Copenhell 25: Tør humor og tunge riffs
Med vanlig tør, britisk humor charmerede Jeff Walker og resten af Carcass sig gennem en times melodisk dødsmetal på Hades.
2. Buried Dreams
3. Incarnated Solvent Abuse
4. No Love Lost
5. Tomorrow Belongs to Nobody / Death Certificate
6. Dance of Ixtab (Psychopomp & Circumstance March No. 1 in B)
7. Genital Grinder
8. Pyosisified (Rotten to the Gore)
9.Tools of the Trade
10. Surgical Steel
11. This Mortal Coil
12. Corporal Jigsory Quandary
13. Heartwork
Carcass har været på Copenhell før. Stået på Hades før. Tilbage i 2017. Dengang var de gode. Det var de også her i 2025, hvor det var tydeligt, at bandet befandt sig godt i hinandens selskab og det var forsanger og bassist Jeff Walker, der var dirigenten.
For det er kun Walker, der sådan for alvor adresserer publikum og får dem med på legen. Lige fra åbningssangen 'Unfit For Human Consumption' er forsangeren godt i gang med at fortære de fremmødte ved at opildne til alskens leg. Heldigvis er folk ikke sene til at hoppe med på legen. Der bliver startet en circlepit, så støvet, det forbandede støv, hvirvles op i en sådan grad, at man oppe foran må trække noget bomuld op foran næsen for at kunne trække vejret.
Det fortsætter på 'Buried Dreams' og i særdeleshed under det tunge groove i 'Incarnated Solvent Abuse', hvor nakkerne får en god gang massage. Derfra videre over i en anden af klassikerne fra 'Heartwork'-pladen, 'No Love Lost', og derefter kommer Jeff Walker med en af den slags kulsorte bemærkninger, som kun han kan slippe af sted med.
"Someone on Facebook said I look like Jeffrey Epstein. I'm sweating like a fucking rapist".
Jovist, der er varmt fredag eftermiddag, hvor solen bager nådesløst nedover Refshaleøen, men er man villig til at gå op foran, så dækkes pitten faktisk stadig af skygge, så de, der bruger energien på at crowdsurfe og moshe, kan trods alt gøre det uden også at blive solskoldet. Walker smider sågar adskillige gange vandflasker ud til publikum, der så kan fugte de knastørre ganer eller hælde det udover sig selv.
Midt i showet går Carcass lidt ind i sig selv, men her får vi også perler som 'Genital Grinder' og 'Tools of the Trade'. Og Carcass kan deres håndværk. De smiler overbærende til hinanden hvis noget ikke sidder lige i lommen og joker med hinanden hele tiden undervejs. Det er tydeligt, at de hygger sig.
Det gør publikum også, og Walker husker at få aktiveret dem med håndklap til 'This Mortal Coil' og har sågar tid til at tage en slurk af sin fadøl i soloerne til det sidste nummer 'Heartwork', når Bill Steer for sidste gang på Copenhell i 2025 lirer sine melodiske toner af guitaren. Walker når til sidst at minde folk om, at de om et par dage er hemmelige gæster i Malmö. Om det er 'secret show' på Plan B på den anden side af Øresund må være op til de dygtige internet-hajer at få bekræftet, men det er da en mulighed. De har i hvert fald et hul i kalenderen. Ellers kan de opleves i Göteborg og Stockholm i næste uge, hvis ikke man fik nok på Copenhell.
Vi var i hvert fald godt underholdt den time, Carcass spillede. De må gerne komme tilbage snart.