Bleeding Through takker af

Bleeding Through takker af

Bleeding Through gav den en sidste skalle og beviste, at de er en sammenspillet gruppe med kærligheden til hardcorescenen intakt.

Titel
support: This or the Apocalypse + Hand Of Mercy
Spillested
Dato
10-04-2013
Trackliste
1. Love Lost in a Hail of Gunfire
2. Sweet Vampirous
3. For Love and Failing
4. Tragedy of Empty Streets
5. Goodbye to Death
6. Declaration
7. Orange County Blonde and Blue
8. Anti-Hero
9. Faith in Fire
10. Rise
11. Turns Cold to the Touch
12. Step Back in Line
13. Revenge I Seek
14. On Wings of Lead
15. Kill to Believe
Koncertarrangør
Fotograf
Thomas Schlein
Karakter
3

Efter 14 år og 7 album siger Bleeding Through farvel og tak uden at efterlade et decideret aftryk på en overfyldt scene, hvor blandt andet All That Remains, As I Lay Dying og Trivium i den bløde ende for længst har lagt sig i spidsen, og i den tungere afdeling bands som Hatebreed og Heaven Shall Burn. Bleeding Through tilhører det tunge segment, selvom de også, ganske aparte, bruger keyboard, som tilføjer numrene en genkendelig symfonisk signatur. Generelt har de lagt mindre vægt på de poppede omkvæd og brugt tiden på de store flader og det hårde udtryk i stedet.

Det vante revl og krat fra de københavnske anycore-koncerter var mødt op på Beta i onsdags og var til en start blevet rusket godt rundt ved henholdsvis svenskergarnet og wifebeateren af This or the Apocalypse og Hand Of Mercy, inden det var tid til at byde den afgående sekstet et anstændigt farvel. Da Bleeding Through gik på scenen, sås det tydeligt, at de inkarnerede fans stod oppe foran og fik delt en gensidig kærlighed med forsanger Schieppati, hvis ikke i ord, så i spyt, og energiudladningen var eksplosiv nok til, at Bleeding Through kunne have oplyst koncertsalen, alene hvis der havde været elektroder på Brandan Schieppati sveddryppende brystkasse under seancen.

Schieppati er den eneste, der har været med siden begyndelsen i Woodlake, Californien i 1999. De resterende bandmedlemmer har med en enkelt undtagelse (Dave Nassie kom først med på guitar i 2009) givet deres input siden i starten af 00’erne. Sammen kan de se tilbage på et produktionssamarbejde med Rob Caggiona (eks-Anthrax, Volbeat), der satte sit aftryk på 2006-udgivelsen ’The Truth’, samt med Devin Townsend, der havde fingrene i maskinrummet på opfølgeren ’Declaration’ (2008). Netop de to album repræsenterer Bleeding Throughs peakpoint, og selvom den noget mere storladne ’The Great Fire’, der udkom i januar sidste år, både er vokset i lydproduktion og armbevægelser, har det været så som så med roserne. At de vælger at bryde op nu er på den måde passende, set i lyset af en jævn fordeling af henholdsvis stærke og anonyme plader spredt ud over 12 år.

Bleeding Through har haft en begrænset levetid på undertegnedes anlæg, men det var alligevel svært at stå stille, da de forløste aggressionerne og gav fuldt og entusiastisk los for en facetteret gennemgang af såvel det ældre materiale som nyere numre fra ’The Great Fire’, og aftenen blev derfor for mit vedkommende mest brugt arm i arm/fadøl i bedste vi-sejler-op-ad-åen-hardcore-style med alle rødderne, som på energisk vis fik sagt tak for denne gang til et band der gav den gas, som var det sidste gang, og med en synligt rørt forsanger. Intet af dette fik dog det musikalske udtryk til at blive mere fængende end på de anonyme album, så det var et jævnt, men oprigtigt farvel.