fremstå som den sorteste tour de force [...]. Så tight, stærkt og hurtigt spillet, at de færreste black metal-bands matcher det niveau, som de fire figurer fra det røgfyldte helvede på scenen formår at levere."

Vi glæder os allerede til at se dem igen. Snarest muligt, tak!