Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell 2018: Bersærk fortjente en større scene

Populær
Updated
Copenhell 2018: Bersærk fortjente en større scene
Copenhell 2018: Bersærk fortjente en større scene
Copenhell 2018: Bersærk fortjente en større scene
Copenhell 2018: Bersærk fortjente en større scene
Copenhell 2018: Bersærk fortjente en større scene
Copenhell 2018: Bersærk fortjente en større scene
Copenhell 2018: Bersærk fortjente en større scene
Copenhell 2018: Bersærk fortjente en større scene

Bersærk brølede, buldrede og skabte fællessang meget som ved bandets første show på festivalen og leverede den forventede sejr.

Kunstner
Dato
22-06-2018
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Selvom vi på Devilution har hintet, da bandet blev offentliggjort til årets Copenhell, at Bersærk nok hører til på en større scene end netop Pandæmonium, hvor det aarhusianske band imponerede i 2016, så blev det ikke sådan. Pandæmonium var igen stedet, hvor de hedenske budskaber skulle ud i skøn forening med medrivende stoner metal. Der var derfor også naturligt mindelser om besøget den gang i showet anno 2018.

Det var igen en koncert, hvor frontmand Casper Popp stjal billedet. Dels fordi han kommer godt rundt på scenen, dels fordi hans stemme er så fyldt med power, er speciel på den seje måde, og endelig fordi de dansksprogede tekster er skarpe og med en elegant og kraftig lethed trænger igennem i mixet. Det er en ikke mindre end fremragende stemme, der bakkes op af et velspillende band med fine, gyngende riffs af den slags, som også fx hjemlige Helhorse kan bryste sig af.

Nyt materiale flettede bånd med det ældre materiale
Tungt og velspillet, og til tider så uptempo, at frontmanden et enkelt sted sprang for langt frem i sætlisten i præsentationen af det næste nummer. Skaden var dog ikke stor, for publikum fik alle planlagte numre, selvom frontmanden var for hurtigt ud. I forhold til showet i 2016 var der naturligt nok skåret i numrene fra den første plade 'Mulm', da 'Jernbyrd' er udgivet i mellemtiden og følgelig også fik god plads. En plade, der her på Devilution blev kaldt for god, men også skuffende sammenlignet med det potentiale, der blev lagt for dagen på debuten. Det kan man mene, hvad man vil om, men live fungerede sangene i hvert fald ganske glimrende sammen med de ældre numre. Måske netop, fordi der ikke er taget kvantespring i stilen.

Modtagelsen af Bersærk fra fansene og dem, der måske bare mødte op af nysgerrighed på grund af den hype, der er om bandet, var imponerende. Og også denne gang så det ud til at gå lige i hjertet på bandmedlemmerne, der så synligt begejstrede og bevægede ud over et menneskehav af glade ansigter. Og frontmanden mistede da også lidt af sin coolhed og forfaldt til en mere forvirret, fjollet stil mellem nogle af numrene, uden at han fik gået Nicklas Sonne fra Defecto helt i bedene. Dog en forståelig reaktion på den rus, oplevelsen må give, for selvom bandet er godt på vej frem, så er et hjemmebaneshow på Copenhell på ingen måde hverdagskost.

Det var på mange punkter en koncert ikke ulig succesen i 2016, hvilket et eller sted var helt som forventet, og det var derfor også begrænset med overraskelser i bandets show, hvis højdepunkt nok var 'Nordenvind' med den kaosindgydende intro med speak fra nyhedsudsendelser. Men 'Fimbuls Børn', den første single fra det nye album, kunne nu også godt følge med.